PSF: Finanslovsforslag svigter de svageste unge
DEBAT: Produktionsskolerne får sparekniven i finanslovsforslaget, ifølge næstformand i Produktionsskoleforeningen (PSF) Gert Møller. Han frygter, at den kommende EUD-reform vil lade de svageste unge i stikken.
Af Gert Møller
Næstformand i Produktionsskoleforeningen
Der skal mere kvalitet og status ind i de tekniske uddannelser. En erhvervsuddannelsesreform er på vej, for det er for længst slået fast, at der er et stigende behov for nye veje til uddannelse. Der er brug for skoleformer, der kan tilbyde de unge et klart alternativ og en anden vej til dén uddannelse, de gerne vil tage.
Hver sjette elev, der forlader folkeskolen, får ingen ungdomsuddannelse. Det er dén gruppe af unge, vi modtager på landets produktionsskoler. Her har vi rigtig gode erfaringer med at gøre de elever, der har de allerstørste udfordringer, klar til at begynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.
Produktionsskolerne får sparekniven i finanslovsforslag
Men finanslovsforslaget 2014 lægger op til massive besparelser på produktionsskolerne i en tid, hvor vi er vigtigere end nogensinde før som det nødvendige alternativ for de unge, der hverken er klar til eksempelvis gymnasiet eller en erhvervsskole – men kan blive det hos os.
På produktionsskolen ligger vi tæt op af erhvervsskolernes indgange. Her prøver vi at stimulere håndens arbejde i seriøse faglige sammenhænge, hvor der er mulighed for at få nyttig viden, se sig selv i et meningsfyldt fællesskab og gøre sig praktiske erfaringer i et professionelt læringsmiljø, hvor der er tid og plads til den enkeltes udvikling. På den måde kan produktionsskolen med sin praktiske tilgang virke som en overgangsbro til videre uddannelse.
Bevillingerne skæres
Det virker derfor ganske absurd, at man i stedet for at inddrage produktionsskolerne i opgaven med at forberede de unge til en erhvervsuddannelse vælger at skære bevillingerne drastisk ned. Ifølge de overordnede tal budgetteres der med en besparelse på hele 135 mio. kr. i driftstilskuddet og en nedgang i års-elevtallet på 1.356 årselever. Taxameteret til samarbejdet med erhvervsskolerne beskæres kraftigt med hele 4,8 mio. kr. Det betyder, at antallet af unge, der kan komme i kombinationsforløb på en erhvervsskole, halveres. Derudover skal produktionsskolerne også levere to procent i besparelse til den såkaldte omstillingspulje, der svarer til et beløb på ca. 11,5 mio. kr.
Skal EUD-reformen gennemføres med så voldsomme besparelser på produktionsskolerne, bliver det de svageste unge, der kommer til at betale. Det er hverken rimeligt eller værdigt over for den store gruppe af unge, som vi ellers arbejder så målrettet på at med på uddannelsestoget.
EUD-debatten skal ud af elfenbenstårnet
Skole og Forældre: Folkeskolereformen løser konkrete problemer
