Udlændingeminister efter Rwanda-besøg: I sidste ende kan vi jo lave en lejr selv

Når EU-landene diskuterer, hvordan man skal håndtere presset på de europæiske grænser, er flere efterhånden positivt stemt over for aftaler med lande uden for Europa, siger udlændingeminister Kaare Dybvad Bek (S). Alligevel vil han ikke vil bringe sin nylige tur til Rwanda op på torsdagens store ministermøde i EU.

BRUXELLES: Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) og SVM-regeringen har pålagt sig selv at arbejde benhårdt på en europæisk Rwanda-model.

Alligevel vil han ikke bringe en netop overstået studietur med Udlændinge- og Integrationsudvalget i det centralafrikanske land op på torsdagens møde med sine europæiske ministerkolleger om det voksende pres på EU’s grænser. 

"Men vi holder selvfølgelig bilaterale møder," siger han til Altinget.

Socialdemokratisk prestigeprojekt 

Forslaget om at oprette en asyllejr er et af Socialdemokratiets helt store prestigeprojekter på udlændingeområdet. 

Det er blevet mødt af kras kritik i både Europa-Parlamentet og blandt organisationer i Danmark for at være uansvarligt og usolidarisk.

Alligevel har partiet holdt fast i ønsket. Ovenpå regeringsdannelsen i december 2022 har den nye SVM-regering dog sat det danske spor på pause.

I stedet vil den arbejde i et "europæisk spor".

Men som Altinget tidligere har beskrevet, er det ikke muligt for andre medlemmer af EU at tilslutte sig Danmarks idé, da det kun er Danmark, der har et forbehold for asyl- og migrationsreglerne i Unionen.

Derfor kræver det, at alle EU-medlemmerne er med på idéen, hvis en EU-asyllejr i Rwanda skal blive til virkelighed. 

{{toplink}}

"I sidste ende kan vi lave det selv"

Ifølge udlændinge- og integrationsministeren "tyder alt på, at det går i den rigtige retning", når det handler om de andre EU-landes holdning til aftaler med tredjelande.

“Jeg oplever, at stort set alle lande bevæger sig i retning af at ønske flere af den type arrangementer som EU-Tyrkiet-aftalen fra 2016. Vi foreslår Rwanda, fordi det er et sted, hvor der er mulighed for at lave noget, der fungerer, og hvor der er en vis retssikkerhed,” siger Kaare Dybvad Bek.

EU har flere gange lavet aftaler med tredjelande for at håndtere presset på Unionen grænser. Det gælder både den omdiskuterede aftale med Tyrkiet tilbage i 2016, som ministerne nævnte, og den nyere aftale med Tunesien, der blev indgået for få måneder siden. Ingen af dem handler dog om selve asylbehandlingen.

Regeringen har også en plan B, hvis ikke det lykkedes at få de andre EU-lande med:

"I sidste ende kan vi jo lave det selv, ligesom Storbritannien er i gang med," siger han. 

Er I villige til det? 

"Det er udgangspunktet, hvis vi ikke kan få EU til det. Men alt tyder på, at det går den rigtige retning, når det handler om EU."

,

Forrige artikel 75 millioner kroner: Augustinus Fonden uddeler fri pengesum til fem organisationer 75 millioner kroner: Augustinus Fonden uddeler fri pengesum til fem organisationer Næste artikel Hempel Fonden introducerer nyt måleværktøj i FN-regi Hempel Fonden introducerer nyt måleværktøj i FN-regi