Handelsskoleelever: Udkantselever må ikke være mindre værd

Af Oliver Asmund Bornemann og Maria Bøge Blenstrup
Hhv. afgående og tiltrædende formand, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever

I sidste uge landede regeringen sammen med Radikale, SF, Enhedslisten, DF, Alternativet og Kristendemokraterne en aftale om elevfordeling. Aftalen skal understøtte gymnasier i hele landet og sikre en blandet elevsammensætning på alle skoler.

Men når vi skal sikre gode uddannelser i hele landet, må vi også rette et skarpt og kritisk blik mod de faglige og studiesociale miljøer, eleverne kan se frem til i udkanten.

Og det koster simpelthen bare penge at have motiverede undervisere, at lave varieret og velforberedt undervisning og at afholde elevstyrede og -demokratiske aktiviteter. Derfor skal vi naturligvis også diskutere udkantstaxameteret.

Udkantstilskuddet er uretfærdigt

Problemet består grundlæggende i, at handelsskoler i udkanten ikke får samme kompensation, som almene gymnasier - alene på grund af institutionslovgivningen.

Så er det jo bare svineheldigt, at regeringen står over for forhandlinger om både taxametersystemet og institutionslovgivningen, jævnfør den nye aftale om Den Koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Ungdomsuddannelser. 

Der er derfor rig mulighed for at rette op på uligheden, hvis viljen altså er til det - og det er den, hvis ellers regeringens, Enhedslistens, SFs og Venstres tidligere udmeldinger i Gymnasieskolen står til troende.

Det vil være et lille indgreb for staten, men et indgreb, der vil have stor økonomisk slagkraft og gøre en konkret forskel for eleverne på de små handelsskoler, der i dag bliver forbigået. 

Der er nemlig ikke nogen åbenlys eller vægtig grund til, at forskellene i udkantstilskuddet er så store, at et udkantsudbud af STX (retteligt) kan få op til 2,7 millioner kroner i udkantstilskud, mens et udkantsudbud af HHX må nøjes med blot 226.480 kroner Det er ganske enkelt uretfærdigt.

Lokale uddannelsesinstitutioner er kulturbærende

Men det er ikke uretfærdigt, fordi det er synd for institutionerne eller for institutionens leder, at de ikke har lige så meget at rutte med. 

Det er uretfærdigt, fordi det i praksis betyder, at det bliver sværere at skabe et fedt studiemiljø, som eleverne kan tage aktivt ejerskab over og være med til at forme (det koster nemlig knaster), fordi det bliver sværere at tiltrække gode lærere, og fordi så store udsving i tilskuddet simpelthen ikke kan andet end at skabe uhensigtsmæssige kvalitetsforskelle. 

Børne- og undervisningsministeren har tidligere udtalt, at erhvervsgymnasiernes eksistens spiller en vigtig rolle for de unge i landkommunerne og de lokalsamfund, de er en del af. Det er nemlig vigtigt med en uddannelse tæt på sin bopæl. Det er vi helt enige i. 

Lokale uddannelsesinstitutioner er kulturbærende, og de er grundlæggende for at skabe et studiemiljø og en lokal ungdomskultur, som unge kan se sig selv i, og som de kan udvikle sig i.

Lokale uddannelsesinstitutioner er afgørende for følelsen af at “høre til” lokalt, og de spiller en central rolle for udviklingen af Danmark som et hele.

Handelsskoleelever er ikke mindre værd

Derfor er det også vigtigt, at der er uddannelser af høj kvalitet i hele landet, og at eleverne på Vestfyn, i Tønder og i Grindsted kan vælge en lokal hhx, hvor de kan opleve erhvervspædagogikken i praksis og blive løftet og motiveret af koblingen mellem teori og praksis.

Hvor tyskundervisningen er spændende, levende og relaterer sig til en hverdag, de kan se sig selv i. Og hvor undervisningen og de sociale miljøer ikke er hverken underprioriteret eller af lavere kvalitet - bare fordi det ikke er en STX.

Vi er ikke mindre værd, og vi finder os ikke i, at vores skoler ikke får samme anerkendelse eller mulighed for at skabe højkvalitetsuddannelser. 

Det er svært at skabe gode og attraktive studiemiljøer med en bredt fag- og studieretningsudbud i udkanten, men hvorfor skal det være sværere, fordi vi har valgt en merkantil studentereksamen?

Det er på tide, at børne- og undervisningsministeren holder sit løfte og retter op på taxametersystemets uretfærdigheder. Det glæder vi os til.

debat@altinget.dk