Besparelser og cool cash - hvad med sund fornuft?

DEBAT: Bertel Haarder (V) mangler sund fornuft i diskussionen om klassekvotienter i gymnasierne, skriver formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Gorm Leschly.

Af Gorm Leschly
Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening

"Det er i det niveau, at økonomien for at drive gymnasier i dagens Danmark ligger."

Rektor Thomas Jørgensen fra Borupgaard Gymnasium i TV-Avisen den 11. august om stigende klassekvotienter og 32 i klassen.

"Videnskabelige undersøgelser fra blandt andet Danmark, England og USA viser, at dårligt indeklima giver nedsat læring."

Seniorforsker Lars Gunnarson, Statens Byggeforskningsinstitut, i Ugebrevet A4 april 2009.

Igen i år er klassekvotienten på landets gymnasier eksploderet. Det viser DGS's (Danske Gymnasieelevers Sammenslutning) seneste undersøgelse. TVA belyste på udmærket vis problemstillingen i et indslag den 11. august, bl.a. med besøg på Borupgaard Gymnasium, hvor der er 32 elever i alle nye 1.g-klasser, selv om de er bygget til 24-28 elever.

Som TVA så rigtigt fastslog, giver det dårligt indeklima. Eleverne får hovedpine og koncentrationsbesvær og har vanskeligt ved at følge med i timerne.

Arbejdstilsynet har solidt dokumenteret forholdene ved tilsynsbesøg på gymnasier og HF-kurser. Besøgene har medført røde henholdsvis gule smileyer til halvdelen af skolerne. Forholdene er uacceptable.

Arbejdsmiljøloven er ikke overholdt, og skolerne skal derfor sørge for at efterleve Arbejdstilsynets påbud. Det koster cool cash.

Politisk ansvar hos Bertel
Undervisningsminister Bertel Haarder har et politisk ansvar for, at forholdene bliver bragt i orden. Det ansvar kan han ikke løbe fra, hvor gerne han end vil. DGS's undersøgelse viser, at forholdene forværres.

Andelen af klasser med mere end 28 elever er steget mere end 20 procent, og andelen af klasser med 32 elever og opefter er steget med næsten en tredjedel. DGS's undersøgelse baserer sig på skolernes planlægning af klassestørrelserne offentliggjort på det webbaserede lectio.

Billedet er ikke nyt. Også i 2008 kunne vi konstatere, at klassestørrelserne fortsatte deres himmelflugt. GL's undersøgelse for 2008, baseret på faktiske klassestørrelser i september, viste bl.a.:

- at 6 ud af 10 elever, som startede på en gymnasial uddannelse, gik i en klasse med mere end 28 elever.

- at der i den tredjedel af klasserne med flest elever i gennemsnit var 30,2 i klassen. GL undersøger igen i år de faktiske klassestørrelser i september.

Ikke udsigt til politiske løsninger
Trods fortsat stigende klassestørrelser er der - som det fremgår af Altinget.dk 12. august - ikke udsigt til politiske løsninger. Oppositionen kalder Bertel Haarder i samråd og stiller spørgsmål. Oppositionen foreslår - ligesom GL sidste år - at Folketinget skal indføre en ramme for klassestørrelsen på 26 i gennemsnit for en skole - og tolærerordninger o.l. til de største klasser.

Forslaget kan sætte en stopper for væksten i klassestørrelser og samtidig sikre, at der er fleksibilitet og mulighed for at have både store og mindre klasser. Bertel Haarder afviser at indføre nye "gammeldags bureaukratiske og centralistiske regler".

På Altinget.dk lægger han 12.august (se link) frækt og ensidigt ansvaret for udviklingen på rektorerne. Der er ikke sparet penge på undervisning, udtaler Haarder skråsikkert og fastslår, at rektorerne åbenbart har besluttet "at sætte lidt flere i stamklasserne for at få penge til noget andet".

Haarder understreger, at rektorerne har lavet store overskud og derfor "...kan de ikke skyde skylden på offentlige besparelser".

Haarder har både ret og uret
Synspunktet er både rigtigt og forkert. Det er rigtigt, at der ikke er skåret i undervisningstaxametret. Men forkert er det, fordi skolerne efter overgangen til statsligt selveje gentagne gange er blevet udsat for besparelser på andre tilskud (f.eks finansiering af et politiforlig) og fiktive, påtvungne effektiviseringsprojekter (IT og administrative fællesskaber).

Fiktive fordi der er tale om konsulære regneøvelser uden bund i virkeligheden, som i realiteten må hentes hjem på skolerne via besparelser på undervisning og løft af klassekvotienten. Elever, lærere og rektorer er enige om, at stigende klassestørrelser og besparelser er en ulykkelig situation.

Parterne oplever en undervisningsminister, som på den ene side fastholder rektors ansvar for en "ulovlig undervisningssituation", og på den anden side ikke holder sig tilbage med at suge penge ud af skolerne.

Den udvikling tvinger rektor til yderligere forringelse af elevernes undervisningsvilkår.

Næste omgang i abespillet
Næste etape i abespillet mellem minister, Folketing, statsstyrelser og skoler synes at være de selvejende skolers overtagelse af bygningerne.

Ministeren ser frem til at kunne give rektorerne øget dispositionsfrihed ved en bygningsoverdragelse fra januar 2010. Forhåbentlig hopper rektorerne ikke på den limpind.

Før noget sådant kommer på tale, bør staten have betalt for en lovliggørelse af alle skoler i forhold til arbejdsmiljølovens bogstav. Det er ikke blot et spørgsmål om cool cash, men også om almindelig sund fornuft.

Forrige artikel At lytte og blive lyttet til Næste artikel Ramadanen: Hvem sagde barnets tarv? Ramadanen: Hvem sagde barnets tarv?