Boligsociale indsatser hjælper udsatte til uddannelse, men ikke i job

Nu er der konkret hjælp til kommuner, boligselskaber og andre, der gerne vil lave boligsociale indsatser.

En ny rapport fra Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) samler nemlig 33 forskellige initiativer fordelt på fire områder.

”Kataloget er rettet mod alle, der laver en social områdebaseret indsats. Det kan være kommuner, boligorganisationer, boligsociale medarbejdere og politikere, der gerne vil se, hvad der virker,” siger Birgitte Mazanti, centerleder i CFBU.

Kataloget giver det hurtige overblik, og hvis man vil have mere grundlæggende viden om, hvordan en konkret indsats skal udføres, er man nødt til at læse de enkelte rapporter. Her kan man læse om rammebetingelser, metoder og målgruppefokus.

Boligministeren glæder sig over, at der nu ligger kvalificeret viden på området.

”I alt for mange år er statens og lejernes penge blevet brugt på aktiviteter, hvis effekter har været udokumenterede. Det er der heldigvis ved at blive lavet om på, og de fleste af de indsatser, der sættes i værk i udsatte boligområder, skal have en dokumenteret effekt,” siger Ole Birk Olesen (LA) i en pressemeddelelse.

Svær beskæftigelsesindsats
Ud fra netop den dokumenterede effekt kan centeret også drage nogle overordnede konklusioner.

”Helt overordnet ser det ud til, at uddannelsesindsatserne og de kriminalpræventive indsatser lykkes med at få de unge i gang med en uddannelse og holde dem væk fra kriminalitet,” siger Birgitte Mazanti.

Knap så gode er resultaterne dog for de beskæftigelsesrettede indsatser, der blandt andet er rettet mod langtidsledige.

Eksempelvis konkluderer rapporten, at såkaldt fremskudte beskæftigelsesindsatser, hvor myndighederne nogle af ugens dage kommer ud i de udsatte områder og tager sig tid mere tid til de ledige, ikke lykkedes med at få flere ledige direkte i ordinær beskæftigelse end den almindelige indsats i jobcenteret. Det på trods af, at flere er kommet i virksomhedspraktik eller løntilskud.

Ligeledes har der været positive indikationer fra boligsociale job- og uddannelsesvejledninger, uden at det har resulteret i, at de langtidsledige har fundet arbejde.

Selvom Birgitte Mazanti gerne så, at indsatserne virkede bedre, mener hun ikke, at man ikke kun skal sætte sin lid til boligsociale tiltag.

”Den boligsociale indsats kan ikke løfte så tung en problemstilling som langtidsledighed. Der skal kommunerne i høj grad på banen, og det er de da også i de fleste boligsociale indsatser,” siger hun.

BL: Et godt pejlemærke
Hos de almene boligorganisationer glæder man sig over, at der er tydelige effekter af de indsatser, der er målrettet uddannelse.

”Når vi ser på, hvordan det går i de udsatte områder, kigger vi meget på børn og unges skolekarakterer. Det er et rigtig godt pejlemærke at arbejde ud fra i forhold til, om man har brudt den sociale arv,” siger BL’s direktør, Bent Madsen.

Han har forståelse for, at det er sværere at opnå resultater på beskæftigelsesområdet.

”Når der er fremgang i samfundsøkonomien, er der bedre chancer for dem, der står længst væk fra arbejdsmarkedet. Skolekarakterer kan man løfte med succes hele tiden, hvis man laver de rigtige indsatser,” siger Bent Madsen.

Organisering er vigtig
Kataloget er baseret på centerets CFBU’s egne undersøgelser. Det blev bestemt ved boligforliget i 2014, at der skulle mere evidens på området.

Katalogets fire emner er også valgt efter de fokusområder, der var i forliget.

Bent Madsen fremhæver både boligforliget fra 2014 og det forrige som monumentale for det store løft, han har set i de udsatte områder.

”Vi oplever en meget positiv udvikling over hele den periode, hvor der har været boligsociale indsatser i en række udfordrede boligområder. Det er et langt, sejt træk,” siger BL-direktøren.

Birgitte Mazanti bliver tit spurgt til, hvilke indsatser der virker bedst – det er der ikke noget enkelt og klart svar på, plejer hun så at sige.

”Det er altid de lokale aktører, der bestemmer sammen med Landsbyggefonden, hvad hovedproblemet er i det enkelte boligområde,” siger Mazanti.

Ud fra hvad problemet er, kan man så vælge de relevante indsatser. Det må dog ikke ende som en sovepude, at CFBU har udpeget en liste.

”Man kan komme nok så mange virkningsfulde indsatser ind i et boligområde, men hvis samarbejde og koordinering ikke fungerer, får man ikke resultaterne. Så det er meget afhængigt af, hvordan man organiserer sin lokale indsats,” siger Birgitte Mazanti.

red@altinget.dk