Mere innovation i gymnasiet
DEBAT: Det er vigtigt at tænke innovation ind i gymnasiet. Innovation skal udvikles fra at være "flotte ord" i bekendtgørelsen til at være centralt integreret i undervisningen. Og gymnasierne er godt på vej, skriver direktør for CPH West, Eva Hofmann-Bang.
Af Eva Hofmann-Bang
Direktør CPH West, formand for styregruppen for projekt "Innogym"
Innovationskraft er en vigtig parameter i konkurrencen med de nye, fremadstormende økonomier i verden. Derfor må innovation også spille en rolle i de uddannelser, der skal sørge for fremtidens arbejdskraft.
Ved gymnasiereformen, der blev indført i 2005, blev der indskrevet i den paragraf i loven, der handler om dannelse og personlig udvikling: "Uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans." Det sidstnævnte har vi arbejdet med i mange år i gymnasiet. Det førstnævnte, især de innovative evner, var der ikke rigtigt nogen, der vidste, hvad vi skulle stille op med, og det blev aldrig foldet ud i hverken bekendtgørelser eller læreplaner.
Det stod der bare.
Hvad betyder det egentlig?
8 gymnasier i Region Hovedstaden gik for tre år siden sammen med Region Hovedstadens udviklingsafdeling i gang med at skrue et ambitiøst projekt sammen, der skulle give skolerne metoder til at virkeliggøre de lovfæstede mål om at udvikle elevernes kreative og innovative evner og styrke gymnasiernes generelle innovationskraft.
Fonden for Entreprenørskab, Region Hovedstaden og EU's Socialfond lagde samlet ca. 19 mio. kr. i projektet, mens skolerne selv finansierede ca. 8 mio. kr., så det samlede budget nåede op på 27 mio. kr., som skulle anvendes over 3 år af de "stiftende skoler", samt yderligere 14 gymnasier, som kom til efterhånden.
Elever og lærere har i disse tre år reflekteret, planlagt, debatteret og arbejdet målrettet på at blive innovative. Først og fremmest skulle vi finde ud af, hvad begrebet overhovedet dækkede.
Betydeligt engagement fra eleverne
En studierejse til San Francisco skabte klarhed. På Stanford universitetet besøgte vi den berømte D-school, hvor kun de allerdygtigste studenter får lov til at lære systematisk innovation. Desuden besøgte vi Ideo, der arbejder med innovation for virksomheder overalt i verden. Disse besøg gjorde klart for os, at innovation er andet og mere end varm luft og flotte ord i en bekendtgørelse.
"Innovation vil sige at sammenstille kendt viden på en ny måde og anvende det til gavn for andre" er én af de definitioner, vi arbejder med. De mange penge er derfor anvendt til efteruddannelse inden for innovativ didaktik og projektledelse for 261 lærere og til efteruddannelse i innovationsledelse for lederne samt aktiviteter som projekter, events og vidensmesser, hvor eleverne skulle fremstille et fagligt emne på innovativ måde for andre, og til innovationscamps, hvor opgaven blev stillet af virksomheder eller organisationer uden for skolen.
Elevengagementet har været betydeligt. En sidegevinst har været det samarbejde, der er opstået mellem skolerne og på tværs af de gymnasiale retninger hhx, htx, stx og HF. Vi har lært noget om og af hinanden og har lært at bruge af hinandens erfaringer.
Vi skal se på undervisningen
I fredags havde styregruppen for innovationsprojektet foretræde for ministeren for børn og undervisning for at forelægge de anbefalinger, vi har formuleret i forlængelse af projektet. Hvis det skal lykkes at skabe innovative gymnasier og innovative og kreative studerende til de videregående uddannelser med baggrund i en høj faglighed, må der ske en præcisering og udfoldelse af begrebet i de bekendtgørelser og vejledninger, der er styrende for gymnasiet.
Der bør udbydes kompetenceudvikling til lærere og ledelser på nationalt plan, innovation bør indgå i pædagogikum, og der skal tages centrale initiativer, så man sikrer, at såvel private som offentlige virksomheder og organisationer smidigt kan indgå i netværk med skolerne.
Endelig er tiden også kommet til at se grundigt på den måde, vi organiserer vores undervisning på.
Arbejdet fortsætter
Projektet er nu afsluttet, men arbejdet fortsætter, fordi vi har skabt brugbare resultater.
En tillidsmand på min skole sagde for nylig om projektets efteruddannelse: "Det er den bedste efteruddannelse, vi nogensinde har været med til. Det her har virkelig rykket." Det blev fulgt op af en rektorkollega, som hævdede: "Min skole bliver aldrig mere den samme efter dette forløb."
Og det var positivt ment. Vi har fået substans i et luftigt begreb, og vi tror på, at vi kan bidrage til, at fremtidens studerende på de videregående uddannelser bliver dygtigere og mere innovative - mere i stand til at bringe deres viden i anvendelse på nye måder til gavn for andre.
