Lektor: Nysgerrighed – ikke pres – skal hjælpe unge på vej mod rette uddannelse

Af Randi Boelskifte Skovhus
Ph.d., lektor, VIA University College, Center for Livslang Læring

Uddannelsesvejledere er, ligesom forældre, optaget af at hjælpe unge til at træffe et uddannelsesvalg.

Politikere er optaget af, at unge skal træffe ’det rigtige’ uddannelsesvalg første gang og komme hurtigt igennem uddannelsessystemet.

Mange unge føler sig pressede af uddannelsesvalget. Et pres, som ikke hjælper dem godt videre. En anden vej at gå er at give unge muligheder for at være nysgerrige.

I min forskning har jeg talt med mange elever, der står over for at skulle vælge uddannelse.

De er generelt glade for den vejledning, de får af Ungdommens Uddannelsesvejledning i skolerne. Vejledningsaktiviteter med fokus på uddannelse og arbejde kan bidrage til, at unge gør sig vigtige erfaringer.

Valg træffes på smallere grundlag
Men mine undersøgelser viser, at når skolen og vejledningen overvejende fokuserer på at få eleverne til at træffe et uddannelsesvalg, oplever mange det irrelevant at deltage i eksempelvis uddannelses- og virksomhedsbesøg, de ikke mener er relevante for deres valg.

Når det primære fokus er valget, medfører det, at de unge oplevelser det mindre meningsfuldt at udforske uddannelser og jobs, de ikke kender, og som de ikke forestiller sig er noget for dem.

Dermed får de et mindre kendskab til det samfund, de er en del af, og til de mange typer af uddannelser og jobs, der bidrager til selvsamme.

Konsekvensen er, at mange elever ikke er åbne over for andre veje end dem, de i forvejen har en idé om er noget for dem. Grundlaget, som de unge træffer uddannelsesvalg på, bliver smallere.

Det er uheldigt – både for den enkelte og for samfundet.

Grundlaget for valget
Men skal voksne så ikke længere hjælpe unge til at træffe uddannelsesvalg? Jo, unges uddannelsesvalg er stadig vigtigt, og unge har brug for hjælp til at træffe uddannelsesvalg.

De har brug for kompetente vejledere, der kan rammesætte og gennemføre aktiviteter, som over tid understøtter de unges refleksion over uddannelse, arbejde og sig selv, og som hjælper dem i valgprocessen.

Vejledere, lærere, forældre og ikke mindst politikere må give unge mulighed for at møde verden omkring sig, også i form af forskellige uddannelser og jobs, og hjælpe dem til at reflektere over disse møder på andre måder end med afsæt i et her-og-nu-nytteperspektiv i forhold til nærmeste uddannelsesvalg.

Stil andre typer af spørgsmål
Voksne må skabe rum for sammen med unge at være nysgerrige på uddannelser, jobs og samspillet med det øvrige liv.

Det kan man gøre på mange måder. Et sted at starte er at stille andre typer af spørgsmål og tale om erfaringer på undersøgende måder.

Når unge eksempelvis har været på besøg på en uddannelsesinstitution eller på en virksomhed, stiller voksne ofte spørgsmål af typen: Var den uddannelse/det job noget, du kunne tænke dig? Fandt du ud af, om det kunne være noget for dig? Det er spørgsmål, der lægger op til vurdering og valg.

I stedet kan man stille spørgsmål af typen:

Hvad lagde du mærke til? Hvad var anderledes, end du havde forventet? Hvad skal man være god til for at arbejde her? Hvordan er denne uddannelse/dette job vigtigt for samfundet? Hvilket fritids- og familieliv giver jobbet mulighed for?

Det er spørgsmål, som viser, at den unges overvejelser er interessante, og at det er spændende at få indsigt i samfundet og uddannelses- og arbejdslivet. Spørgsmål af denne type er ikke nogle, unge nødvendigvis af sig selv reflekterer over.

At åbne for nysgerrighed kan give unge et bedre grundlag for at finde ud af, hvad de er orienterede imod, og for de valg, de skal træffe livet igennem.

debat@altinget.dk