Regeringen udhuler ulandsbistanden med næsten en milliard

Mens regeringen bryster sig af at ville tilføre en ekstra milliard kroner til indsatsen med at hjælpe flygtninge i nærområderne, viser det sig, at den med den anden hånd samtidig udhuler bistanden med et næsten tilsvarende beløb.

Udhulingen skyldes blandt andet en ny opgørelsesmetode for, hvor meget udviklingsbistanden skal betale til asyl- og integrationsområdet i Danmark.

Det fremgår af regeringens finanslovforslag, som tirsdag blev præsenteret for offentligheden.

Havde regeringen valgt at fortsætte med samme metode som hidtil, ville regningen for asylansøgere i Danmark via ulandsbistanden have været cirka 909 millioner kroner mindre – penge, der ville kunne bruges til nødhjælp eller udviklingsarbejde.

Regeringens nye opgørelsesmetode vækker stor kritik hos generalsekretær i Røde Kors Anders Ladekarl:

”Danmark udnytter de internationale regler for ulandsbistand meget fantasifuldt. Og i forvejen er Danmark jo et af de lande, der fortolker de her regler bredest,” siger han.

”Dermed er man med til at spise sin egen hale, når de penge, der skulle have hjulpet i nærområder, i al for vid udstrækning bruges herhjemme. De penge kunne være brugt til for eksempel bedre skolegang i nærområdet og mindsket ønsket for mange flygtninge om at rejse videre,” fortsætter generalsekretæren.

I alt afsætter regeringen cirka 2,7 milliarder ulandskroner til at modtage de forventede 10.000 flygtninge i Danmark.

Nye udgifter
I finanslovsudspillet fremgår det blandt andet, at man har ”identificeret” nye udgifter, som udviklingsbistanden skal betale for.

Blandt andet skal ulandsbistanden betale for økonomisk støtte til flygtninge, der ønsker at rejse tilbage til deres hjemland, samt udgifterne til Flygtningenævnets sekretariat.

Det har været med til at hæve gennemsnitsprisen for, hvor meget ulandsbistanden betaler per asylansøger til asyl- og integrationsområdet i Danmark med næsten 100.000 kroner i 2017 i forhold til 2016. Dermed lander ekstraomkostningen for de forventede 10.000 asylansøgere umiddelbart på cirka 909 millioner kroner i modsætning til, hvis man havde fortsat som i 2016.

Tidligere udenrigsminister og udenrigsordfører for Radikale Martin Lidegaard kalder stigningen i udgifterne til asylansøgere for grotesk og uacceptabel.

”Man hiver og flår i OECD-reglerne for at lade udviklingsbistanden betale mere til blandt andet kommunernes udgifter til flygtninge. Udover at det er dårlig stil, er det en dårlig prioritering. Hvis man ikke hjælper i nærområderne, bliver det svært at skabe stabilitet,” siger han.

Martin Lidegaard vil ”nidkært” spørge ind til, hvordan pengene bliver brugt – blandt andet for at sikre sig, at pengene kommer tilbage til udviklingsbistanden.  

(Artikel fortsætter under grafen)

(*2016- og 2017-tallene bygger på finanslovudpil fra V-regeringen og er derfor ikke endelige.)

Under mistanke
Danmark har under skiftende regeringer lovet, at man følger de internationale OECD-regler, der fastsætter, hvad der kan tælles med som ulandsbistand.

Men både eksperter og OECD har over for Altinget udtalt, at Danmark formentlig går længere, end reglerne tillader, når man i 2015 brugte 220 millioner ulandskroner på at integrere flygtninge på arbejdsmarkedet med sprogkurser og jobtræning.

Integration af flygtninge i donorlandenes økonomi, som det hedder i reglerne, er ikke tilladt at tælle med som ulandsbistand. På den baggrund vil man i OECD-regi undersøge det ”danske eksempel” nærmere i forbindelse med et større udredningsarbejde, der skal tydeliggøre reglerne for ulandsbistand.

Man forventer i OECD at kunne fremlægge mere udspecificerede regler for, hvad medlemslandene – der i øvrigt fortolker regler vidt forskelligt – kan tælle med som ulandsbistand til februar 2017.

Med en kraftig sænkning af prognosen for antallet af nye asylansøgere fra 25.000 til 10.000 er udgifterne til asylområdet dog faldet med cirka 1,8 milliarder kroner, hvoraf regeringen blandt andet har afsat en milliard kroner til nærområdeindsatsen særligt i og omkring Syrien.

Støjberg: Vi følger reglerne
Det er Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, der udregner og bestemmer, hvor meget ulandsbistanden skal betale til asyl- og integrationsområdet i Danmark.

Men her afviser minister Inger Støjberg (V), at Danmark overtræder OECD’s regler.

”Vi holder os fuldstændig inden for de OECD-regler, der er. Og når man gør det, så har man selv politisk mulighed for at vurdere, om penge kan hentes fra udviklingsbistanden,” siger hun.

Den nye måde, I opgør udgifterne på, betyder, at næsten en milliard ekstra ulandskroner bliver brugt i Danmark på flygtninge og asylansøgere. Var de penge ikke bedre brugt i eksempelvis nærområderne?

”Man kunne bruge uendelige midler i nærområderne. Og vores indsats i nærområderne kommer med den ekstra pose penge til at ligge på et historisk højt niveau, som, vi håber, vil få færre til at rejse op gennem Europa, fordi vi støtter mere i nærområderne,” siger hun.

Desuden skriver regeringen i sit udspil til finansloven, at man frem mod ændringsforslagene, der plejer at komme i november, vil foretage en "yderligere konsolidering af mulige udgiftsområder og beløb, der kan opgøres som udviklingsbistand".

kafr@altinget.dk