Erhvervsuddannelsernes krise er hele Danmarks krise
DEBAT: Det er på tide at børne- og undervisningsministeren vågner op og sætter fokus på erhvervsuddannelserne, hvis Danmark fortsat skal levere dygtig og kvalificeret arbejdskraft til de danske arbejdspladser. Det skriver Erik Andreassen, rektor for Maskinmesterskolen i København.
Af Erik Andreassen
Rektor for Maskinmesterskolen København
At kæmpestore dele af de danske ungdomsårgange fravælger erhvervsuddannelserne, er stærkt bekymrende. Det får alvorlige konsekvenser længere oppe i uddannelsessystemet og på det danske arbejdsmarked, hvis ikke vi får gjort noget ved problemerne. Udviklingen skal reelt set vendes nu, hvis Danmark i fremtiden stadig skal være i stand til at uddanne sin egen faglige arbejdskraft.
Når børne- og undervisningsministeren en gang igen får tid, bør en massiv styrkelse af erhvervsuddannelserne stå allerøverst på hendes dagsorden. Det er på tide, at man får løst de tilbagevendende problemstillinger en gang for alle. Giv de unge en reel uddannelsesgaranti.
Ingen adgang for unge der ikke er uddannelsesparate
Løs praktikpladsproblematikken én gang for alle. Ingen adgang for unge der ikke er uddannelsesparate. Og man skal drøfte med sig selv og alle involverede, hvordan man igen gør erhvervsuddannelserne til en attraktiv ungdomsuddannelse, med tyk streg under ungdom. Og det haster med at få gjort skolerne interessante og relevante for de mange elever - og ikke mindst deres forældre, der blindt vælger det almene gymnasium. Hvis ikke det sker, så løber vi ind i alvorlige problemer med uddannelsesniveauet af vores arbejdsstyrke inden for ganske få år.
Danmark er stadigvæk et produktionsland. Og fremstillingsindustrien spiller stadigvæk en meget stor rolle i den danske økonomi. Og det vil den blive ved med. Industrien, landbruget og de maritime erhverv leverer utroligt store bidrag til det samlede danske nationalregnskab og de beskæftiger rigtigt mange mennesker.
Det vil de blive ved med fremover. Hvis størstedelen af den arbejdsstyrke skal rekrutteres inden for vores egne grænser, kræver det, at den er godt uddannet. Ellers finder virksomhederne bare deres ansatte andetsteds. Så enkelt er det. Og derfor er den krise, der omgiver erhvervsuddannelserne, faktisk stærkt problematisk.
Danmark risikerer at tabe i det lange løb
Vi risikerer at miste fodfæstet på store dele af vores eget arbejdsmarked, fordi vi enten ikke uddanner nok til at løse opgaverne, eller fordi de, vi uddanner, ikke er gode nok. Regnestykket er faktisk ret simpelt. Hvis Danmark ikke længere kan uddanne store dele af sin egen arbejdskraft. – Ja, så henter virksomhederne den bare i udlandet. Virksomhederne skal nok klare sig, men Danmark som samfund vinder ikke i det lange løb!
Analyserne fra en række råd og nævn peger alle entydigt på, at hvis Danmark i fremtiden skal fastholde og udvikle sin position som konkurrencedygtigt produktionsland, er der behov for, at virksomheder har en bred adgang til relevant og dygtig arbejdskraft. Vi har derfor ikke råd til at lade erhvervsuddannelserne sejle sin egen sø. Det er både for dumt og for dyrt.
Også længere oppe i uddannelsessystemet er der brug for gode attraktive erhvervsskoler, som fødekæde til de praksisrettede videregående uddannelser. Os i den mere praktiske og tekniske del af det videregående uddannelsessystem har brug for en stor og solid talentmasse at hverve fra, for at vi kan videreuddanne dimittender på et højt fagligt niveau.
Det korte af det lange er, at erhvervsuddannelsernes problemer skal løses nu!
Det har ringet ind til samarbejde på skoleområdet
