S-ministre svarer 'overvejende uenig' om central regeringspolitik: "Vi har ikke et ideologisk ønske om at fordele elever på baggrund af forældrenes indkomst"

Det er en central del af regeringens nye fordelingsmodel for gymnasieelever:

Forældres indkomst skal være et af kriterierne for fordeling af elever i gymnasiet.

Men flere fremtrædende socialdemokrater er ”overvejende uenig” i den påstand, ifølge deres svar i Altingets store valgtest. {{toplink}}

Formålet med det nye fordelingskriterium er, at man i særlige områder af landet vil sikre en bestemt elevsammensætning, når det kommer til etnisk og social baggrund.

Det skal ske ved at fordele eleverne efter deres forældres indkomst i de såkaldte fordelingszoner - områder i de store byer, hvor det er nødvendigt for at sikre blandede gymnasier.

Det har skabt debat og fået meget kritik af den borgerlige opposition. Og tre S-ministre er altså ”overvejende uenig”, når de bliver stillet overfor påstanden i kandidattesten.

Det drejer sig om skatteminister Jeppe Bruus (S), erhvervsminister Simon Kollerup (S) og sundhedsminister Magnus Heunicke (S). Desuden har forhenværende transportminister Benny Engelbrecht (S) svaret ”meget uenig” i testen.  

Ifølge skatteminister Jeppe Bruus, betyder hans overvejende uenighed ikke, at han ikke bakker op om regeringens politik:

"Det er for at prøve at afspejle, at det her jo er et værktøj, vi tager i brug i mangel på bedre. Det er jo ikke sådan, at vi har et ideologisk ønske om, at vi skal fordele elever på baggrund af deres forældres indkomst,” siger Jeppe Bruus til Altinget.

Gælder kun i de største byer

Jeppe Bruus er opstillet i et af de områder, hvor den nye fordelingsmodel kan spille en stor rolle. 

I Københavns Omegn er der nemlig adskillige områder, hvor forældrenes indkomst kan få en betydning.

”Ideelt set var det jo ikke et kriterium, vi var nødt til at lægge ned over det,” siger han.

Og lignende begrundelse bruger skatteministeren også i testen, hvor politikerne har mulighed for at uddybe svarene med egne ord.

Er det her ikke en afvigelse fra regeringens politik?

”Nej det er det ikke. Jeg står fortsat fuldt på mål med den model, vi har lavet. Og det er jo også det, jeg skriver i kommentarerne". 

For Jeppe Bruus er der ingen vej uden om, end at lade forældres indkomst afgøre, om du kan gå på et bestemt gymnasium eller ej:

”Vi tager det værktøj i brug, fordi vi ellers ikke kan løse det problem, at nogle gymnasier ender med at have en tosprogsprocent, som er langt over 90. Og vi har den holdning, at vi gerne vil have blandede gymnasier og ungdomsuddannelser i det hele taget. Og mig bekendt er der ikke nogen der er kommet med et bedre forslag”

Du er jo opstillet i et område, hvor det her faktisk har en betydning for folk, og hvor man kan forvente, at det optager mange. Giver det mon dem et retvisende billede af, hvad du vil arbejde for inde på Christiansborg? 

"I laver jo selv testen, og så svarer jeg helt oprigtigt. Og så forklarer jeg under, hvad jeg mener. Og det har jeg også forsøgt at gøre på det her spørgsmål. At jeg bakker op om den model, der er. Men også for at vise, at hvis der havde været andre muligheder, så havde vi valgt nogle andre kriterier".

Men er det ikke en præmis for meget politik? Hvis vi nu tager skatteområdet, som du selv er minister for, så er der vel også ting i skattelovgivningen, som ikke var nødvendigt i en ideel verden?

"Jo, det er en præmis for meget lovgivning, at man for at løse et problem skaber nogle rammer. Men der hvor jeg ikke helt køber din præmis er, at så kunne man jo lave være med at have noget lovgivning overhovedet. Og det er der jo ingen der tror på. 

"Vi har ikke noget ideologisk ønske om det her - der kan være andre ting, hvor vi er mere ideologiske, og hvor jeg ville lade det afspejle sig i mit svar. Her har jeg en pragmatisk holdning til, at der er et problem, der skal løses," siger han.

Så jeg skal ikke forstå dit svar sådan, at du - i modsætning til regeringens politik - vil arbejde for en andel model på Christiansborg?

"Nej". 

Tidligere minister ”helt uenig” i ”ubegavet spørgsmål"

I Sydjyllands Storkreds har Benny Engelbrecht svaret ”helt uenig” til udsagnet.

Og det er ifølge den tidligere transportminister, fordi spørgsmålet rammer helt skævt i hans storkreds. Her er der nemlig ingen gymnasier, hvor forældrenes indkomst kommer til at spille en rolle i fordelingen af elever: 

”At spørgsmålet overhovedet er med i kandidattesten, virker temmelig irrelevant for kandidater opstillede i Sønderjylland, fordi Sønderjylland ikke ligger i fordelingszonerne,” skriver Engelbrecht i en mail til Altinget. {{toplink}}

Spørgsmålet i testen afspejler en større tendens med kandidattestene, mener han:

”Desværre opleves det, at de, der udarbejder kandidattests, ikke altid sætter sig ind i forhold uden for de større byer, inden de stiller denne slags, må jeg desværre sige, ret ubegavede spørgsmål i kandidattests.”

Benny Engelbrecht understreger, at han er enig i regeringens politik:

”Både fordelingszonen og afstandszonen er bedre end tidligere løsninger, fordi flere får deres første valg. Det er hvert fald bedre end de borgerliges svar, som blot synes at være at lukke uddannelser for unge mennesker," skriver han.

”Der er ikke noget “splittet parti-overskrift” i, at jeg har svaret 'helt uenig' til spørgsmålet".

 

wind@altinget.dk