Produktionsskoler: Finanslovforslag rammer de svageste unge

DEBAT: Produktionsskoleydelsen er en investering i fremtiden, og når regeringen planlægger at sætte den ned til SU-niveau, straffer de både nogle af de svageste unge og fjerner et vigtigt element i produktionsskolens pædagogiske idé. Det skriver Lennart Damsbo-Andersen, formand for Produktionsskoleforeningen og MF for S. 

Af Lennart Damsbo-Andersen
Formand for Produktionsskoleforeningen og medlem af Folketinget for Socialdemokraterne

Regeringens finanslovforslag for 2017 er på gaden!

Ikke overraskende går en del af forslaget ud over nogle af de svageste i vores samfund. Her tænker jeg på produktionsskoleelevernes skoleydelse, der foreslås sat ned til SU-niveau. Argumentet er, at det ikke skal kunne betale sig for de unge at vælge produktionsskolen.

"En skole, der ikke er en skole"
Lad mig forklare jer en ting eller to om produktionsskolerne.

For det første er der ingen unge, der frit kan vælge produktionsskolen. Den er, som det fremgår af loven, reserveret til de 16-25 årige, der ikke har en ungdomsuddannelse og ikke umiddelbart har forudsætninger for at begynde på en.

For det andet er produktionsskolen ’en skole, der ikke er en skole’. Her går man ikke ’i skole’, men ’på arbejde’ på værksteder, der producerer rigtige varer og tjenesteydelser, der skal bruges af rigtige kunder. Her arbejder man sammen med kolleger på værkstederne, går til frokostpause sammen med dem og arbejder over, når det er nødvendigt for at få tingene færdige til tiden. Og så får man altså løn i form af skoleydelsen. Vel at mærke, når man laver noget. Ligesom i det øvrige arbejdsliv. Det er en del af konceptet.

Produktionsskolens pædagogiske idé
At skabe et arbejdsliv for de unge, der kommer så tæt som muligt på det arbejdsliv, de en dag gerne skulle kunne tage del i, er nemlig produktionsskolens pædagogiske pointe. Og den virker!

Det gør den, fordi mange af de unge, der kommer på produktionsskolen, er kørt totalt trætte i deres skolegang. De har brug for at holde pause fra skolelivet. I produktionsskolens værksteder finder de ud af, at der faktisk er noget, de er gode til og har lyst til. På den måde finder mange af dem også ud af, at det kunne være smart at vende tilbage til skolebænken og tage en uddannelse.

Hvis man rører ved skoleydelsen, så fjerner man samtidig et vigtig element i produktionsskolens pædagogiske ide og gør den mere skoleagtig. Det gavner ikke nogen – og slet ikke de unge.

En investering i fremtiden
Regeringen siger jo, at det skal kunne betale sig at arbejde. Helt enig! Det skal det også kunne for de unge, der arbejder på produktionsskolen. Og det kan det! På den korte bane får de lidt flere penge, end hvis de bare sad på skolebænken. På den lange bane får rigtig mange af dem mod på uddannelse og arbejde. Og det kan betale sig for os alle sammen!

Forrige artikel Åbent brev til undervisningspolitikerne: Bevar de tværfaglige faggrupper i HF Åbent brev til undervisningspolitikerne: Bevar de tværfaglige faggrupper i HF Næste artikel Studenterrådsformænd: SU-systemet er ikke unødigt generøst Studenterrådsformænd: SU-systemet er ikke unødigt generøst