Større kommunalt engagement i velfærdsuddannelserne
DEBAT: Kommunerne har et særligt ansvar for at bakke op om uddannelser til lærer, pædagog og sygeplejerske, skriver formanden for Børne- og Kulturchefforeningen, Per B. Christensen.
Af Per B. Christensen
Formand for Børne- og Kulturchefforeningen og Børne- og kulturdirektør i Næstved Kommune
Velfærdsuddannelserne har brug for en særlig indsats. Derfor har Danske Regioner, KL, Professionshøjskolernes Rektorkollegium og FTF i fællesskab udviklet en national strategi for velfærdsuddannelserne.
Velfærdsuddannelserne inkluderer bl.a. uddannelserne til lærer, pædagog, socialrådgiver, sygeplejerske og fysioterapeut, dvs. uddannelser, som forsyner kommunerne med hovedparten af deres medarbejdere.
Kommunerne har et særligt ansvar for at bakke strategien op. Gennem større kommunalt engagement skal kommunerne medvirke til at flere unge gennemfører en velfærdsuddannelse på en af de nye University Colleges.
For at øge de unges kendskab til de mindre kendte professionsuddannelser, som fx radiograf, bioanalytiker, ergoterapeut eller socialrådgiver, er det vigtigt at udbrede kendskabet hertil allerede i folkeskolen. Her er kommunen en vigtig samarbejdspartner.
Kommunerne skal sikre fødekæden
Der er netop igangsat en 3-årig landsdækkende kampagne kaldet "Hvid zone". Kampagnen skal få flere unge til at blive opmærksomme på studierne til radiograf, bioanalytiker og sygeplejerske. Det er et godt initiativ, som kommunerne skal bakke op i folkeskoleregi og ved at sikre attraktive praktikpladser for sygeplejestuderende i ældreplejen.
Kommunerne kan gennem tværgående samarbejde med uddannelsesinstitutionerne i området medvirke til at sikre fødekæden til professionsuddannelserne. Der kan etableres særlige forløb mellem de gymnasiale uddannelser og professionsuddannelserne, hvor også kommunernes institutioner, skoler, sundhedscentre og ældrepleje indgår.
Flere studerende skal have mulighed for at bosætte sig i nærheden af deres studier. Kommunerne bør tilbyde unge studerende boliggaranti til let tilgængelige og attraktive kollegier eller studielejligheder og på den måde være med til at tiltrække og fastholde flere studerende.
De studerende skal kunne stå inde for deres valg af uddannelse over for deres kammerater. Et godt studiemiljø gør det ikke alene. Fagligheden skal være i top, og de studerende skal kunne finde meningen i at læse netop dette studie. Legitimiteten kan ligge i, hvor uddannelsen ligger, fagligheden på studiet, jobmuligheder - men ikke mindst meningen i det efterfølgende job.
Skal forpligte sig til at tage praktik-studerende
Når kommunerne sætter gang i nye projekter skal de fra starten indtænke velfærdsuddannelserne. De studerende besidder en masse viden, som med stor fordel for både de studerende og kommunerne kan udbredes gennem opgaver og projekter i kommunerne. Ved at gøre brug af de studerendes viden og teoretiske baggrund kan vi sikre en dynamisk og fremadrettet udvikling i kommunerne.
Samtidig får de studerende mulighed for at udføre virkelighedsnære opgaver og projekter, hvor de kan afprøve teorien i konkrete problemstillinger og dermed se betydningen og relevansen af deres studier i praksis.
På linje hermed skal kommunerne forpligte sig til at tage praktikstuderende. Praktik i kommunen er et udstillingsvindue i forhold til at synliggøre kommunernes interessante og meningsfulde job og arbejdspladser.
I kommunerne har vi løbende brug for efter- og videreuddannelse af vores medarbejdere. I samarbejdet med velfærdsuddannelserne kan kommunerne styrke kompetenceudvikling og opkvalificering gennem særlige og målrettede efter- og videreuddannelsesforløb.
Kommuner og University Colleges i pardans
For at sikre fokus og handling på disse områder kan kommunerne udarbejde partnerskabsaftaler i samarbejde med velfærdsuddannelserne på University Colleges. Partnerskabsaftalerne bør som minimum indeholde:
rekruttering af studerende
fastholdelse af studerende
praktik i kommunen
samarbejde om udviklingsprojekter
efter- og videreuddannelse af kommunens medarbejdere
Den afgørende faktor i forhold til at styrke velfærdsuddannelserne er imidlertid økonomien. Der er brug for en markant saltvandsindsprøjtning. Politikerne bør have dette in mente, når de efter sommerferien skal i gang med forhandlinger om globaliseringspuljen og finansloven.
Gør som tyskerne - sæt klassekvotienten ned
Forældrene er drivkraften på skolerne
