Det er mere komplekst end som så
DEBAT: Der skal være en kulturændring i vejledningen i folkeskolen, så flere unge bliver oplyst om erhvervsuddannelserne. Og så mener direktør Eva Hofman-Bang fra CPH-West også, at forskelle i de gymnasiale uddannelser er værdifulde. Læs hendes indlæg her.
Af: Eva Hofman-Bang
Direktør, CPH-West
I et indlæg i Altinget argumenterer formanden for Rektorforeningen for, at succesen på stx ikke er et vejledningsproblem, men et uddannelsesproblem. Man skal ikke tvangsvejlede de unge væk fra stx, selv om mange af dem var bedre tjent med en erhvervsuddannelse.
Sandt nok kommer der ikke meget godt ud af at prøve at tvinge unge, hvad uddannelsesvalg angår. Og det nytter nok heller ikke noget at skyde specifikt på vejledningen i folkeskolen.
Der skal ske kulturændring i vejledning
Men som vores tidligere undervisningsminister, Bertel Haarder, sagde, så møder børnene i hele deres opvækst i skolen kun mennesker, der har en studentereksamen, og ingen, der har en erhvervsuddannelse. Hele kulturen i folkeskolen peger hen imod gymnasiet og måske i videre forstand mod den offentlige sektor, og meget lidt peger mod de uddannelser, der skaber arbejdskraft til det private erhvervsliv, nemlig erhvervsuddannelserne. Det er i grunden i ulykke.
På min egen skole har jeg talrige gange oplevet, hvordan medarbejdere rystede fortæller om, hvor mangelfuldt deres egne børn er blevet orienteret om erhvervsuddannelserne i folkeskolen - og denne mangelfulde orientering sættes kraftigt i relief af omtalen af gymnasiet, som stort set alle vi, der er i skolesystemet, selv er rundet af. Erhvervsliv og erhvervsuddannelse må og skal blive mere tydelige i folkeskolen og i vejledningen, hvis vi skal sikre fremtidens kvalificerede arbejdskraft til virksomhederne.
Kvaliteten er der på erhvervsuddannelserne
Desværre har erhvervsuddannelserne i en årrække haft hovedopgaven med at sørge for 95 procentsmålsætningen, og derfor er de meget svage unge kommet til at dominere for meget på erhvervsuddannelserne med prestigetab til følge. Men det betyder ikke, som Jens Boe synes at mene, at der over én kam er manglende kvalitet på erhvervsuddannelserne. Der vil være mange erhvervsskoler, der med glæde vil invitere indenfor til et kvalitetstjek! På en meget stor del af erhvervsuddannelserne findes en pædagogisk og faglig kvalitet og stolthed, som på ingen måde står tilbage for gymnasiets.
For mig at se er det virkelig vigtigt, at vi får de unge derhen, hvor evner og interesser kan bære igennem. Og det er svært i øjeblikket, hvor kulturen alt for éntydigt bærer ind i gymnasiet, også for unge, der var bedre tjent med en erhvervsuddannelse, og som vil opleve nederlag efter nederlag på de studieforberedende, gymnasiale uddannelser. En del får så små studentereksamener, at de desværre aldrig kommer videre i uddannelse. Til gengæld kan vi hurtigt blive enige om, at praktikpladsproblemet må og skal løses, og det kan kun gå for langsomt. Før det er løst, får vi ikke gengivet erhvervsuddannelserne den prestige, de rettelig burde have, så eleverne i større tal vælger rigtigt første gang.
Forskellige miljøer er en værdi
Jens Boe argumenterer i øvrigt for, at hhx og htx burde indgå som studieretninger i stx. Det vil mange sikkert være enige med ham i. Men ikke jeg. På min skole har vi alle tre gymnasiale uddannelser, endog i samme hus. De er alle tre studieforberedende og har delvis fælles formålsparagraf, bortset fra, at hhx og htx realiserer deres formål i et erhvervsrelateret perspektiv. Det giver en forskel, og de unge vælger til og fra efter interesse og fremtidsønsker. Det er i stor udstrækning lærernes uddannelse og kompetencer, der sætter studiemiljøet på en skole, og lige præcis her er forskellen manifest. På stx er det stort set alene de traditionelt universitetsuddannede, der dominerer, mens det på hhx og htx er henholdsvis ingeniører og cand.merc.er med erhvervserfaring, der sætter dagsordenen. Det kan mærkes, og hos os synes vi, at det er en værdi, at vi har de tre forskellige miljøer, og ikke blot tre studieretninger, som de unge kan vælge til og fra.
Lad os tænke samlet om ungdomsuddannelserne, sådan som regeringen foreslår, idet vi fastholder variationen i udbuddet til de unge - men lad os for alt i verden respektere de enkelte uddannelser for det, de hver især er og kan.
