Gymnasielærere: Naturgeografi forsømmes i gymnasieudspil

Af: Birgit Justesen, Nærum Gymnasium og formand for Geografilærerforeningen
Niels Vinther, Egedal Gymnasium
Sara Mac Dalland, Sankt Annæ Gymnasium
Philip Kruse Jakobsen, Silkeborg Gymnasium

Som gymnasielærere vi vil gerne gøre opmærksom på nogle utilsigtede konsekvenser af regeringens forslag til en gymnasiereform. Vi opstiller tre relevante spørgsmål:

1. Er der nok studenter, der vælger en naturvidenskabelig videregående uddannelse?
2. Er studenter, der søger naturvidenskabelige videregående uddannelser, godt nok klædt på?
3. Har ikke-naturvidenskabelige studenter en passende naturvidenskabelig dannelse?

Regeringens udspil har fokus på spørgsmål to.

Studenter skal i for høj grad foretage en faglig supplering for at leve op til adgangskrav i matematik, fysik og kemi. Et krav om Kemi C for alle, og Matematik B for de fleste vil sikkert hjælpe nogle og kunne spare penge. Men hvad er omkostningen?

Arbejder med fremtidens udfordringer
Regeringens forslag vil hverken øge interessen for naturvidenskab eller den naturvidenskabelige almene dannelse hos fremtidens studenter. Det er ellers her, der for alvor er en samfundsmæssig gevinst at hente.

Årsagen er, at udspillet samlet set vil gøre elevernes indgang til naturvidenskab smallere, hvis Kemi C gøres obligatorisk. Dette vil ske på bekostning af Naturgeografi, som er mere aktuelt end nogensinde.

Nogle af de vigtigste problemstillinger, Danmark og verden står over for nu og i fremtiden, er problemer med klimaændringer, energiforsyning, råstofforsyning, vandforsyning og fødevareforsyning. Alle er problemstillinger, der arbejdes indgående med i naturgeografi og geovidenskab i gymnasiet.

Interessen for at arbejde med disse store problemstillinger grundlægges i gymnasiet, og interessen er vigtig for, at vi kan få dygtige folk til at tage udfordringen op. Danske virksomheder har allerede nu brug for arbejdskraft inden for klimatilpasnings-, vand- og energibranchen. Dette behov vil stige i fremtiden.

Det er derfor vigtigt, at vi vækker elevernes interesse for disse områder – og det sker i naturgeografi og geovidenskab. Og det er ikke kun for at uddanne geologer og ingeniører. Det er jo en del af den naturvidenskabelige dannelse – som eksempelvis Bjarke Ingels har taget med i sit klimasikringsprojekt af New York ”The BIG U”.

Naturgeografi bør prioriteres i gymnasieudspil
IPCC er netop kommet med sin femte rapport. Hvordan skal klimatilpasning ske, og hvordan kan vi hjælpe os selv og andre med de problemer, der vil opstå.

Dette står centralt i naturgeografiundervisningen i gymnasiet, hvor der arbejdes både anvendelsesorienteret og innovativt i forhold til løsning af lokale, regionale og globale problemstillinger.

Fødevareforsyning og råstofforsyning til en stigende befolkning. Hvordan kan det lade sig gøre at brødføde ni milliarder mennesker, der forventer en levestandard som vores.

Det kræver innovative løsninger baseret på en faglig indsigt i naturforhold – noget, vi underviser i i naturgeografi og geovidenskab. Disse problemstillinger dækkes ikke af andre fag i gymnasiet.

Nedenfor ses resultatet af en sammentælling af antal gange, nedenstående ord er nævnt i de fire naturvidenskabelige fags læreplaner på C-niveau.

	Biologi	Kemi	Fysik	Naturgeografi
Klima	0	0	0	5
Miljø	4	1	0	2
Resource	0	0	0	6
Energi	0	0	5	6
Menneske	5*	2**	3***	8****

*Heraf 2 under Identitet. **Under Identitet og Formål. ***Heraf 2 under Identitet. ****Heraf 2 under Identitet.

Det er derfor vigtigt, at naturgeografi og geovidenskab får en central plads i den kommende gymnasiestruktur.

debat@altinget.dk