Karakterkrav til gymnasiet skal løfte fagligheden

Af Stina Vrang Elias,
Adm. direktør i Tænketanken DEA

I sidste uge slog landets gymnasier dørene op for cirka 60.000 unge, hvilket svarer til, at tre ud af fire unge danskere tjekker ind på en boglig ungdomsuddannelse direkte efter grundskolen. Dermed er de gymnasiale uddannelser den klart mest populære ungdomsuddannelse. Er gymnasiet så den rigtige hylde for alle disse forventningsfulde unge? Og har vi på det danske arbejdsmarked brug for, at så mange tager en gymnasial uddannelse?

Mit svar på begge spørgsmål er nej.

For det første må forudsætningen for, at gymnasiet er den rette hylde for den enkelte unge være, at hun ikke bare starter og slutter sin uddannelse, men også gennemfører den med nogenlunde succes.

I Tænketanken DEA har vi lavet nye beregninger, som viser, at de bogligt dårligste elever fra grundskolen også bliver de bogligt dårligste elever på gymnasiet. Det er også de bogligt dårligste elever, som falder mest fra på gymnasiet.

Hvor sjovt er det at droppe ud?
Spørgsmålet er, hvor sjovt det er at droppe ud af en uddannelse eller konsekvent ligge i den dårlige ende. Og tager vi de samfundsøkonomiske briller på, er der også færre, som bør vælge gymnasievejen. Faktum er nemlig, at vi står over for voldsomme ubalancer på arbejdsmarkedet.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil vi mangle 32.000 faglærte allerede i 2020, samtidig med at der vil være 62.000 med en gymnasial uddannelse, som ikke kommer videre i uddannelsessystemet. Det er et stort samfundsøkonomisk problem, som vi er nødt til at tage alvorligt. Og det er ikke et problem, som bliver mindre, i takt med at flere og flere unge vælger gymnasiet nærmest pr. automatik. Samtidig viste en DJØF-undersøgelse fra før sommerferien, at næsten en fjerdedel af studenterne fra år 2000 13 år senere ikke havde gennemført en videregående uddannelse – hverken en kort, mellemlang eller lang. Det svarer til cirka 6 elever fra hver klasse.

Karakterkrav skal give et fagligt stærkt gymnasium
De gymnasiale uddannelser tiltrækker mange. Også mange, som enten ikke har de faglige forudsætninger eller den motivation, som skal til, for at det bliver et godt forløb.

Uddannelsesvurderingen i folkeskolen er fremrykket til 7. klasse. Det er godt, da det bl.a. giver tid til, at de unge kan blive afklaret om deres mål og få de faglige forudsætninger på plads, inden de starter deres ungdomsuddannelse, evt. også via de turboforløb, som den nye undervisningsminister lancerede i denne uge. Samtidig må man håbe, at flere unge via åben skole i udskolingen får åbnet deres øjne for, at der er andre veje end lige gymnasievejen.

Samtidig er der brug for, at vi stiller krav om karakteren 4 i dansk og matematik, hvis de unge vil på gymnasiet. Målet er et fagligt stærkt gymnasium. Men målet er også, at flere, som ikke har forudsætningerne for at gennemføre en videregående uddannelse, tidligere guides til at tage en erhvervsuddannelse.

Karakterkrav er ikke lig med mindre social mobilitet
Nogle vil nu skyde mig i skoene, at et karakterkrav vil udelukke nogle unge, især fra uddannelsesfremmede hjem, og at et karakterkrav derfor vil bremse den sociale mobilitet.

Det, mener jeg, er en kæmpe fejlslutning. Social mobilitet og mønsterbryderi kan ikke være målet i sig selv. Målet med vores uddannelsessystem må være, at alle får en uddannelse, som passer til deres evner, motivation og engagement. Der er ikke nogen tvivl om, at vi skal blive langt bedre til at se potentialet hos den enkelte unge. Men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det potentiale skal udfoldes i gymnasiet og via den boglige vej.

Det er IKKE en katastrofe, hvis den unge fra et uddannelsesfremmed hjem bliver en dygtig tømrer eller sosu-assistent. Ligesom det ville være livgivende, hvis vi fik mere mobilitet den anden vej, så børn fra akademikerhjem også vælger at gå den faglærte vej, når det er det rigtige for dem. Vi har brug for et opgør med uddannelsessnobberiet i Danmark, hvor det er bedre at vælge åndens og ikke håndens vej. Derfor bør Folketingets partier snarest genoptage forhandlingerne om en reform af ungdomsuddannelserne og bl.a. indføre et karakterkrav til gymnasiet.

debat@altinget.dk