Videndeling: Det behøver ikke at være svært
DEBAT: Danmark har én af verdens dyreste folkeskoler. Men det afspejler sig ikke i resultaterne. Vi kan gøre det bedre. Det mener Jane Findahl, formand for KL's Børne- og Kulturudvalg.
Af Jane Findahl
Formand for KL's Børne- og Kulturudvalg
Stort set alle børn går i dagtilbud. Men dagtilbud og skole kan blive bedre til mere systematisk og konsekvent at dele viden om børnene, så skolen har et bedre grundlag for at møde alle børn, hvor de er. Mange elever falder fra ungdomsuddannelserne. Så vi skal blive bedre til at sikre sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelse.
Vi har løsninger og gode erfaringer rundt omkring. Men vi skal blive bedre til at dele den viden, vi har skabt i vores institutioner og kommuner, og dele den viden, vi har fra forskning og undersøgelser. Det er afgørende, at vi kan det. For det er essentielt, at der er fokus på innovation, forskning og nytænkning, når vi vil forbedre læringsmiljøerne for alle børn og unge i dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse.
Videndeling på tværs af skolevæsner og kommuner
Det er derfor en hovedopgave for lederne i skoler og institutioner landet over at skabe et udviklingsmiljø, som bygger på, at pædagoger, lærere og ledere lærer af hinanden både i dagtilbud, på skoler og på tværs af skolevæsener og kommuner.
Vi har efterhånden meget brugbar viden om, hvad der skaber de bedste resultater for børn og unge i forhold til læring, dannelse og trivsel. Så vi har en mulighed for at forlade "synsninger" og i stedet stille os på et konsolideret vidensgrundlag. Men det er en stor opgave at bringe denne viden helt ind i praksis.
Systematisk udveksling af viden
Derfor skal vi skabe en kultur, hvor systematisk anvendelse og udveksling af viden bliver et selvfølgeligt grundlag i arbejdet med at forbedre dagtilbud og folkeskole. Det skal bl.a. ske ved, at pædagoger og lærere deler viden om hinandens praksis og reflekterer sammen, når de bruger ny viden fra forskning i deres arbejde.
Det kræver et langt tættere samarbejde om skolens praksis mellem dagtilbud, folkeskoler, forskning og professionshøjskoler. Skoleforvaltningen i hver kommune og ledelsen på den enkelte folkeskole skal gå forrest, når kulturen om videndeling skal skabes. Og vi politikere har et stort ansvar for at give retning, målsætte og følge op.
Digitalisering
En af de store muligheder lige nu for folkeskolen er digitalisering. Men det er samtidig også en meget stor udfordring. Ikke overraskende møder de nye børnehaveklasseelever i skole med en meget stor digital parathed og en masse erfaringer med digitale værktøjer som pc'er, tablets og konsoller.
Skolerne skal derfor fra start kunne udnytte, at eleverne er parate til at lære digitalt og dermed udnytte de store potentialer, der ligger i, at eleverne motiveres stærkt af det digitale. Det giver mulighed for at arbejde mere selvstændigt samtidigt med, at lærerne nemmere kan følge den enkelte elevs fremgang. Og skolelederne skal sikre, at lærerne bruger digitale medier sammen på skolen eller i netværk mellem skoler, således at videndelingen mellem lærerne om undervisningsmetoder sikres.
Endelig skal alle aktører i dagtilbud og i folkeskolen blive bedre til at løfte blikket og være villig til at lære af hinandens fejl og succeser. For de udfordringer du som leder, lærer eller pædagog oplever, ligner helt sikkert udfordringer andre steder. Så måske har nogen allerede fundet en god løsning?
Videndeling er afgørende - og det behøver ikke at være svært.
Skolerne mangler viden om vidensdeling
Kvalitet er ledestjernen for gymnasielærere
