Erhvervspraktik gør folkeskolen virkelighedsnær
(Foto: Pressefoto: UU Danmark)
DEBAT: Erhvervspraktik giver et godt indblik i arbejdslivet, og det er derfor en forkert udvikling, at denne er på vej ud af folkeskolen. Det skriver Mark Jensen, formand for UU Danmark, der efterspørger en mere virkelighedsnær folkeskole.
Af Mark Jensen
Formand, UU Danmark
Det er i tider med decentral styring svært at danne sig et komplet overblik over, hvordan det står til med elevernes erhvervspraktik, men et kvalificeret skøn er, at det kun er på mellem 50 og 60 procent af landets folkeskoler, der stadig gennemføres erhvervspraktik, hvor eleverne er en uge i praktik på en virksomhed.
Det synes jeg, er ærgerligt, og jeg vil gerne tale for, at erhvervspraktikken kommer på skemaet i folkeskolen igen.
Erhvervspraktikken gør indryk, sætter spor og giver indblik i arbejdslivet. De fleste voksne kan huske deres erhvervspraktik fra dengang, de gik i skole, og med et samfund, hvor antal personer i - og uden for - arbejdsstyrken nærmer sig samme størrelse, er det af stor betydning, at alle elever får kendskab til, hvad det vil sige at møde ind på et arbejde, og hvad det vil sige at have et job.
Erhvervspraktik skal forberedes og efterbehandles
Samtidig er en konsekvens af reformerne af erhvervsuddannelserne og folkeskolen, at det i højere grad er forældrene, som skal vejlede deres børn til ungdomsuddannelse og dermed til indgangen til deres arbejdsliv.
Selve erhvervspraktikken kan være et glimrende element i den understøttende undervisning, men ud over det, skal den også forberedes og efterbehandles.
Mange jobcentre fortæller, at de unge mangler basale færdigheder i at kontakte en virksomhed per telefon, udarbejde et simpelt CV og skrive en kort ansøgning. Ansættelsessamtalen og optakten hertil kan fint indgå i forberedelsen til elevernes erhvervspraktik i 8. eller 9. klasse. Det samme gælder elevernes forberedelse til det første møde med arbejdspladsen - noget, nogle elever har let ved, og som for andre er grænseoverskridende.
Efterbehandlingen kan være alt lige fra en klasseavis med historier fra de forskellige praktikker til en samlet videofilm klippet sammen fra de unges mobiltelefoner og ikke mindst en snak om arbejdsmarkedet, hvor for eksempel den lille publikation om løn og arbejdsforhold fra fagbevægelsens Jobpatrulje kan indgå som baggrundsmateriale.
Uddannelse og Job på skoleskemaet
I Folkeskoleloven er der lagt op til, at skolens leder med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning kan tilbyde eleverne i 8. og 9. klasse, at de i kortere perioder udsendes i praktik i virksomheder og institutioner. Erhvervspraktik bringer uddannelses- og jobvalg ind i skolen på en praksisnær og konkret måde, ikke mindst for de elever, hvis forældre ikke har kendskab til arbejdsmarkedet.
Der skal mere praktisk arbejde ind i den nye folkeskole. Folkeskolen skal gøres mere virkelighedsnær, og Uddannelse og Job skal på skemaet for at give eleverne et godt valggrundlag. På den baggrund er det en forkert udvikling, at erhvervspraktikken er på vej ud af folkeskolen.
Jeg vil gerne slå et slag for, at skoler og kommuner bringer erhvervspraktikken tilbage på elevernes skema i alle skoler, så nutidens skolelever også engang kan se - og huske - tilbage på deres erhvervspraktik.
S: Vi gør gode gymnasier endnu bedre
Transporttiden til ungdomsuddannelser skal ned
