Folketingets eneste Afghanistan-veteran: Forkert balance mellem militær og civil indsats

“Når jeg går ind i folketingssalen, står der over døren, at med lov skal land bygges. Det kom alt for sent i Afghanistan,” fastslår det konservative folketingsmedlem Marcus Knuth.

Som det eneste af de 179 nuværende folketingsmedlemmer har Marcus Knuth selv erfaring med at bekæmpe Taleban-krigere i Helmand-provinsen i det sydlige Afghanistan.

Holdt Taleban i skak

Efter knap 20 års indsats forlader den sidste danske soldat Afghanistan senere i år. Indsatsen har kostet 43 danske soldater livet, og Taleban har i dag tilbageerobret store dele af landet.

Marcus Knuth er dog ikke i tvivl om, at de danske soldater gjorde en forskel.

“Mange danske soldater siger, at vi ikke gjorde en forskel. Og det kan jeg godt forstå. For de har ofte kun set krigen i Helmand-provinsen. Men den krig, vi førte mod Taleban i Helmand, gjorde, at Taleban ikke var til stede på samme måde i de mere fredelige egne af Afghanistan. Vi holdt dem i skak i Helmand,” påpeger Marcus Knuth.

Han blev i 2015 valgt til Folketinget for Venstre. I 2019 skiftede han parti og repræsenterer i dag Konservative.

Ingen til at opretholde lov og orden

Knuth mener dog også, at vægtningen mellem militær og civil indsats var forkert.

“Vi lagde massivt vægt på at nedkæmpe Taleban. Men genopbygningsindsatsen var meget sekundær. Især genopbygningen af lov og orden, politi, afghanske ministerier og så videre."

"Den menige afghaner var glad for, at de udenlandske styrker nedkæmpede Taleban. Men når der ikke var noget politi- og retsvæsen, så var der ingen til at opretholde lov og orden. Derfor gik afghanerne ofte til Talebans skyggedomstole, for der var der dog en form for konsekvens,” påpeger Marcus Knuth.

Først omkring otte år efter, at USA, Danmark og de øvrige allierede gik ind i Afghanistan i månederne oven på terrorangrebet på USA 11. september 2001, begyndte man at hjælpe afghanerne med at genopbygge deres politistyrke.

Fra bankmand til soldat

Marcus Knuths personlige historie med Afghanistan begynder et helt andet sted end i Helmand-provinsen. I midten af nullerne var han en fremadstormende bankmand med job i den store investeringsbank Lehmann Brothers. Knuth havde sin daglige gang i finansdistriktet i det centrale London.

Hver morgen tjekkede han dog de seneste nyheder om de danske soldaters mission i Afghanistan. Som tidligere gardehusar og premierløjtnant af reserven havde han adskillige gamle soldaterkammerater, som nu var udsendt til Afghanistan.

“Jeg følte et kæmpe kald for at tage med. Som jeg tror, man føler det, når man har været soldat og stadig er tilknyttet reserven. Men jeg følte heller ikke, at jeg lige kunne smide mit gode bankjob ud af vinduet og så tage afsted,” siger Marcus Knuth og fortsætter:

“Den udfordring løste Lehmann Brothers for mig, da de krakkede, og jeg blev fyret. For så var det pludselig ikke så svært, hvad jeg skulle som næste skridt.”

Træde tusind år tilbage

Lehman Brothers' krak 15. september 2008 blev startskuddet til finanskrisen. Det blev samtidig startskuddet til Marcus Knuths tre år i Afghanistan.

Da han kom hjem fra London ringede han til Forsvaret, der tog imod ham med åbne arme. Efter nogle måneders træning gik turen østpå mod Helmand-provinsen som en del af en dansk kampgruppe.

“Når du et halvt år før har siddet i finansdistriktet i London, er det at ankomme til de her små landsbyer i Afghanistan som at træde tusind år tilbage i tiden. Her var hverken strøm eller rindende vand. De har hverken tv eller radio. Og de kan hverken læse eller skrive."

"Det var fuldstændig som nat og dag,” fortæller Marcus Knuth.

Miste en kammerat

Han begyndte sin tid i patruljebasen Sandford sammen med syv andre soldater. Efter tre uger mistede en af de andre livet, da han trådte på en nedgravet mine under en ildkamp.

“Det var virkelig et stort slag pludselig at miste en kammerat, når man kun har været få uger i Afghanistan,” siger han.

I Sandford handlede det om at hjælpe den afghanske lokalbefolkning med at genopbygge skoler, veje og brønde i nogenlunde fredelig sameksistens.

De sidste måneder af sin seks måneder lange udsendelse tilbragte Knuth i den danske patruljebase Armadillo. Her var dagligdagen en helt anden.

“Enhver patrulje, der gik bare få kilometer nord på, kom næsten med sikkerhed i kamp med Taleban. Her handlede det meget mindre om samarbejde med de lokale og meget mere om at finde Taleban og nedkæmpe så mange af dem som muligt,” forklarer Marcus Knuth.

Henrettet af Taleban

Han var dårligt nok landet i Danmark, før han vendte tilbage til Afghanistan.

“Jeg følte, at det arbejde, jeg havde sat i gang, slet ikke var slut for mit vedkommende. Lige inden jeg tog hjem til Danmark, blev en lokal landsbyleder henrettet af Taleban for at have samarbejdet med mig. Det var et kæmpe personligt tab for mig."

"Jeg følte også, at det udviklingsarbejde, som vi sammen havde sat i gang, pludselig stoppede, da der ikke længere var nogen til at tage hånd om det,” siger Marcus Knuth.

Derfor ville han tilbage og gøre arbejdet færdigt. Men det nyttede ikke noget at vende tilbage som kampsoldat. Så ville han ikke kunne samarbejde med lokalbefolkningen om genopbygningen.

Kampudrustningen blev skiftet ud med civilt tøj. Nu som ansat af Udenrigsministeriet og med et skrivebord på et kontor i Kandahar. Herfra var han med til at koordinere genopbygningsindsatsen i hele det sydlige Afghanistan.

Frontlinje og civilt arbejde 

Efter endt tjeneste vendte han igen tilbage til København, og historien gentog sig. Turen gik igen tilbage til Afghanistan kort tid efter. Denne gang som chef for det kontor, der koordinerede EU-landenes indsats med genopbygning af det afghanske politi.

Marcus Knuth fik dermed både set den militære frontlinje i Helmand og det civile arbejde i eksempelvis Kabul.

I sit sidste job, inden han blev valgt til Folketinget i 2015, var Marcus Knuth koordinator af den danske indsats i de områder af Syrien, som var kontrolleret af de prodemokratiske oprørsgrupper.

Indsatsen handlede blandt andet om at støtte det lokale politi, så der kunne opretholdes lov og orden.

“Det var belært af Afghanistan, hvor vi brugte alt for mange år på kun at tænke militært. Og ikke tænke på eksempelvis genopbygning af lov og orden,” siger Marcus Knuth.

Korthuset falder sammen

11. september i år – på 20-års dagen for terrorangrebet – er det planen, at de sidste vestlige soldater har forladt Afghanistan.

Marcus Knuth håber, at afghanerne kan stå på egne ben. Det er de i den konservative politikers optik i hvert fald lykkedes med indtil nu.

“Det Afghanistan, jeg forlod, var i høj grad afhængig af de vestlige styrkers tilstedeværelse. Da vi trak vores kampsoldater hjem fra Helmand og ændrede det til en træningsmission, sagde mange: "Nu falder hele korthuset sammen.". Men det skete jo ikke. Ikke mindst fordi vi har været med til at træne og uddanne den afghanske hær og politi i snart 20 år. Så de kan godt stå på egne ben langt henad vejen,” påpeger Marcus Knuth.

Kører rundt i gaderne

Det bliver dog afgørende, hvordan amerikanerne takker af. Hvis der opstår et magttomrum, kan Taleban pludselig være tilbage i førersædet.

“Jeg håber at amerikanerne, belært af russernes tilbagetrækning fra Afghanistan i 1989 og amerikanernes egen exit fra Irak i 2014, har lært nok til ikke at forlade Afghanistan på en måde, der gør, at Taleban kører rundt i gaderne i Kabul i amerikanske køretøjer, få måneder efter at den sidste amerikanske soldat er rejst hjem,” siger Marcus Knuth.

Taleban kontrollerer i dag store dele af Afghanistan inklusiv Helmand-provinsen, hvor den danske hær var indsat i mere end 12 år og mistede 43 soldater. Hovedstaden Kabul er stadig kontrolleret af den afghanske regering.

ak@altinget.dk