At lytte og blive lyttet til

Af Anna Marie Illum og Per B. Christensen
Hhv. skolechef i Horsens og børne- og kulturdirektør i Næstved, Børne- og Kulturchefforeningen

I begyndelsen af august ringer det ind til et nyt skoleår og starten på et forhåbentlig vellykket skoleliv for ca. 65.000 børn rundt om i Danmark. Et samspil og et samarbejde om en stor fælles opgave tager sin begyndelse.

Fundamentet i et demokratisk samfund er, at vi alle er os selv, men at vi ikke er os selv nok. Kunsten er hele tiden at finde balancen mellem den enkeltes rettigheder og respekten for fællesskabet. Vi bliver mennesker blandt andet gennem vores omgang med andre mennesker i forskellige former for fællesskaber.

I folkeskolen har vi en helt unik mulighed for at styrke både den enkeltes og fællesskabets muligheder og for at give eleverne egne og fælles erfaringer. Her mødes meget forskellige børn med forskellig baggrund egenart og historie, og det skaber dynamik, udvikling og konflikt, og det er derigennem vi udvider vores horisont og får nye billeder på, hvordan livet kan leves og forhåbentlig gods til at beslutte, hvilke drømme og værdier, der skal gælde for det liv, man selv vil leve.

At se og blive set
Skolestarten er for børnene en ny social udfordring, hvor det, de indtil nu har lært om at indgå i sociale relationer, skal afprøves på en ny måde.

Muligvis kender de nogle af dem, de skal gå i klasse med, men uanset om det er tilfældet eller ej, skal de finde ind i et nyt fællesskab, og det er en vigtig proces, fordi det er en del af fundamentet for de fremtidige læringsmuligheder.

At indgå i et fællesskab og danne relationer, er en meget afgørende del af læring. Vi lærer, når vi deltager i nogle praksisfællesskaber med andre, hvor vi danner os nogle erfaringer, får verden til at give mening, og hvor vi bliver lyttet til og lytter til andre. For at det skal lykkes, skal der skabes en fælles forståelse af, hvad det at gå i skole drejer sig om, et gensidigt engagement og fælles sprog, rutiner og praksis. Det er lærernes opgave klart og eksplicit at udtrykke hvilke regler, der gælder for klassens arbejde, men målet er også, at eleverne lidt efter lidt selv overtager disse regler.

Når man er en del af et fællesskab lærer man om forudsætninger for at høre til: Man skaber identitet ved at kunne sige til og fra i fællesskabet, og gennem sine erfaringer danner man meninger.

Folkeskolen er for alle, og børn skal vide, at mennesker er forskellige. Gennem mangfoldigheden i fællesskabet præsenteres de hele tiden for forskellige måder at forholde sig på, forskellige historier, måder at kommunikere på, evner og handlinger, og det er med til at udfordre, og dermed er det også kilden til nye muligheder.

I en klasse er man ikke bare sin egen lykkes smed, man er også de andres.

Fra børnehavebarn til skoleelev
Overgangen fra børnehave til skole kan være en krævende proces for både børn og forældre. Via kontakten med pædagogerne ved aflevering og afhentning er forældrene vant til både at kunne få givet små beskeder og at følge med i, hvordan dagen er gået, men i skolen er kommunikationen anderledes. Den foregår mere på skrift - via små sedler eller via skoleintra.

Det er et stort skifte fra børnehaven, hvor man som forældre føler, at man har kontrol over, hvad barnet laver, og så til skolen, hvor en voksen skal tage sig af hele klassen. Forsøger man alligevel at fortsætte den daglige kontakt ved f. eks. aflevering om morgenen, vil det for det første gå ud over alle de andre børn, som der så ikke er nogen til at tage sig af, og desuden risikerer man som forældre at fastholde sit barn i en "småbarnsrolle", og på den måde gøre det vanskeligere for barnet at blive "skoleelev".

At blive skoleelev indebærer en ny social udfordring, og børnene kommer til at opleve, at de jævnligt skal beskæftige sig med noget, der stiller faglige krav. De skal have lyst til at lære, kunne modtage fælles beskeder, og de skal kunne være selvstændige og selvhjulpne. De skal kunne leve sig ind i andres situation, de skal kunne tilpasse sig, men de skal også kunne give udtryk for sig selv. Det er store udfordringer, som det er vigtigt, at de bliver støtte i at kunne løfte.

Tilpas høje forventninger og høj grad af støtte fra forældrene og lærerne giver børnene oplevelsen af at være udfordrede og af, at de har betydning i den større sammenhæng. Det er med til at give mening.

Ved at vise børnene at man har forventninger til dem, fortæller man dem indirekte, at de kan en masse, og at man beundrer dem for det. Hvis børnene i tilgift er sikre på, at de til enhver tid kan regne med de voksnes støtte, hvis de har brug for det, får de den nødvendige tryghed og bliver mere lærenemme, mere dristige og mere kreative.

Hvis de derimod føler sig mindreværdige, får de svært ved at lære, og derfor er det vigtigt at de oplever, at det både er normalt og berigende, at mennesker er forskellige. De skal kunne glæde sig over hinandens succes og over at kunne hjælpe hinanden.

Opbakning og støtte fra forældrene er meget væsentlig i denne periode, både for det enkelte barn, for klassefællesskabet og for skolen.

I den første tid efter skolestart, kan det være en god ide at holde lidt igen med fritidsaktiviteterne. Børnene skal finde deres plads i gruppen og det tager kræfter og energi, og desuden kan det være vigtigt at vente, til der bliver en tydelighed i forhold til, hvad "man" går til, fordi det er når man gør noget sammen, at man er en del af fællesskabet.

Hvis skolestarten opleves vanskeligt for et barn, er det en god ide at spørge skolen om, hvordan de kan hjælpe og om, hvordan de mener, man selv kan hjælpe. Hvis der er problemer, både her i starten og også senere, kan det være en vigtig pointe ikke straks at involvere barnet, men i stedet via en dialog blandt de voksne at finde frem til, hvad der kan gøres.

Omdrejningspunkt i skole-hjemsamarbejdet skal være dialogen om, hvad vi sammen kan gøre for at fremme elevens fortsatte udvikling og trivsel, derfra hvor eleven står i dag, og hvad der kan gøres i forhold til at sikre det praksisfællesskab i klassen, som skal være det gode fundament for fortsat læring.

Udfordringerne i skolen vil altid være den, at der skal være tilstrækkelig liv til, at man har lyst til at være der, - og ikke mere end at man også tør.

En fælles intention
Det er vigtigt, at der i hjemmet tales positivt om lærerne og skolen, fordi det er med til at give et barn tryghed, - vished om at de på skolen vil mig noget godt.

Det samme gælder klassekammeraterne, fordi det er vigtigt for klassens fællesskab, at der bliver sendt signaler om, at alle er OK. Relationer på kryds og tværs i klassen er godt, fordi det giver flere muligheder at bygge på. Få relationer giver sårbarhed.

Ved konflikter kan forældre støtte meget, ved at spørge til andres oplevelse af konflikten. Ikke for at sætte spørgsmålstegn ved ens eget barns oplevelse, men for at give barnet bedre overblik og hjælpe det til at kunne se en konflikt fra flere sider og derved udvikle forståelse for andre. At andre oplever en situation anderledes end man selv gør, er en vigtig erfaring, og børn lærer/styrker det, man praktiserer.

Hvis et barn kommer hjem og beklager sig over et andet barn, skal forældre ikke i første omgang gå ind og løse problemet. Tal med barnet om det, se situationen fra flere sider osv.

Det er afgørende, at forældre understøtter fællesskabet i klassen ved at understøtte klassens sociale liv. Forskellige aktiviteter, der har til formål at opbygge et godt fællesskab, kan ofte være et godt værktøj til at forebygge drillerier og mobning.

Det er en rigtig god ide, at forældrene omkring en klasse drøfter opdragelse og ansvar, og at man drøfter opgavefordelingen mellem forældre og skole. Børn har brug for at de voksne giver dem modspil, sætter grænser, og ofte er det sådan, at den konflikt man tager i dag, gør dagen i morgen lettere.

Et solidt grundlag
Folkeskolen er i fokus, og med rette. Det er her, grunden lægges til livslang læring og social indsigt, som er en forudsætning for, at vores børn kan vokse op i og manøvrere i en globaliseret verden, - at de får et godt fundament i forhold til at træffe gode valg for dem selv og for fællesskabet.

Som kommunale chefer på området er vi meget optaget af, hvordan vi kan arbejde med at indfri forventninger. Vi inviterer hermed til samarbejde om opgaven.

Det er nødvendigt, at alle folkeskolens parter og ikke mindst forældrene indgår i det fortsatte arbejde med at sikre en god folkeskole. En skole, der giver børnene mod på fortsat læring, et godt grundlag for videre uddannelse og evne til at indgå i et godt samspil med andre, - og så har vi en særlig opgave i forhold til at sikre, at folkeskolen også finder veje til at møde drengene og give dem ambitioner på uddannelsesområdet.

debat@altinget.dk