Rektor: Fint at gymnasiet bliver sværere

Af Ivar Ørnby
Rektor, Handelsskolen København Nord

Med reformen af erhvervsuddannelserne, der trådte i kraft i 2015, var der fokus på at hæve kvaliteten og gøre det nemmere og mere attraktivt at tage en uddannelse med et erhvervs- og praksisrettet formål. De gymnasiale uddannelser (hhx, htx, stx og hf) er studieforberedende, så det er naturligt, at en reform af disse uddannelser også skal hæve kvaliteten, og det skal ske ved at styrke studiekompetencen.

Hvad en reform skal indeholde
I 2011 lavede Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) en undersøgelse blandt alle studieledere og uddannelsesansvarlige på de videregående uddannelser om studiekompetencer.

De fem kompetencer, som studielederne fandt meget relevante, var: vedholdenhed, skriftlig formidling, læsning og forståelse af faglitteratur på engelsk, selvstændighed og samarbejde. Andre undersøgelse nævner flere delkompetencer:

• at den studerende kan opstille egne mål og er bevidst om eget læringsbehov
• at den studerende kan reflektere kritisk over læringssituationer og læringsstil
• at den studerende er i stand til at foretage kritisk litteratursøgning og informationssøgning på forskellige databaser og har basale IT kompetencer.

Uddannelsesforsker Lars Ulriksen udtalte sidste år til fagbladet Gymnasieskolen, at ”de unge er ikke gode nok til at organisere deres tid. Det er en helt central studiekompetence” … ”De kommer fra et ’kontrolregime’ i 3.g med 30 undervisningstimer om ugen, … og over på et universitet, hvor de i meget høj grad skal træffe valgene selv, hvor læsemængden er markant større, og hvor de skal vænne sig til, at en dag uden undervisning ikke betyder, at de har fri.”

En justering eller reform af de gymnasiale uddannelser bør inddrage disse observationer. Jeg vil her forsøge at give mine bud på, hvordan det kan ske.

Mere fokus på skrivekompetencer
En helt central brik i udviklingen af studiekompetencen er en fortsat udvikling af elevernes skrivekompetencer. Med den seneste gymnasiereform i 2005 fik de gymnasiale uddannelser indført ”ny skriftlighed”. ”Ny skriftlighed” er en udvidet forståelse af skriftligt arbejde, hvor processkrivning, mindmaps og produkter som lyd, billede og film også har status som skriftlige produktioner.

Desuden besluttede man at gøre alle fag ansvarlige for udvikling af elevernes skrivekompetence. Man videreførte og udviklede en række større skriftlige projekter, som alle elever skal lave, mest kendt er Studieretningsprojektet (SRP).

Det var gode tiltag, for arbejdet med skriftligheden er tydeligt studieforberedende. I lyset af studieledernes udtalelser ovenfor bør man imidlertid overveje at udvide antallet af større skriftlige opgaver.

Når eleverne kommer fra grundskolen, har de allerede lavet en større projektopgave i 9. klasse. Formålet med den opgave ”er at udvikle og vurdere elevens projektfaglige kompetencer. Eleverne skal bl.a. kunne indkredse og formulere en problemstilling samt lave en afgrænsning af projektopgavens indhold. De samlede krav minder en del om de faglige krav, der stilles til større skriftlige projekter i gymnasiet.

Til trods for dette skal eleverne ofte vente mindst et år (!), før de bliver konfronteret med de samme krav i gymnasiet. Det forekommer ikke logisk. Hvis skriftlige projekter har betydning for udvikling af studiekompetencen, bør eleverne tidligere og hyppigere møde disse opgaver i flere fag.

Mundtlige prøver
Arbejdet med det skrivedidaktiske, som forskere som Ellen Krogh fra SDU kalder ”de lange formater”, giver også andre muligheder. Det er allerede på tale at lade SRP være grundlag for en mundtlig prøve.

Samme model kunne med fordel bruges i andre fag. Allerede i dag har matematikfaget på hhx en prøveform, hvor emneopgaver fra undervisningen er en del af eksaminationsgrundlaget til den mundtlige prøve. En lignende prøveform kan forholdsvis nemt indføres i andre fag.

Når prøvegrundlaget knyttes til skriftlige opgaver og projekter, der er lavet af eleven i løbet af uddannelsen, opnår man en række fordele: Samlingen af en egentlig portfolio (samling af elevarbejder) med skriftlige produkter er ifølge forskningen på området særlig god til at fremme refleksion og dermed udvikle elevens forståelse af at indgå i en læringssituation.

Både læringskompetencen og samarbejdsevnen kan styrkes, hvis eleverne arbejder med peer-to-peer evaluering, hvor eleverne evaluerer og kvalificerer hinandens produkter. Som en lærer udtrykte det fornylig: Elever lærer bedst, når de lærer af hinanden.

I øvrigt kan man forestille sig, at en udbredt brug af det skriftlige arbejde som grundlag for mundtlige prøver kan medføre, at lysten til at snyde mindskes.

Væk fra tavle-undervisning
Før 2005-reformen fremførte Steen Beck, SDU, at underviserne grundlæggende brugte de samme arbejdsformer i første time på 1. år som i sidste time på 3. år.

Gymnasier er stadig mest organiseret med undervisning efter modellen en klasse – en lærer. Det fremmer ikke selvstædigheden, og ifølge EVA og Lars Ulriksen er selvstændighed vigtig for at udvikle studiekompetence og evnen til at kunne tilegne og fordybe sig i et stof på egen hånd. Det er helt central, hvis man skal gennemføre et videregående studie. Derfor bør man i de store fag på A-niveau, der løber over 3 år, definere faglige emner, som eleverne skal tilegne sig som selvstuderet emne.

Danskfaget har erfaringer med et selvvalgt værk i litteratur, men det kan uden tvivl udvides til andre fag. Skolen skal naturligvis stille både lokaler og faglig hjælp til rådighed for elevernes arbejde med de selvvalgte emner, ligesom man kan forestille sig, at de selvvalgte emner skal gennemføres i obligatoriske studiegrupper, på samme måde som visse videregående studier er organiseret. Men grundlæggende skal eleverne lære at studere, og det vil også sige at lære noget af sig selv.

Forelæsninger anvendes meget forskelligt på landet højere læreanstalter og sikkert også med forskelligt udbytte for de studerende. De fungerer bedst, når de tilrettelægges med efterfølgende vejledning, konsultation eller øvetimer med en underviser eller anden tutor. Den tilrettelæggelsesform bør også anvendes i gymnasiet, evt. begrænset på samme måde som omfanget af virtuelle lektioner er reguleret i dag.

Studieforberedende indhold 
Endelig er det vigtigt, at man i den kommende reform fastholder de tværfaglige forløb. Den seneste gymnasiale reform havde netop til hensigt at styrke uddannelsernes studieforberedende indhold. Organiseringen i studieretninger og de tværfaglige elementer Almen Studieforberedelse (AT) på stx og Studieområdet (SO) på hhx og htx var en del af denne oprustning.

EVA vurderer i en nylig rapport, at disse forløb er vigtige for elevernes fremtidige studie- og arbejdsliv. Og man konkluderer faktisk, at hvis man vil afskaffe AT, må man overveje, hvordan de mål og kompetencebehov, der ligger til grund for faget, på andre måder kan indtænkes i gymnasieuddannelsen. EVA’s evaluering peger på, at de muligheder, der er i AT og SO for at kvalificere elevernes valg af fag i de gymnasiale uddannelser og valg af videregående uddannelse, ikke altid udnyttes, så det er værd at se på bl.a. progression og prøveformer.

Sværere at gå i gymnasiet
En række af disse forlag vil gøre det sværere at gå i gymnasiet. Dr. Pæd. Steen Larsen fra Danmarks Lærerhøjskole har formuleret det han kalder Bedstes lov: ”Det er den, der arbejder, der lærer noget.”

Elevens arbejde med faget og stoffet er helt central for læringen, og den læresætning hænger fint sammen med det, andre har peget på: Hvis man virkelig vil nå eliten, uanset om det gælder computerprogrammering, tennis, solo-violin eller pop-musik, så kræver det hårdt arbejde: 10.000 timers reglen, der siger, at det netop kræver 10.000 timers træning at blive rigtig god til noget. Et gymnasieforløb på tre år er ikke 10.000 timer, men dog en start.

Derfor er det ingen skade, at det bliver sværere at gå i gymnasiet, og netop dette element bør være i fokus frem for diskussionen om den ene eller anden afgangsgivende kartakter.

debat@altinget.dk