Den negative sociale arv er skolernes største udfordring
SOCIAL ARV: Danske politikere bør rette fokus mod at bryde den negative sociale arv i skolerne frem for at jagte gode resultater i PISA-prøverne. Det mener de anerkendte uddannelsesforskere Pasi Sahlberg og Andy Hargreaves, der tidligere på ugen besøgte København.
Men det er spild af både energi og ressourcer, når man fra politisk side har fokus stift rettet mod at forbedre de faglige resultater i de omstridte PISA-test.
Danmarks reelle problem er nemlig, at landets grundskoler og ungdomsuddannelser er langt dårligere til at bryde den negative sociale arv hos eleverne end mange af de lande, vi normalt sammenligner os med.
Det er noget, som man hurtigst muligt bør tage hånd om, lyder det fra de internationalt anerkendte uddannelsesforskere Pasi Sahlberg og Andy Hargreaves, som tidligere på ugen besøgte København i forbindelse med Gymnasieskolernes Rektorforenings ledelseskonference.
"Det er paradoksalt, at et samfund som Danmark, som ellers er ekstremt lige, ikke er bedre til at tage hånd om den negative sociale arv, når det kommer til uddannelse. Hvis jeg var jer, ville jeg bruge mere energi på at finde ud af, hvorfor det er tilfældet, frem for at fokusere så meget på at få højere testresultater i PISA-prøverne," siger finske Pasi Sahlberg, der for tiden arbejder som gæsteprofessor ved Harvard University's Graduate School of Education i Cambridge.
Finland og Canada i top
PISA måler løbende, hvor gode OECD-landenes skolesystemer er til at løfte svage elevgrupper rent fagligt. Det, som PISA på engelsk betegner som "equity in education".
Her ser man på, hvordan faktorer som elevernes socioøkonomiske, familie- og kønsmæssige baggrunde spiller ind på deres faglige resultater i blandt andet læsning og matematik. Målet er, at faktorerne skal betyde så lidt som muligt, så eleverne kan nå et godt fagligt resultat, uanset hvilken baggrund de har.
Men hvor lande som Finland, Estland, Canada og Japan er blandt de lande, som er bedst til at nedbryde den negative arv i forhold til skoleresultater, befinder Danmark sig langt nede på listen sammen med lande som Tjekkiet, Polen og Spanien.
Det så man eksempelvis tidligere på ugen, hvor de seneste tal fra PISA Etnisk blev offentliggjort. Tallene viste, at elever med anden etnisk baggrund end dansk fortsat halter efter deres etnisk danske skolekammerater i matematik.
Styr på uddannelsesprioriteter
Pasi Sahlberg peger på, at et samfund som USA, der er meget mere sammensat end det danske, og hvor næsten hver fjerde barn vokser op i fattigdom, er bedre end Danmark til at løfte eleverne.
Hans eget hjemland, Finland, havde selv problemer med at bryde den sociale arv op igennem 70'erne og 80'erne, fortæller han. Derfor valgte man fra politisk side at ændre læreruddannelsen til en kandidatuddannelse, der kom mere fokus på undervisningsdifferentiering, og der blev samtidig afsat flere penge til udsatte børn.
Det kan Danmark lære af, siger han.
"Danmark skal få styr på sine uddannelsespolitiske prioriteter, og min opfordring er, at man går systematisk til værks og får identificeret de problemer, der er, så man kan forbedre det," siger Pasi Sahlberg.
Den finske professor understreger dog, at det ikke handler om, at alle børn skal lære det samme i skolen. Det er derimod et spørgsmål om, hvorvidt lærerne eksempelvis er klædt godt nok på til at undervise alle typer børn, og om skoleledelsen er rustet til at tage sig af problemet.
Ifølge Andy Hargreaves, der har været medforfatter på mere end 30 bøger om uddannelse og undervisning, understreger, at det især handler om at få skabt et mere inkluderende samarbejdsmiljø for lærerne og lederne.
"De skal arbejde sammen i stedet for at være i konflikt med hinanden," siger Andy Hargreaves.
Egelund: Reformpædagogikkens skyld
Danske Niels Egelund, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og formand for det danske PISA-konsortium, er helt enig med sine udenlandske kollegaer i, at Danmark har et problem, når det handler om at håndtere den negative sociale arv.
"Det har vi set i flere år, og det kan vi ikke være bekendt," siger han.
Niels Egelund mener, at reformpædagogikken er en af hovedårsagerne til, at det danske skolevæsen ikke er bedre til at løfte de svage unge.
"Danmark er det land i Norden, hvor reformpædagogikken og "ansvar for egen læring"-tanken har slået kraftigst igennem. Finland kører derimod en mere gammeldags pædagogik med skarp lærerstyring og store faglige krav til eleverne, og det kan vi godt lære af. Vi skal have mere ro og disciplin i klasserne, og der skal samtidig være sanktioner over for dem, der ikke opfører sig ordentligt," siger han og understreger, at det også handler om undervisningsdifferentiering, som Pasi Sahlberg er inde på.
"Man skal præsentere de elever med den svageste baggrund med nogle passende opgaver, som de har en chance for at løse. Vi skal have nogle passende forventninger til dem, så de kan få nogle succesoplevelser. Og så skal der mere fokus på fagligheden," siger Niels Egelund.
Han afviser dog, at det danske skolesystem er indrettet efter, at de danske elever skal score toppoint i PISA-prøverne.
"Skolesystemet er indrettet efter, at eleverne skal lære så meget som muligt. PISA-testene bruger vi bare til at se, om eleverne går fremad eller tilbage," siger han.
Søndergaard-udvalg foreslår strukturreform af uddannelserne
