3F: Oplæringsansvarlige i virksomheder kan bekæmpe frafald under praktikken

Af Søren Heisel
Forbundssekretær, 3F

Da undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) tiltrådte, udtalte hun, at nu skulle praktikpladskøen væk. I 3F er vi helt enige.

Vi er dog ikke så naive, at vi tror det hele løses ved trepartsforhandlingerne. Men vi har et stort håb om, at vi kan tage et par syvmileskridt i den rigtige retning. Vi har naturligvis mange forslag til, hvordan vi når tættere på målet.

Et par af dem kommer her.

Ansvar for opstøvning af praktikpladser
I dag er det erhvervsskolerne, der har hovedansvaret for det praktikpladsopsøgende arbejde. Det ansvar forvalter de med skiftende held.

Derfor foreslår 3F, at ansvaret og indsatsen i stedet forankres hos arbejdsmarkedets parter i de faglige udvalg, som skal relateres direkte til de konkret søgende elever på uddannelsen og behovet for og mængden af potentielle og aktuelle praktikpladser.

For nogle faglige udvalg vil det betyde en indsats for flere aktive praktikpladser og for andre at få elever til aktive praktikpladser.

Ressourcerne til praktikpladsopsøgende arbejde forankres i de faglige udvalg, men det konkrete arbejde inddrager skolerne i vid udstrækning, eksempelvis igennem kontrakter om opsøgende arbejde med skolerne og match mellem virksomhed og elev.

Flere aftaler gennem pisk og gulerod
Ved den seneste trepart fik vi indført en incitamentsmodel, der populært sagt præmierer de gode virksomheder, der tager lærlinge, og straffer de, der ikke tager unge ind. 

Ordningen er desværre blevet en kende bøvlet og uigennemskuelig for virksomhederne, og de økonomiske incitamenter er ikke stærke nok.

Derfor ser vi 3F gerne, at ordningen bliver mere enkel, og at guleroden bliver større for de virksomheder, der tager uddannelsesansvar og ansætter lærlinge, mens pisken tilsvarende svirper mere over dem, der kører frihjul. 

Stop for korte aftaler
I 3F oplever vi inden for visse brancher, at antallet af korte aftaler, altså aftaler hvor lærlingen kun får lovning på at komme i en del af sin praktik i virksomheder, stiger med foruroligende hast.

Ved den seneste trepartsaftale blev vi enige om en grænse for mængden af korte aftaler. Den grænse er overskredet.

Vi skal have sat en stopper for de virksomheder, der misbruger de korte aftaler. Samtidig ser vi en mulighed for at præmiere de virksomheder, der tegner hele uddannelsesaftaler, restuddannelsesaf­taler og kombinationsaftaler.

Lærlingene har brug for en tryghed og stabilitet i uddannelsesaftalen. Der skal skabes ro og stabilitet omkring lærlingenes uddannelsesforløb.

Uddannelsesaftaler, der går til og med svendeprøven, giver ro og stabilitet for lærlingene. Korte uddannelsesaftaler medvirker til usikkerhed og ustabilitet. 

Oplæringsansvarlige i virksomheder
Vi ser gerne, at der kommer oplæringsansvarlige i virksomhederne. En stor del af frafaldet fra erhvervsuddan­nelserne sker i praktikperioderne, og en måde at komme ud af den klemme på er ved, at virksomhederne udpeger oplæringsansvarlige.

Kernemedarbejdere i virksomheder, der kan understøtte de unge, der er i lære.

Vi ser gerne en mere formaliseret træning/uddannelse af oplæringsansvarlige, som vil bidrage til at fastholde flere elever i praktik, ligesom oplæringsansvarlige vil fungere som ambassadører for lærlingearbejdet på virksomhederne.

Mulighederne er mange. Vi håber, at både minister og arbejdsgivere er villige til at tage ja-hatten på og indgå i en konstruktiv dialog om fremtidens lærlinge.

debat@altinget.dk