Ida Auken: Karakterer er blevet alt for styrende

En vigtig, men ofte overset funktion i uddannelsessystemet er allokeringen af samfundets humankapital. I finansverdenen taler man om, at kapital flyder hen, hvor afkastet er størst. I den sammenhæng forstås kapital som penge, men samme logik gør sig gældende for humankapital.

Vi er alle født med forskellige begavelser og talenter, og i den ideelle verden ender vi på den hylde, hvor vores talenter gør størst nytte. Men humankapital flyder ikke lige så let som økonomisk kapital hen, hvor nytten er størst. Der er langt flere dynamikker på spil, og derfor er optagelsessystemets indretning afgørende, både for den enkelte og for samfundet. 

Hvis uddannelsessystemet var Hogwarts, så var optagelsessystemet fordelingshatten, der første dag på troldmandsskolen fordeler de nye elever mellem skolens fire kollegier. Hvor det i en magisk verden er muligt for en fortryllet hat at se lige gennem den unge og afkode personlige styrker, svagheder og karaktertræk, er det i vores affortryllede verden op til rationelle politikere at skrue et bureaukratisk system sammen, som i bund og grund har de samme egenskaber som fordelingshatten. 

Vi bør bevare grundlæggende elementer
Jeg tror egentlig, at de fleste kan blive enige om de principper, som sådan et system bør baseres på. Den enkelte unges engagement, interesse og motivation skal være drivende for uddannelsesvalget. Ikke forældrenes, vennernes eller samfundets forventninger og ej heller et hensyn til prestige.

I tilfælde hvor der er flere ansøgere, end der er studiepladser, skal de mest kompetente have pladserne. Ikke de rigeste, de pæneste, de ældste eller dem, der kender rektor på uddannelsen. I tilfælde hvor nogen optages, mens andre ikke gør, skal bedømmelsen af kompetencer opfattes som retfærdig af alle, og ingen må have opfattelsen af, at fordelingen af studiepladser er sket tilfældigt.

Et gennemsigtigt og retfærdigt optagelsessystem
På papiret lever vores nuværende optagelsessystem langt henad vejen op til de principper. Derfor bør vi også bevare de grundlæggende elementer i optagelsessystemet. Først og fremmest fordi et system baseret på karakterer er gennemsigtigt. Det er åbenlyst for enhver, hvad der kræves for at blive optaget, og der kan ikke opstå tvivl om, hvorfor nogen er blevet optaget og andre ikke er.

Det står i modsætning til et optagelsessystem, der alene er baseret på motiverede ansøgninger eller samtaler, hvor fordelingen af pladser vil være op til enkelte bedømmere eller panelers fortolkning og vægtning af nogle givne kriterier. I praksis er der stor risiko for, at personlig kemi eller bekendtskaber får betydning for afgørelser, og for den enkelte vil det være svært at regne ud, hvad der forventes.

For det andet er karaktergennemsnittet fra ungdomsuddannelsen udtryk for en grundig og retfærdig bedømmelse. Det baserer sig på en lang række gymnasielæreres kontinuerlige vurdering inden for hver deres fagligheder over en tre-årig periode samt uvildige censorers bedømmelser af præstationer ved forskellige eksamener.

Det er svært at opnå et mere retvisende billede af en persons faglighed, og man kan vanskeligt argumentere for, at en motiveret ansøgning, en samtale eller en test giver et bedre billede.

Benhård karaktermaksimering
Når vi alligevel mener, at der er grund til at lave systemet om, er det fordi, der opstået nogle defekter i optagelsesmekanismen, som modvirker unges drift mod deres rette hylde.

Helt grundlæggende er karakterer er blevet alt for styrende for unge i vores uddannelsessystem, og det er ærgerligt. Karakterer er tænkt som et måleredskab for faglige kompetencer, men er i stedet blevet et mål i sig selv.

Karaktererne er blevet en hård valuta, som optjenes på ungdomsuddannelserne og indløses i optagelsessystemet. Det flytter fokus fra drømme, nysgerrighed og dannelse til benhård karaktermaksimering.

I 2020 viste en undersøgelse, at en fjerdedel af alle gymnasieelever mente, at gode karakterer var vigtigere end at have gode venner eller have mulighed for at lære noget nyt. Det er foruroligende. Det bør være nysgerrigheden, der styrer de unge, og som skal åbne verden for dem gennem deres uddannelse.

Nysgerrigheden skal drive dem til at vælge fag, projekter og opgaver, som er udfordrende og spændende, og som bringer dem ud af deres comfort zone, også selvom modige valg kan resultere i en lavere karakter, hvis det ikke lykkes. 

Adgangskvotienter er kun udtryk for antal ansøgere
Samtidig er unge optagede af ikke at 'spilde deres snit', når de vælger uddannelse. Det betyder, at de ikke vil søge en uddannelse, som for eksempel kræver et karaktergennemsnit på syv for at komme ind, hvis de har et gennemsnit på ni.

Men uddannelsers adgangskvotienter er ene og alene et udtryk for, hvor mange der søger i forhold til antallet af pladser. Den er hverken udtryk for beskæftigelsesmuligheder, uddannelsens sværhedsgrad eller dimittenders løn og socialstatus.

En høj adgangskvotient betyder, at der er mange ansøgere og få pladser, mens en lav adgangskvotient fortæller, at der er mange pladser og få ansøgere. Det er altså et helt forfejlet parameter at styre efter, og ultimativt risikerer den tendens at placere unge på andre hylder end der, hvor de bedst kan forløse deres potentiale.

Engagement og motivation skal være drivkraften
Vi skal have et uddannelsessystem, hvor engagement og nysgerrighed er drivkraften. Hvor interesse og motivation er styrende for uddannelsesvalg. Hvor dannelse og læring er i fokus. Og hvor karakterer er en støttefunktion, som affortryllede bureaukrater kan bruge til at fordele sol og vind lige.

Men det nuværende optagelsessystem ansporer til et overdrevent fokus på karakterer. Det skaber præstationskultur og bidrager til den stigende mistrivsel blandt unge, og det risikerer at styre unge væk fra de uddannelser, de drømmer om at læse, for i stedet at klumpe sig sammen på de uddannelser, der i forvejen har flest ansøgere.

Med et nyt optagelsessystem er det vores opgave at hjælpe de unge med at følge deres uddannelsesdrømme og fjerne fokus fra karakterræset og suget mod de uddannelser med de højeste adgangskvotienter.

debat@altinget.dk