Erhvervsuddannelserne – har de en fremtid?
DEBAT: Debatten om erhvervsuddannelserne er præget af negative udsagn, der ofte er baseret på et overfladisk kendskab, frem for en dagligdag med de unge. Et eftersyn af uddannelserne bør baseres på praktisk erfaring, mener direktør Rene Van Laer, Handelshøjskolen København Nord.
Rene Van Laer,
Direktør, Handelsskolen København Nord
Igennem lang tid har der været stigende fokus på erhvervsuddannelserne. Flere udtaler sig ofte meget negativt om uddannelserne. Der er et for stort frafald, det er kun for de svage, kan du ikke blive andet, så tag en erhvervsuddannelse er noget af det, man hører. Virkeligheden er imidlertid meget mere nuanceret.
Erhvervsuddannelserne dækker over en meget stor palet af uddannelser. Der er stor forskel på de merkantile og de tekniske erhvervsuddannelser, og inden for de 2 områder er der meget forskel på de enkelte uddannelser. Uddannelserne omtales alligevel, som var de én uddannelse.
Når man i mere end 30 år har beskæftiget sig med de merkantile erhvervsuddannelser, er det beskæmmende at høre de mange negative udsagn - der ofte er baseret på overfladisk kendskab og ikke på en dagligdag med de unge.
Vigtigt at se på forkundskaberne
Forudsætningen for at kunne gennemføre et merkantilt grundforløb er, at man er i stand til at læse, tale og skrive dansk. Vi møder et stigende antal unge, som i dag ikke mestrer dette, såvel etniske som ikke etniske danskere.
Derfor er det nødvendigt, at vi kan visitere de unge ved indgangen til grundforløbet. Mangler de nødvendige forkundskaber for at kunne gennemføre grundforløbet tilfredsstillende, så er vi nødt til at give de unge de nødvendige forkundskaber, inden de starter på uddannelsen.
Samtidig bør samarbejdet mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne udbygges kraftigt, bl.a. for at undgå disse omveje. Det er ikke kun erhvervsuddannelserne, der har dette problem, det er også stigende på de gymnasiale uddannelser.
Mange af de unge, der starter og fuldfører det merkantile grundforløb, har allerede fra starten ingen planer om at forsætte i en praktikplads. Sker dette ikke, betragtes de i statistikken som frafaldne fra uddannelsen.
Derfor giver statistikken ikke et retvisende billede af de faktiske forhold. Hvis de unge i stedet havde valgt 10 klasse, taget på efterskole eller lignende, så blev de ikke betragtet som frafaldne. I øvrigt er der mange unge, der efter et merkantilt grundforløb fortsætter på en gymnasial uddannelse, primært HF eller Handelsgymnasiet - og det er vel ikke så dårligt.
Fasthold fagligt stærke elever
Vi er på erhvervsuddannelserne også nødt til at give nogle tilbud til de fagligt stærke unge, så de ikke automatisk søger i gymnasiet. På det tekniske område er det blevet klaret for flere uddannelsers vedkommende med etableringen af EUX.
På det merkantile område kan man ikke blive enig om en model for "en praktisk studentereksamen". Det utrolig ringe, at det ikke for længst er gennemført. Alle har en interesse i, at det bliver etableret, men organiseringen omkring erhvervsuddannelserne med Undervisningsministeriet og arbejdsmarkedets parter som aktører gør, at noget der burde være en selvfølgelighed trækker i langdrag.
Antallet af nye praktikpladser betyder også noget for tilgangen. Erhvervsuddannelserne har altid været kendetegnet ved, at de unge tager en del af uddannelsen i en erhvervsvirksomhed. Det bør også være det bærende element fremover, men i tider med dårlige konjunkturer er det nødvendigt at hjælpe de unge, der ikke kan få en praktikplads. Vi er nødt til at oprette skolepraktik for disse unge, så længe konjunkturerne kræver det, og afskaffe dem i takt med, at antallet af praktikpladser stiger igen.
Samtidig er vi også nødt til at have en større dialog mellem praktikvirksomhederne og skolerne for at sikre, at alle parter får endnu mere ud af vekseluddannelsesprincippet. I det hele taget bør samarbejdet mellem erhvervsskolerne og virksomhederne udbygges kraftigt og ikke som nu, hvor uddannelser planlægges væk fra de direkte aktører i råd, nævn og udvalg.
Eftersyn skal baseres på erfaringer
Taxametertilskuddet, som skolerne får for at gennemføre uddannelserne, varierer også meget mellem de forskellige ungdomsuddannelser. De merkantile erhvervsuddannelsers grundforløb er blandt de ungdomsuddannelser, der modtager det laveste beløb.
Når vi så har en gruppe af unge, der kræver en ekstra indsats, så er det yderst vanskeligt at få økonomien til at hænge sammen. Det betyder, at vi har alt for store klasser for at finansiere de nødvendige tiltag. Noget der bestemt ikke fremmer gennemførelsen.
På skolerne er vi også nødt til hele tiden at vurdere måden, vi gennemfører uddannelserne på. Meget ofte gennemføres store dele af uddannelsen som traditionel klasseundervisning. Det er helt sikkert, at der er mange andre pædagogiske metoder, der skal anvendes, så vi dermed sikrer de unge et varieret uddannelsesforløb, også når de går på grundforløbet.
Så svaret er - erhvervsuddannelserne har naturligvis en fremtid - men det kræver, at der træffes nogle beslutninger, som ikke mindst virksomhederne, de unge og skolerne bakker op om.
Det er godt, at det nu er besluttet, at der skal gennemføres et eftersyn af systemet. Men det er også vigtigt, at alle aktører inddrages, så eftersynet også baseres på de praktiske erfaringer, der findes i sektoren og ikke alene på politiske holdninger og negative udtalelser, som erhvervsuddannelserne tit er præget af.
