Danske Gymnasier vil diskutere faglighed
DEBAT: Der er behov for diskussion af, hvad bedre faglighed er, mener formand for Danske Gymnasier, Anne-Birgitte Rasmussen. Hun afviser blå bloks synspunkter om, at færre skal gå i gymnasiet.
Af Anne-Birgitte Rasmussen
Formand for Danske Gymnasier
Danmark har brug for uddannede unge.
V, K, DF og LA har i Politiken den 30. april præsenteret deres tanker om en gymnasiereform. Der er mange gode tanker, som Danske Gymnasier er enige i og gerne vil diskutere fremadrettet. Både regeringen og V, K, DF og LA peger blandt andet på bedre overgange til de videregående uddannelser og en tilpasning af studieretninger.
Fagligheden skal styrkes for alle elever, er vi enige om. Men hvad det helt præcist vil sige at styrke fagligheden, er sværere at blive klog på. Skal det virkelig fylde mere i gymnasiet at lære at sætte komma og lave brøkregning? Er det den form for faglighed, Danmark fremadrettet har brug for, at de unge beskæftiger sig med i gymnasiet? Har vi ikke brug for andet og mere?
Færre studieretninger
Vi vil gerne diskutere og forny fagligheden, men vi skal stadig turde stille høje krav om kompleksitet, strukturering og perspektivering i fagene. Lad os få en grundig diskussion af fremtidens krav til faglighed, inden vi tager de kendte løsninger.
Ønsket om færre studieretninger, som også bliver omtalt i udspillet, er noget, som Danske Gymnasier godt kan bakke op om. Færre studieretninger kan være med til at skærpe den unges fokus på videre uddannelse efter gymnasiet. Vi må dog huske på, at ca. 70 procent af elevernes timer består af de klassiske fællesfag som dansk, idræt og historie.
Studieretningerne er sammensat, således at de typisk består af to fag på højniveau og et mindre fag, som kan variere fra skole til skole, og det er et fag, som altså kan fylde helt ned til 3 procent af elevens samlede skema. Så ja, vi har mange tilbud til de unge, men kun ved at sætte forstørrelsesglasset på kan man få øje på de mange studieretninger.
Ikke for mange i gymnasiet
Og så til sidst adgangsbegrænsningen. Som vi kan læse i udspillet mener K, V, DF og LA, at der går for mange i gymnasiet. Men er det for mange, når kun 27 procent af alle 9.- og 10.-klasserne i Tønder starter i 1. g på det almene gymnasium, eller når kun 29 procent af afgangseleverne på Nordfyn starter i stx? Ikke hvis vi skal nå de politiske målsætninger om, at 95 procent af alle unge skal have en ungdomsuddannelse.
Antallet af unge, der går i gang med en gymnasial uddannelse, er naturligvis højere, hvis man medregner de erhvervsgymnasiale uddannelser hhx og htx – uddannelser, der i andre lande kategoriseres som erhvervsuddannelser.
Har vi ikke brug for, at alle unge, der har de faglige forudsætninger og er parate til at gå i gang med en boglig ungdomsuddannelse, får lov til at udnytte deres evner? I dag er det vejledningen, der i samarbejde med skolerne afgør dette. Lige nu er 25,8 procent af de unge i 8.klasse IKKE klar til en ungdomsuddannelse – det er da en udfordring for Danmark.
Det danske demokrati er ikke færdigudviklet
