Plads til alle – også de dygtigste

Regeringen vil gøre det attraktivt for alle børn at gå i skole. Der har været en tendens til, at de særligt udfordrede, børnene med problemer, har været i fokus de seneste år i debatten. Og det er også rigtigt, at vi politikere har været meget fokuserede på, at skabe en mere inkluderende folkeskole.

For det kan ikke være rigtigt, at vi som samfund placerer 12 procent af en årgang på sidelinien med et stempel i panden der siger anderledes. Det skal vi have lavet om på. Også fordi den alt for massive brug af specialundervisning sluger omkring en tredjedel af de udgifter vi bruger på folkeskolen. En mere inkluderende folkeskole er derfor et fokusområde af både sociale og økonomiske årsager.

Problemet er at vi med denne fokusering risikerer at glemme en anden gruppe af elever. De stærke. Dem med det særlige talent. Dem der med den rigtige hånd i ryggen og lidt opmuntring kan veksle talentet til at blive de dygtigste på deres felt. Til gavn for den enkelte og til gavn for samfundet.

Konkurrenceevne afhænger af talenter
Derfor er jeg glad for, at den talentarbejdsgruppe som min forgænger nedsatte, netop er barslet med en række initiativer. En række af de initiativer er så konkrete, at jeg har dem med til de forhandlinger om folkeskolens fremtid, jeg netop har taget hul på. Danmarks konkurrencedygtighed i det globale vidensamfund afhænger af, at vi bliver dygtigere til at udvikle talenter.

Derfor skal de mest talentfulde have bedre plads til at udfolde sig, så de kan udnytte deres potentiale til fordel for samfundets og deres egne fremtidsmuligheder. Med det mener jeg, at alle børn og unge skal have muligheden for at komme så langt med deres evner som muligt. Det er ikke kun den matematisk begavede, den sprogligt dygtige eller hende, der kan svømme længst, som vores talentstrategi vil komme til gode. Det er også den pædagogstuderende, som kan læse mennesker. Tømrerlærlingen med en god rumfornemmelse. Den ordblinde, der har sans for geometri. Og sådan kan jeg blive ved.

Og vi har heldigvis masser af talenter i folkeskolen. De skal motiveres og udfordres fagligt, for det er til gavn for os alle. Talenterne får en mere meningsfuld hverdag, deres klassekammerater bliver løftet fagligt og socialt, og det fremtidige velfærdssamfund styrkes. I den inkluderende folkeskole skal der være plads til alle - også de dygtigste.

Prioriteringen af talentudvikling i folkeskolen er det endelige opgør med tesen om, at hvad alle ikke kan lære, skal ingen lære. Med arbejdsgruppens afrapportering og mit fortsatte fokus på området, er talentdagsordenen kommet for at blive. Og ikke kun som en politisk dagsorden, men også som en professionel og faglig dagsorden ude på skolerne. For det må være enhver lærers målsætning at se sit fag forløst i de største talenter.

Talent smitter
Regeringens talentstrategi beror ikke på at udpege talenter, men at skabe rammerne og forny eller forstærke metoderne, så alle med særlige forudsætninger eller lysten til at yde en ekstra indsats får de optimale betingelser. Når børn og unge får mulighed for at arbejde med det, de er bedst til, følger motivationen med.

I vores plan for talentudvikling har vi derfor også taget højde for, at den utilpassede og skoletrætte muligvis blot mangler at få den rette opmærksomhed og støtte til at udvikle sig. Vores talentstrategi kommer ikke kun de mest talentfulde elever til gavn, for en styrket talentindsats er også et løft i bredden, for talent smitter. En dygtig elev trækker sine kammerater med op, og det bidrager til fællesskabet.

Vi har haft en pædagogisk tradition uden et stærkt blik for talenterne. Vi skal fremme en ny professionel dagsorden, hvor vi også går efter det ypperste; fra folkeskole over erhvervsskoler og gymnasier til professionshøjskoler, erhvervsakademier og universiteter.

debat@altinget.dk