Ny rektorformand: Udsatte gymnasier skal have et højere grundtilskud
INTERVIEW: Gymnasier med mange udsatte unge skal have et højere grundtilskud end de stærkere gymnasier. Det mener Anne-Birgitte Rasmussen, der i sidste uge blev valgt til ny formand for Gymnasieskolernes Rektorforening.
Der er brug for at give en ekstra pose penge til de gymnasier, der har størst problemer med udsatte unge.
Det mener Anne-Birgitte Rasmussen, der i sidste uge blev valgt som ny formand for Gymnasieskolernes Rektorforening.
"Der er bestemt nogle gymnasier, der har brug for flere penge til at kunne give de unge et rigtig godt uddannelsestilbud. Det kunne ske ved, at man over en treårig periode forhøjer grundtilskudet til de otte-10 skoler, der har mange udsatte unge, og som har brug for ekstra hjælp. Om man så kalder det et socialt taxameter, er et spørgsmål om ord," siger Anne-Birgitte Rasmussen, der til dagligt er rektor på Københavns åbne Gymnasium.
Ulogisk at overføre penge mellem sektorerne
Meldingen kommer som optakt til den taxameterreform, regeringen har på arbejdsprogrammet.
I regeringsgrundlaget står der, at reformen skal fordele ressourcerne til ungdomsuddannelserne mere retfærdigt. Undervisningsminister Christine Antorini (S) har bebudet, at hun arbejdermed en taxametermodel, der vil tage udgangspunkt i elevernes karakterer fra folkeskolen og forældrenes uddannelsesbaggrund.
Anne-Birgitte Rasmussens forgænger, Jens Boe Nielsen, var derimod knap så begejstret for ideen om at indføre et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne.
Han var enig i, at de mest udsatte gymnasier skulle have flere penge end de stærkste gymnasier. Han mente dog bare, at gymnasierne selv skulle stå for at omfordele pengene internt i sektoren, som det eksempelvis er tilfældet for de frie grundskoler. Her mener Anne-Birgitte Rasmussen, at omfordelingen skal ske i dialog med Undervisningsministeriet.
Hun forventer dog ikke, at der skal findes penge udefra til at finansiere det forhøjede grundforløb.
"Pengene skal tages inden for vores egen pulje af penge. Om det så bliver via omstillingsreserven, ved jeg ikke, men vi ser det absolut som en omfordeling af vores egne midler. Derfor mener jeg heller ikke, man skal begynde at fordele på tværs af sektorerne, som nogle har talt om. I en tid, hvor der kommer flere og flere elever på de gymnasiale uddannelser, ville det jo være ulogisk, hvis man begyndte at overføre penge fra gymnasierne til erhvervsskolerne," siger hun.
Mange muligheder i overenskomsten
Anne-Birgitte Rasmussen overtager formandsposten efter to år som næstformand for Gymnasieskolernes Rektorforening.
Udover taxameterdebatten er det især implementeringen af gymnasielærernes nye og omstridte overenskomst, der optager hende.
"Jeg skal først og fremmest være med til sikre, at den nye overenskomst bliver godt implementeret på skolerne. Vi skal udnytte de mange nye muligheder, der ligger i den, og her har ledelsen det største ansvar i forhold til at få italesat dem. Lærerne har dog også et ansvar i forhold til at deltage konstruktivt i dialogen om, hvordan man får udnyttet overenskomsten bedst muligt," siger Anne-Birgitte Rasmussen.
"Jeg er dog godt klar over, at det tager tid at nå derhen, og derfor skal vi alle bruge det næste års tid på at lære den nye overenskomst at kende," siger hun.
Ikke færre i gymnasiet
Et andet punkt, der står højt på Anne-Birgitte Rasmussens dagsorden, er at få gjort op med opfattelsen af, at der i dag er for mange unge i gymnasiet.
Det skyldes blandt andet den store reform af erhvervsuddannelserne, regeringen for tiden er ved at forhandle på plads med Enhedslisten og den borgerlige opposition. Her er det flere gange blev sagt, at alt for mange unge i dag vælger gymnasiet, og at flere fremover skal tage en erhvervsuddannelse.
Anne-Birgitte Rasmussen er enig i, at flere unge skal tage en erhvervsuddannelse. Men det betyder ikke, at der er færre, der skal tage en gymnasial ungdomsuddannelse.
"Det store problem er de mange unge, der slet ikke får en ungdomsuddannelse. Det er dem, man skal have fokus på, for undersøgelser viser, at vi i fremtiden kommer til at mangle folk med korte, mellemlange og lange videregående uddannelser," siger Anne-Birgitte Rasmussen, der samtidig afviser, at gymnasierne har sejret på bekostning af erhvervsuddannelserne.
"Man løser ikke udfordringerne ved at italesætte det på den måde. Der er jo stadigvæk lige så mange, der læser en erhvervsuddannelse i dag som tidligere. De er bare blevet meget ældre, når de går i gang, og derfor skal vi se mere konstruktivt på det. Man kunne eksempelvis gøre det muligt for unge, der har taget en hf, at bygge ovenpå med en erhvervsuddannelse," siger Anne-Birgitte Rasmussen.
Folkeskolereformen går online
DF ønsker fælles eux-model på erhvervsuddannelserne
