Konkurrence i klasseværelset

Af Karen Egedal Andreasen
Forsker på Aalborg Universitet

Gennem de senere år har spørgsmål om konkurrence og motivation ofte været bragt ind i diskussioner af folkeskolen. Blandt andet taler nogle om, at konkurrence elever i mellem skulle kunne være fremmende for deres faglige læreproces.

Konkurrence har vindere og tabere, det er dens logik. Og oplevelsen og konsekvenserne af konkurrence er afhængige af, hvad der konkurreres om og i hvilke sammenhænge. Mens det kan føles positivt at være den vindende i en konkurrence - det kan de fleste vist nikke genkendende til - så ved vi også, at det samme ikke er tilfældet for den tabende part. Og i skolesammenhæng kan dette få uheldig indflydelse på elevers faglige læreproces, især blandt i forvejen udsatte grupper af elever.

Uheldige konsekvenser
Knyttes konkurrence til elevers udbytte af skolens undervisning, bidrager det til at markere indbyrdes forskelle og ikke mindst hierarkisere dem. Det at gøre fagligt udbytte til genstand for konkurrence vil ad den vej kunne få uheldige konsekvenser, idet den vurdering, som konkurrencen indebærer, af eleverne kan blive forbundet med og oplevet som et udtryk for ens faglige udviklingsmuligheder på lidt længere sigt.

Som forsker inden for pædagogik, undervisning og læreprocesser beskæftiger jeg mig i det daglige med den slags problematikker. Forskningen viser her, at børn i skolealderen er meget opmærksomme på sådanne hierarkiseringer. De er meget opmærksomme på alle typer af markeringer af, hvordan de selv og andre er placeret i forhold til alle typer af forskelsmarkører, hvad enten det drejer sig om tøj, faglige præstationer eller noget helt tredje.

Lavest i hierarkiet
Netop i skolealderen udspiller sig vigtige processer for dannelse af selv- og omverdensforståelser, og i disse processer spiller forskelle og markeringer af dem en rolle, som noget man kan orientere eller forstå sig selv i forhold til. Det er i tilknytning til sådanne processer, at konkurrence vil kunne have uhensigtsmæssige konsekvenser. Hvis elever i skolen er involverede i aktiviteter, der markerer dem som lavest i et fagligt hierarki, som lavest præsterende, så er det sådan, de kommer til at opfatte sig selv. Og de vil samtidig begynde at agere i forhold til det. Det vil også sætte sig igennem i forhold til forventninger om fremtidige uddannelsesmuligheder i forhold til forventninger til faglige muligheder og præstationer etc. Det vil ikke blot gøre sig gældende hos dem selv, men kan også gøre det hos forældre og andre i den sociale omverden.

Skoleelever møder skolen med meget forskellige forudsætninger, og al forskning viser, at den socio-økonomiske baggrund systematisk sætter sig igennem, sådan at blandt andet længden af uddannelse hos forældrene varierer positivt med karakterer og faglige præstationer målt i test. Det er et tema, som jeg og mine kolleger på Aalborg Universitet blandt andet beskæftiger os med. Konkurrence elever i mellem, hvad angår faglige præstationer, må og vil dermed favorisere de elever, der i forvejen er privilegerede og diskriminere elever fra andre sociale grupper.

Forringet læringsproces
Samtidig vil det bidrage til at danne og eventuelt forstærke de selvforståelser, som fagligt mindre stærke elever måske allerede har dannet sig af sig selv og deres muligheder i skole og uddannelsessystemet. Og hvis elever har lave forventninger til egne muligheder og præstationer, vil det kunne sætte sig igennem på negative måder i deres tilgang til undervisningen og de faglige aktiviteter. Konkurrence kan derfor spille en uhensigtsmæssig rolle i sådanne processer set både fra et elevperspektiv og et samfundsperspektiv. Når der tales om konkurrence i klasseværelset, er det vigtigt at være opmærksom på dette. Det at blive placeret som nederst i et fagligt hierarki kan således sætte processer i gang, som ikke bidrager positivt til elevers faglige læreproces i skolen.

debat@altinget.dk