Faglighed – Ja selvfølgelig! Men hvad er det?
DEBAT: Aktørerne i uddannelsessystemet ser forskelligt på begrebet faglighed, og det er problematisk, mener Lars Nyborg. Han foreslår derfor et nationalt partnerskab om folkeskolen, der blandt andet skal være med til at skabe en fælles forståelse af fagligheden.
Skoleleder på Langebjergskolen i Fredensborg Kommune
I debatten om folkeskolen og det danske uddannelsesniveau generelt flyver det rundt med begreber, som både kan tolkes og bliver tolket meget forskelligt. Det er selvsagt en hindring for en konstruktiv debat, at der ikke er nogenlunde konsensus i den måde, centrale begreber forstås på.
Det helt centrale begreb i debatten om folkeskolen i disse år er faglighed.
Begrebet faglighed
Manglen på faglighed betegnes af mange som årsagen til folkeskolens problemer, og til at så mange unge ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Faglighed bliver derfor for mange også svaret på folkeskolens problemer. Sagt med andre ord vil en øget faglighed kunne sikre regeringens målsætning om, at 95% af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse.
Det er vel i virkeligheden vanskeligt at finde en interessent, som ikke er enig i, at faglighed er et helt centralt begreb i skolen og dermed også i forhold til at opfylde ovenstående målsætning.
Faglighed opfattes forskelligt
Så langt så godt - men så hører enigheden også op. For når man først begynder at tale mere konkret om fagligheden, viser det sig, at der er endog meget store forskelle i opfattelsen.
På den politiske scene er faglighed i de seneste år gjort synonymt med de resultater, der kommer ud af diverse målinger i form af afgangsprøver og lignende. For en lærer kan dette virke stærkt provokerende, idet læreren traditionelt vil opfatte dette som en stærk forenkling af faglighedsbegrebet. Forældrene på deres side vil opfatte begrebet på en helt tredje måde og eleverne på en helt fjerde. Erhvervslivet på deres side vil også have en mangfoldighed i opfattelsen.
Svar kanoniseres
Det er derfor vigtigt at gøre sig klart, at når disse parter taler om og er enige i behovet for øget faglighed, mener de noget fuldstændigt forskelligt. Og meningen er sjældent dannet ud fra specielt faglige og objektive begrundelser.
Der er desværre en stigende tendens til, at de enkelte grupperinger, hvad enten de er faglige eller politiske, kanoniserer svar og holdninger i stedet for at udfordre og udforske.
Forskellig opfattelse af faglighed er problematisk
Hvis udgangspunktet er, at det er et fælles projekt mellem politikere, lærere, forældre og elever at udvikle skolen og sikre et højt kvalitetsniveau, er det selvfølgelig dybt problematisk, hvis der ikke er en vis fælles forståelse af et så centralt begreb som faglighed. Og endnu værre er det, hvis der ikke er en fælles lyst til at udforske begrebet og udfordre egne forestillinger om det.
Opret et nationalt partnerskab
Så måske er det her, vi skal begynde. Jeg har tidligere foreslået, at der etableres et nationalt partnerskab om folkeskolen. Det mener jeg fortsat er meget vigtigt. Måske var det en opgave for et sådant partnerskab at etablere en vis grad af fælles forståelse af begrebet faglighed.
Målet kunne være at nå frem til et klarere billede af hvilken form for faglighed, der skal til, hvis vi både skal sikre eleverne muligheder for at uddanne sig og samtidig give dem de personlige kvalifikationer, der giver dem de bedste betingelser for at fungere i et demokratisk samfund.
Det er ikke en nem opgave at løse, men den er spændende og måske frem for alt nødvendig.
