Presset på Europas grænser stiger igen: EU-Kommissionen indkalder ministre til hastemøde

Efter flere år med faldende tilstrømning til Europa stiger den igen. 

Det ser man både ved, at det samlede antal af asylansøgere i hele EU er vokset relativt hurtigt efter et drastisk fald under coronakrisen, samtidig med at Frontex har oplevet et stigende pres på grænser, hvor flere og flere forsøger illegalt at komme ind i unionen.  

Alene fra juli 2021 til juli 2022 er antallet af asylansøgere vokset fra 44.760 til 66.545. Hvis man sammenligner med de foregående år, er det det højeste antal siden udgangen af 2016.  

Den seneste opgørelse fra EU's grænseagentur, Frontex, viser, at der ved den vestlige Balkanregion er registreret det højeste antal ulovlige grænsekrydsninger siden toppen af migrationskrisen i 2015, og at der samlet er sket en stigning på 77 procent i ulovlige grænsekrydsninger fra 2021 til 2022.

Det stigende antal flygtninge og migranter i EU har skabt bekymring blandt medlemslandene og er en af årsagerne til, at der fredag er indkaldt til et hastemøde for ministrene i EU, der har ansvar for asyl. Her skal de blandt andet diskutere en handlingsplan, som Kommissionen har fremlagt, for at håndtere situationen ved Middelhavet.

Grund til bekymring?

Når man nævner 2015 i sammenhæng med antal af flygtninge og migranter, vil det for mange fremkalde billeder af de menneskemængder, der vandrede op gennem Europa og til sidst endte på blandt andet danske motorveje. En situation, som EU aldrig ønsker gentager sig.  

Men ifølge Hans Lucht, der er migrationsforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Diis, skal man slå koldt vand i blodet. 

“Der er ikke altid en logisk sammenhæng mellem antallet af flygtninge og migranter og den panik, de skaber i de europæiske hovedstæder,” skriver han i en mail til Altinget efter at være blevet præsenteret for tallene fra Frontex.  

Han anerkender, at der er en stigning i antallet af flygtninge og migranter men understreger, at man skal tage forbehold, når man nævner situationen i samme åndedrag som migrationskrisen i 2015, selvom tallene er iøjnefaldende – særligt for Balkanområdet. 

“Grænserne er generelt blevet forstærket og sværere at krydse på Balkan. Vi skal være bekymrede, men ikke fordi det er en ny flygtningekrise. Nærmere fordi det er udtryk for stor menneskelig desperation og lidelse,” skriver han. 

Hvis man spørger Hans Lucht, skal stigningerne i Frontex' tal tages med et gran salt: Samme person kan være registreret mange gange i gentagne forsøg på at krydse grænsen, og selvom antallet af asylansøgere også er steget, er de ikke i nærheden af niveauet for 2015, hvor der to måneder i streg var over 150.000, som søgte asyl i EU. Flere af de mennesker, som figurerer i tallene fra Frontex, er ifølge Hans Lucht dømt til at sidde fast i Balkanområdet og kommer ikke ind i EU.

UNHCR: Vi er langt fra situationen i 2015 

FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, har også bemærket, at der i de seneste måneder er sket en stigning i antallet af mennesker, der drager mod Europa.  

“Men vi er ikke i nærheden af en sammenlignelig situation med det, vi så i 2015 og 2016,” siger Elisabeth Arnsdorf Haslund, der er talsperson for UNHCR i Norden.  

I deres opgørelser, hvor de registrerer individer, har de på Balkanruten noteret en stigning på 14 procent i årets første ni måneder i forhold til sidste år. På Middelhavsruten har de set en stigning på cirka 39 procent i forhold til samme tidspunkt sidste år.  

UNHCR mener dog, at det er en tilstrømning, de europæiske lande bør kunne takle.  

“Hvis vi ser, hvad der er sket i Europa med krigen i Ukraine, så har vi en situation, hvor de europæiske lande på en måned modtog en million flygtninge fra Ukraine og kunne håndtere og kapere det. Det perspektiv skal man også have med, når vi taler nogle tusinde mennesker,” siger Elisabeth Arnsdorf Haslund. 

I har flere gange sagt, at der er rekord mange mennesker på flugt verden over – senest i juni. Er det jeres forventning, at det vil kunne mærkes i Europa? 

“Man skal passe på med at sige: ‘ååh, nu skal vi være opmærksomme på et rekordhøjt antal flygtninge, for nu kommer de alle sammen til Europa.’ Verden er vidne til et rekordantal mennesker på flugt. Det bør i sig selv være bekymrende nok. Og det er stadig lav- og mellemindkomstlande i udviklingsregionerne, der løfter det største ansvar for at huse flygtninge og fordrevne.”

Hans Lucht giver UNHCR ret i, at man i EU bør kunne håndtere den nuværende tilstrømning. Men særligt situationen ved Middelhavet, som medlemslandene skal diskutere på fredag, er speget.  

“Problemet med de irregulære rejser på Middelhavet er, at vi ikke har en fælles europæisk plan for at håndtere dem. Lige nu synes planen at være, at det må Italien tage sig af. Det er ikke en god langsigtet plan. Derudover dør alt for mange mennesker på rejsen,“ skriver han.

{{toplink}}

houlind@altinget.dk