Elevloftet under lup

Eleverne og lærerne jubler. Rektorerne er frustrerede.

Regeringen og Enhedslistens aftale om et klasseloft på 28 elever i gymnasierne har både fået højlydt ros og sønderlemmende kritik med på vejen, siden den blev præsenteret sidste torsdag, d. 17. november.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) og Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) mener, at loftet vil give mere lærertid til eleverne, et mindre frafald og færre overfyldte lokaler.

Gymnasieskolernes Rektorforening (GR) derimod frygter, at aftalen vil give huller i økonomien og problemer for eleverne, både hvad angår optag, faciliteter og rejsetid.

To muligheder
Bekymringen hos GR skyldes skolernes begrænsede muligheder for at overholde den nye kvotient. Reelt har skolerne nemlig kun to veje at gå.

1) Enten kan rektorerne vælge at oprette flere klasser. Det er dyrt, for en klasse på 29 elever - som er den gennemsnitlige klassekvotient i dag -  og en klasse på 28 elever koster stort set det samme. Især på grund af lærerudgifter.

Samtidig har mange skoler pladsproblemer. Der er ikke flere ledige lokaler, så flere klasser er for dem lig med dyre udbygninger eller leje af lokaler uden for skolerne. Noget, der også vil være en stor ekstraudgift.

2) Hvis skolerne ikke kan rumme flere klasser eller udvide fysisk, må de optage færre elever. Det har betydning for både de unge og gymnasierne.

Mindre optag og flere afslag
For skolerne er færre elever lig færre penge. Og da en klasse, som nævnt, koster det samme uanset elevtallet, vil det kunne mærkes. I alt mister en skole 73.000 kr. om året pr. ny 1.g-elev, hvis vi tager udgangspunkt i taksterne i finanslovsforslaget for 2012 (se faktaboks).

Ifølge formand for GR og rektor for Nørre Gymnasium i København, Jens Boe Nielsen, vil det mindre antal elever ikke udligne faldet i taxameterbidrag.

For eleverne er et mindre optag ensbetydende med flere afslag - medmindre antallet af ansøgninger falder - og det vil naturligt gøre det sværere for de kommende gymnasieelever at få ønskegymnasiet. Uddannelsesgarantien betyder, at alle, der vil og er klar til at komme i gymnasiet, har ret til det. Derfor vil flere afslag kunne medføre lange rejsetider for elever, der ikke kan komme på det lokale gymnasium.

GR: "Det er uoverskueligt"
Jens Boe Nielsen vurderer, at kapaciteten og elevfordeling er den klart største udfordring og henviser til, at alle, der er gymnasieegnede, skal have en plads i gymnasiet.

Mere end en uge efter aftalen kom i hus, er der imidlertid intet nyt om, hvordan gymnasierne vil leve op til udfordringerne, hverken de pladsmæssige eller de økonomiske.

"Vi har ikke nogen løsning lige i øjeblikket," konstaterer Jens Boe Nielsen, der til gengæld har nemt ved at uddybe problemerne.

"Formanden for fordelingsudvalget i København har prøvet at regne ud, hvad resultatet havde været, hvis loftet havde gjaldt i sommer. Han kom frem til, at vi skulle have oprettet 29 ekstra stx-klasser. Det ville vi ikke have haft plads til, og vi kan forvente endnu flere elever til sommer, hvor årgangenes størrelse topper og derefter går langsomt nedad," siger Jens Boe Nielsen.

Netop årgangenes størrelser er en del af løsning, ifølge DSG-formand, Martin Schäfer.

"Vi ved, at antallet af ansøgere frem mod 2015 kommer til at falde i forhold til det nuværende niveau, fordi årgangene bliver mindre. Det betyder, at det bliver udjævnet over tid."

Den udlægning er Jens Boe Nielsen imidlertid ikke enig i.

"Det er først i 2012, at årgangene topper, så vi kan altså forvente endnu flere ansøgninger til sommer. Derefter går tallet langsomt nedad, men først i 2020 er vi tilbage på 2008-niveau."

Frafald bliver et større problem
For Jens Boe Nielsen er der i høj grad tale om et københavner-problem. Det er nemlig i hovedstaden, at trængslen på gymnasierne er størst, blandt andet fordi eleverne fra omegnskommunerne søger ind til byen.

Derfor er et resultat af elevloftet, at unge fra Vestegnen fremover ikke skal gå på gymnasium i København, mener Jens Boe Nielsen.

Han vurderer dog samtidig også, at det langt fra er en løsning i sig selv. Snarere tværtimod.

"De elever, som kommer fra Vestegnen, må tilbage til Vestegnen. Men der er ingen tvivl om, at de gerne vil til København. Lige så snart, der er ledige pladser inde i København, rykker de fra derind, så hurtigt de kan komme til det," siger han og fortæller, at det betyder et større frafald på gymnasierne i bl.a. Albertslund, Høje Taastrup og Avedøre.

"Derfor mister de rigtig mange penge og får svært ved at løbe rundt. Og hvis de nu skal oprette flere klasser med 28 i hver, i stedet for færre klasser med 31 elever, så vil de miste endnu flere penge."

Antorini vil uddybe
Manglen på kogeklare løsninger er tydelig hos GR. Jens Boe Nielsen og den øvrige organisation kan imidlertid blive klogere på området ganske snart. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) har nemlig inviteret til en teknisk gennemgang af aftalen.

Hvad mødet med ministeren skal indeholde, og hvornår det skal finde sted, vidste Jens Boe Nielsen ikke noget om torsdag eftermiddag. Han var først blevet orienteret om invitation aftenen forinden.

Og han tror, at rektorerne med elevloftet har fået en "umulig mission" på hænderne.

Jens Boe Nielsen, det lyder på dig som om, det bliver stort set umuligt at gennemføre. Gør det det?

"Ja, det frygter jeg."

red@altinget.dk