Minister slår fast: Uledsagede mindreårige asylansøgere skal sendes til lejre i udlandet

Trods klare advarsler fra en række organisationer skal Danmark kunne sende uledsagede børn og unge under 18 år til asyllejre udenfor landets grænser.

Det fastslår Udlændinge- og Integrationsministeriet i en kommenteret høringsoversigt til et netop fremsat lovforslag, der skal bane vejen et af regeringens helt store prestigeprojekter på udlændingeområdet.

Ministeriet har "noteret sig bemærkningerne" fra organisationer som Red Barnet, Amnesty International og Institut for Menneskerettigheder, fremgår det af oversigten.

Men det "har ikke fundet anledning til at justere lovforslaget", som skal sikre det juridiske grundlag, så det er muligt at sende asylansøgere til et modtagecenter i et indtil videre ukendt tredjeland.

Forslaget vil betyde, at det ikke længere kan "betale sig at risikere livet ved at hoppe i menneskesmuglernes gummibåde", argumenterer udlændingeminister Mattias Tesfaye. 

"Som udgangspunkt vil reglerne også gælde for uledsagede mindreårige og familier med mindreårige børn, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser," siger han.

"Hvis vi undtog alle uledsagede mindreårige fra reglerne, ville min frygt netop være, at der fortsat vil blive spekuleret i at sende mindreårige afsted over Middelhavet mod Danmark. Jeg vil understrege, at der selvfølgelig vil blive foretaget en konkret og individuel vurdering af, om en overførsel kan ske inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser og hensynet til barnets tarv." 

"Stærkt kritisabelt"

Den beslutning er foruroligende, mener Johanne Schmidt-Nielsen, der er generalsekretær for Red Barnet.

"Red Barnet har over for regeringen understreget behovet for, at det kommer til at fremgå helt utvetydigt, at uledsagede mindreårige aldrig omfattes af den foreslåede ordning, medmindre det kan begrundes, at det er i barnets bedste tarv at blive overført til et tredjeland. Netop fordi uledsagede børn som udgangspunkt er sårbare og har brug for særlig beskyttelse," siger hun.

"Den sårbarhed mener vi ikke, at regeringen i tilstrækkelig grad tager højde for med sit lovforslag, og derfor er det stærkt kritisabelt, at man ikke har fundet anledning til at ændre lovteksten og undtage uledsagede børn på baggrund af vores og andres bemærkninger. Det vækker bekymring for, om regeringen reelt vil håndtere barnets tarv."

Meget på spil 

Nikolas Feith Tan, der forsker i international flygtningeret ved Institut for Menneskerettigheder, tvivler på, at det kan lade sig gøre at sende uledsagede mindreårige asylansøgere til modtagecentre uden at komme på kant med menneskerettighederne.

"Asylansøgende børn befinder sig generelt i en meget sårbar situation og er derved en udsat gruppe. Personligt har jeg derfor meget svært ved at forestille mig, hvordan en overførsel skulle være menneskeretligt forsvarligt," siger han.

"Så i stedet for at udgangspunktet skal være, at alle uledsagede mindreårige skal overføres, bør det være, at de skal undtages fra overførsel."

Kan man ikke sige, at når de har været stærke nok til at rejse hele vejen til Danmark, så kan de også klare at blive sat på et fly og blive fløjet til et tredjeland?

"Den her ordning handler ikke kun om en asylproces. Det handler om resten af deres liv. Det handler om, at de skal overføres til et tredjeland og blive i landet og integreres i landet. Der er rigtig meget på spil for de her børn," svarer flygtningeretsforskeren. 

To modeller

Idéen om at rykke størstedelen af asylbehandlingen – og dermed asylansøgerne – ud af Danmark blev lanceret af Socialdemokratiet i partiets store udlændingepolitiske udspil "Retfærdig og Realistisk" tilbage i 2018.

Siden da har både statsminister Mette Frederiksen (S) og Mattias Tesfaye sammen med udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) arbejdet på at gøre forslaget til virkelighed.

I januar blev to modeller fremlagt i en juridisk analyse udarbejdet af Udlændinge- og Integrationsministeriet, Udenrigsministeriet og Justitsministeriet. 

Én hvor danske myndigheder varetager asylsagsbehandling og indkvartering i et tredjeland, og én hvor det er tredjelandets egne myndigheder, der varetager de opgaver.

Det lovforslag, som udlændingeminister Mattias Tesfaye har fremsat, løfter dog ikke sløret for hvilken model.

Særlige krav

Beslutningen om at inkludere uledsagede mindreårige stiller særlige krav til den aftale, som Danmark eventuelt måtte indgå med et tredjeland om at åbne et modtagecenter, fortæller Niklas Feith Tan. Blandt andet skal der være en afdeling, så de mindreårige ikke bor sammen med de voksne, mens deres asylsag bliver behandlet.

Der skal også tages hensyn til barnets tarv, forklarer forskeren.

"Barnets tarv er et generelt princip fra børnekonventionen, men princippet anvendes også i praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Når en sag handler om et barn, skal barnets tarv indgå som en principiel overvejelse. I hver sag skal det grundigt vurderes, om en overførsel vil være til skade for barnet," siger Nikolas Feith Tan.

"Samtidig nævner FNs børnekomité princippet om non-refoulement som et grundlæggende princip for børn i relation til migration. Det vil sige, at man ikke må udsende personer til lande, hvor de risikerer alvorlige overgreb."

Ministerium: Barnets tarv kan få forrang 

I høringsoversigten understreger Udlændinge- og Integrationsministeriet, at der vil være situationer, hvor uledsagede mindreårige ikke vil skulle til et modtagecenter.

"Er et barn efterladt uden sine forældres eller en anden primær omsorgsperson beskyttelse i et fremmed land, har barnets tarv dog forrang i en eventuel konflikt mellem barnets tarv og statens interesse i at kontrollere indvandringen," står der.

Desuden vil "en udlænding" som udgangspunkt ikke kunne overføres til et modtagecenter i et tredjeland, hvis det "de facto vil medføre eller fastholde en adskillelse af en mindreårig udlænding fra sin nærmeste familie".

Hvor stor betydning vil det få, at der vil være undtagelser, hvor barnets tarv får forrang?

"Det er et godt spørgsmål, for det handler om fortolkningen af reglerne. Og det har vi endnu ikke set," svarer Nikolas Feith Tan.

Det vil vi først finde ud af, når forslaget er vedtaget, og vi har en aftale med et tredjeland, og der kommer en uledsaget mindreårig?

"Præcis."

Rwanda-besøg

Der er fortsat ikke sat et navn på et samarbejdsland, der kan huse et modtagecenter. Der har dog været en del spekulation omkring det centralafrikanske land Rwanda, som indtil videre er det eneste land, der offentligt har været åben for sådan et samarbejde.

I slutningen af april dukkede udlændingeministeren og udviklingsministeren da også pludselig op i Rwanda, hvor de to lande blev enige om at indgå to samarbejdsaftaler, "som udtrykker gensidig interesse i et tættere asyl- og migrationssamarbejde og om øgede politiske konsultationer om udviklingssamarbejde".

Det seneste års tid har Danmark og Rwanda styrket samarbejdet: Blandt andet har vi modtaget 200 kvoteflygtninge fra lejre i landet, ligesom vi har brugt 21 millioner kroner på at støtte rwandiske myndigheders indsats med at hjælpe flygtninge og asylansøgere evakueret fra detentionscentre i Libyen.

Men de to ministre har ikke ønsket at kommentere, om besøget også havde noget at gøre med et muligt samarbejde om et modtagecenter. Efter ankomsten til Danmark blev de spurgt af DR, om de havde talt om et modtagecenter, hvortil Mattias Tesfaye svarede:

"Nej, det kan jeg ikke bekræfte."

Heller ikke på et samråd tirsdag satte ministeren navne på et eventuelt land.

Lovforslaget skal førstebehandles i Folketinget torsdag 6. maj.

Selv om både oppositionen og støttepartierne har været kritiske over for at lægge stemmer til, tyder meget dog på, at de fleste borgerlige partier tilslutter sig.

maja@altinget.dk