Antorini: Uvist hvad tolærerordningen koster

TOLÆRERORDNING: Undervisningsministeren ved ikke, hvor meget tolærerordningen vil komme til at koste, eller hvordan den skal stykkes sammen. "Særdeles overraskende", mener Venstre.

Det oplyser hun i et paragraf 20-svar til den forhenværende undervisningsminister Tina Nedergaard (V), der nu er medlem af børne- og undervisningsudvalget.

Ifølge undervisningsministeren vil forsøget med tolærerordningen indgå som en del af regeringens oplæg til en større reform af folkeskolen, "som skal drøftes nærmere med forligspartierne og folkeskolens parter."

Derudover er ministeriet for tiden i gang med at evaluere en række tidligere forsøg, hvor man har prøvet at udvide samarbejdet mellem lærere og pædagoger og bruge undervisningsassistenter i skoletimerne. Det er denne evaluering, der blandt andet vil danne grundlag for de kommende drøftelser, og derfor kan Christine Antorini ikke sige noget konkret om planerne.

Login