Friskolelærerforening: Amputation af friskoler løser ikke folkeskolens problemer
(Foto: Frie Skolers Lærerforening)
DEBAT: Der findes ikke en modsætning mellem de frie skoler og folkeskolen, og folkeskolen vinder ikke ved, at tilskud til de frie skoler beskæres. Det går kun ud over mangfoldigheden, skriver Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening.
Af Uffe Rostrup
Formand for Frie Skolers Lærerforening (FSL)
Vi løser ikke folkeskolens problemer ved at amputere, styne eller begrænse de frie skoler.
Men det er det, både Annette Lind (S), Per Christensen (3F) og Anna Mee Allerslev (KL) foreslår i deres indlæg om de frie skoler her i Altinget.
De tager alle udgangspunkt i, at løsningen på folkeskolens krise ligger i en eller form for enten ringere vilkår eller decideret fratagelse af tilskuddet til de frie skoler.
Men de frie skoler har en selvstændig værdi. En værdi, som forsvinder, hvis tilskuddet fjernes eller kraftigt udhules.
Tradition for frie skoler
De frie skoler har i 150 år levet side om side med folkeskolen, hvilket har været til gensidig inspiration skolerne og sektorerne imellem.
De frie skoler giver forældre mulighed for at lave og drive skoler, som har et andet værdimæssigt udgangspunkt end folkeskolens. Værdierne kan variere fra noget, som minder meget om folkeskolen, til for eksempel Steinerskoler, kristne friskoler og lilleskoler med et socialistisk og reformpædagogisk værdigrundlag.
Det er en mulighed for forældre, der ikke nødvendigvis ønsker den statsligt og kommunalt tænkte måde at gå i skole på, og friheden til at foretage dette valg er en god ting. For det giver befolkningen i Danmark et reelt valg – også dem, som ikke har så mange midler.
Der eksisterer både centrale ordninger og på en del frie skoler supplerende lokale ordninger, som gør det økonomisk overkommeligt at vælge en fri skole.
Gensidig inspiration
Herudover øger det mangfoldigheden i skolevalget, at vi har frie skoler. Der bliver mulighed for, at frie skoler kan lave skole på en anden måde end i folkeskolen, og på den måde kan de to skoleformer fortsat inspirere hinanden.
På den måde kan vi få en stærk fælles grundskole.
Det giver også samfundet mulighed for at se, at der faktisk kan laves fremragende skole uden meget centraliserede systemer, og fremragende skoler, hvor forældrene spiller en central rolle.
For eksempel bruger ministeriet næppe flere centrale ressourcer på at styre de frie skoler, end der bruges på at styre folkeskolen i en mellemstor kommune – det er da tankevækkende.
"Sløjfes tilskud, bliver friskoler for de rige"
Sidst, men ikke mindst, er det værd at bemærke, at hvis vi laver tankeeksperimentet og afskaffer tilskuddet til de frie skoler, så vil de frie skoler bliver forvandlet til private skoler for de riges børn.
Det er en god ordning, at de frie skoler får, hvad der svarer til 75 procent af en gennemsnitselev i folkeskolen, for det gør det muligt for langt de fleste at bruge det frie skoletilbud.
Alle undersøgelser viser da også, at der ikke er nævneværdig forskel på elevernes sociale baggrund på de frie skoler og i folkeskolen. Men det vil med garanti ændre sig, hvis vi får helt private skoler.
Der findes ikke en modsætning mellem de frie skoler og folkeskolen, sådan som det påstås af flere af skribenterne i denne debatserie.
Men der findes den udfordring, at politikerne – det være sig lokale såvel som på Christiansborg – skal tage ansvaret på sig og lave en ordentlig sammenhæng mellem økonomi, opgaver og kvalitet i folkeskolen – for den mangler tilsyneladende.
Forskningschef: Der er brug for både folkeskoler og privatskoler
3F: Folkets skole bløder – og færre rustes til en ungdomsuddannelse
