Erhvervsskoleelever: Vores praksisfaglige tab havde ikke behøvet at blive så stort

Det har ikke været sjovt for nogen at være hjemsendt, isoleret og fastlåst til skærmen. Det er gået hårdt udover trivslen og læringen hos de fleste.

For os på de erhvervsfaglige og tekniske uddannelser er nedlukningen dog især gået ud over vores praktiske kompetencer og faglige stolthed. Men det havde den måske ikke behøvet at gøre i det omfang, den har gjort.

Vores praktiske faglighed og stolthed er hårdt ramt

I debatten har man især lagt vægt på elever som «murereleven uden murerske«, men der er også mange andre elever, for hvem nedlukningen har haft stor betydning for uddannelsesforløbet. Det gælder for eksempel for eleverne på de tekniske gymnasier, der alle har været foruden de nødvendige timer i værksteds- og laboratorielokaler.

Erhvervsskoleelever på deres andet grundforløb er dog nogle af dem, der har været særligt ramt. De er alle startet på en erhvervsuddannelse uden at kunne afprøve den i praksis, og for mange af os er det netop dét, der lægger til grund for vores uddannelsesvalg. Det er svært at opleve begejstring for et praktisk fag, når man alene beskæftiger sig med det i teori.

Det sætter tydelige spor i vores faglige stolthed, der enten er forværret eller – for elever på grundforløbet – nærmest ikkeeksisterende som resultat af hjemsendelsen. Det vil derfor heller ikke overraske os, hvis der viser sig at være et stort frafald blandt efterårets grundforløbselever.

Spørgsmålet er, om man kunne have gjort noget anderledes, så nedlukningen var gået ud over færre elever. Det mener vi, at man kunne.       

Manglende forståelse for vores fag og vilkår

Mens der har været mere fokus på erhvervsskoleelevers praktiske læring under den seneste genåbningsdebat, så vi har vi i dén grad savnet en politisk forståelse for elevernes meget forskellige uddannelsesbehov og -vilkår.

Vi kan sagtens forstå usikkerheden ved og nødvendigheden af hurtig politisk handling i lyset af smittespredningen. Vi er bare rigtig ærgerlige over konsekvenserne af ventetiden, nedprioriteringen af uddannelserne og ikke mindst den manglende forståelse for elevernes forskellige uddannelsesvilkår.

Med dét mener vi, at vi kom alt for sent tilbage i vores klasse- og faglokaler, men også at politikerne desværre ikke formåede at udnytte vores uddannelsers forskelligheder, fordi de skar dem alle over én kam i forbindelse med både nedlukning og genåbning af skolerne.

De lokaler, vi undervises i, varierer for eksempel betydeligt i størrelse og indretning. Mange faglokaler for elever i håndværkerfag er store med gode ventilationssystemer. De kan ikke sidestilles med normale klasselokaler. Flere af os har endda også dele af vores undervisningsforløb udenfor. Det gælder for eksempel anlægsgartner- og tømrerelever.

Havde man tænkt disse forhold ind i nedluknings- eller genåbningsplanerne, havde det gavnet rigtig mange elever. På samme måde som man gjorde i forbindelse med genåbningen af butikker og caféer, hvor man blandt andet tog højde for udendørsarealer og størrelsen af lokalerne.

Det er let at være bagklog, men måske er det faktisk dét, vi har brug for at være. Vi skal tage erfaringerne med os, selvom vi selvfølgelig håber, at vi ikke får brug for dem igen.

Find løsninger, der tilser elevernes behov

Praktisk faglighed er kernen i vores uddannelser. Uden den står vi hurtigt tilbage med mangelfulde uddannelser, der giver os et efterslæb på arbejdsmarkedet.

Derfor må politikerne prioritere den praktiske lærling, hvis vi igen skal hjemsendes.

Lad os tage ved lære af det sidste halvandet år og være mere åbne for mulighederne, så vi ikke sætter flere elevers uddannelser over styr. Tabet bliver for stort, hvis vi ikke prøver.

debat@altinget.dk