Center for e-læring: Bæredygtighed på ungdomsuddannelserne kræver mere undervisning i informatik

To faglige områder er i særlig grad i fokus (også) på ungdomsuddannelserne i disse år, nemlig bæredygtighed og teknologiforståelse - eller informatikforståelse, som er en mere nærliggende betegnelse på ungdomsuddannelserne, hvor moderfagene er informatik (gymnasiet) og erhvervsinformatik (erhvervsuddannelserne).

FN's Verdenskommission definerer i Brundtland-rapporten 'Vores fælles fremtid' bæredygtig udvikling som "en udvikling, hvor opfyldelsen af de nulevende generationers behov ikke sker på bekostning af fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov".

En bæredygtig udvikling stiller dermed krav til, at samfundet og dets borgere skal kunne forstå og håndtere de dilemmaer, der er forbundet med både udvikling og bæredygtighed.

Det forudsætter, at den enkelte kan gennemskue sine handlingers påvirkning af miljøet, den sociale balance og økonomiske forhold og agere i forhold til dette. Og det kræver uddannelse for at opnå denne indsigt og tilegne sig handlekompetencer til at tage ansvar for og engagere sig i at skabe et mere bæredygtigt samfund.

Informatikforståelse løfter bæredygtigheden

Den opgave påtager ungdomsuddannelserne sig i stigende grad gennem de relevante fag og uddannelsernes pædagogik. Den har de seneste år har haft øget sigte mod opnåelse af evnen til selvledelse og selvlæring, evnen til at samarbejde og indgå i sociale relationer, evnen til at tænke kritisk samt evnen til at være innovativ og kreativ.

Så man kan sige, at bæredygtighedsundervisningen allerede har et godt fundament på ungdomsuddannelserne. Det nye er, at klimaudfordringerne kræver et stærkt øget fokus på grøn omstilling.

Et sådant øget fokus kan understøttes af en kobling til fagområdet informatikforståelse i betydningen at kunne anvende, begribe, skabe og begå sig hensigtsmæssigt med it i forhold til klimaudfordringerne.

Informatikforståelse kan bidrage til, at eleverne lærer at vælge eller udvikle digitale teknologier, der i sig selv er bæredygtige - det vil sige teknologier, der forbedrer miljøet mere end deres belastning. Og teknologier, der understøtter bæredygtighed - teknologier, der kan bruges til at styrke grøn omstilling i andre produkter og processer.

Digitale teknologier for fremtiden

En væsentlig del af undervisningen i informatikforståelse skal derfor sigte mod, at anvendelse og udvikling af digitale teknologier ikke sker på bekostning af, men i stedet øger muligheden for fremtidige behovs opfyldelse.

Det kan være: Digitale teknologier, der understøtter en cirkulær økonomi (også kaldet vugge-til-vugge) for produkter; digitale teknologier, der understøtter udjævning af energiforbrug; digitale teknologier, der anvender åbne data i markedsføring af klimavenlige produkter til udskiftning af klimabelastende.

{{toplink}}

Det kan også være: Virtual reality, der mindsker behovet for transport; solcellebaserede dataindsamlingspunkter i landbruget og skovbruget; dataindsamling for at mindske spild i detailhandlen. Og meget, meget andet.

Eksempler på løsning af "wicked problems", som vi kun kan begynde at forstå og handle i forhold til, hvis vi inddrager transformative læreprocesser samt undersøgende og eksperimenterende didaktik på ungdomsuddannelserne.

Stort ansvar hos lærerne

Et første skridt for at opnå informatikforståelse i bæredygtighedens tjeneste kan være at bygge videre på de seneste års udvikling af ungdomsuddannelsernes læringsmiljøer.

De skal i endnu højere grad fokuserer på evnen til at være innovativ, kreativ og entreprenant i et tværfagligt samarbejde med inddragelse af fagområderne inden for bæredygtighed og informatikforståelse. Læringsmiljøer med åbne læreprocesser, hvor eleverne kan eksperimentere med digitale klimaløsninger ud fra en designtilgang.

Det påfører lærerne et stort ansvar at skulle løfte denne opgave.

Og det kræver, at skoleledelserne sikrer, at lærerne har de nødvendige kompetencer, og at skolerne udvikler didaktiske og pædagogiske strategier for bæredygtighed og informatikforståelse, som lærerne kan læne sig op ad.

debat@altinget.dk