Seks veje til mindre frafald på erhvervsskolerne
DEBAT: Gode rollemodeller, stærke sociale fælleskaber, flere praktikpladser og en praktisk tilgang til læring kan være med til at få flere unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Sådan skriver Torben Pilegaard Jensen, forskningsleder i KORA.
Af Torben Pilegaard Jensen
Forskningsleder i KORA
Siden midten af 1990´erne har skiftende regeringer haft en målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have mindst en ungdomsuddannelse.
Nu er der gået 20 år, og implementeringen af folkeskolereformen og erhvervsuddannelsesreformen er i gang. Spørgsmålet er, hvad der skal til for at nå målet?
Vi skal mindske frafaldet
Det bliver ofte nævnt, at frafaldet på erhvervsuddannelserne er helt oppe på 50 procent, men det passer dog ikke. For en hel del af de unge, der går i gang med en erhvervsuddannelse og falder fra, vender tilbage igen.
Samlet set ender 67 procent af de unge, der på et eller andet tidspunkt har begyndt på en erhvervsskole, således med at få en erhvervsfaglig uddannelse. Men der er stadig et stykke vej op til de unge på de gymnasiale uddannelser – her er det hele 92 procent, der ender med at gennemføre.
Får vi ikke mindsket frafaldet og motiveret flere unge til at gå i gang med en erhvervsuddannelse, forventes vi at komme til at mangle 30.000 faglærte i 2020.
Hvad skal der til?
Der skal sættes ind på flere fronter:
1. Vi skal åbne folkeskolen mod det omgivende samfund, så de unge møder rollemodeller og ser, hvilke mange muligheder der er for job og karriere med en erhvervsuddannelse. Samarbejdet mellem folkeskolen, de lokale arbejdspladser og erhvervsskolerne skal styrkes. Især i forhold til dem, som er motiverede for en praktisk tilgang til læring, der involverer krop og bevægelse. Det vil mindske den alt for store gruppe af unge, der er skoletrætte.
2. En tredjedel af de unge, der gennemfører en erhvervsuddannelse, havde ringe funktionelle læse- og regnefærdigheder, da de forlod folkeskolen. Ny pædagogik i folkeskolen og øget kapacitet på de uddannelsesinstitutioner, der er gode til at styrke unge med svage kompetencer, vil kunne gøre flere uddannelsesparate og mindske frafaldet, så endnu flere af de fagligt og socialt mindre stærke unge gennemfører.
3. En inkluderende undervisning på erhvervsskolerne gennem socialt faglige fællesskaber er vigtig. Hvis eleverne har velfungerende sociale relationer i et forpligtende fællesskab, har det en positiv indvirkning på deres læringsparathed, læringsudbytte og lyst til at gennemføre uddannelsen.
4. Lærere, der kan levere anerkendende undervisning og feedback er vigtig. Klare mål og delmål og løbende tilbagemeldinger på elevernes arbejde spiller en stor rolle for elevernes motivation og faglige udvikling.
5. Erhvervsskoler, der har succes med at fastholde eleverne og give dem gode faglige resultater, er kendetegnet ved, at de har en ikke-akademisk praksisnær pædagogik med tæt kobling mellem teori og praksis. Det kan andre erhvervsskoler – og folkeskolen - lade sig inspirere af.
6. Cirka 12.000 unge står i dag i kø for at få en praktikplads. Mange motiverede og fagligt dygtige unge falder derfor fra. Skal erhvervsuddannelserne blive mere attraktive for de unge og frafaldet begrænses, skal dette problem mindskes.
Det faglige miljø fastholder eleverne
