3F: Arbejdsgiverne skal med på uddannelsesvognen

Grønne løsninger skabes af mennesker, der har hånden på kogepladen. Det er håndværkere, faglærte som ufaglærte, der støber fundamentet for de grønne løsningerne. Derfor er uddannelse og efteruddannelse vigtigere end nogensinde for denne del af fællesskabet – dem med relativt korte eller slet ingen uddannelse.

For en måned siden kom Reformkommissionen med en række anbefalinger på uddannelsesområdet i rapporten Nye Reformveje 1. Her peger Nina Schmidt og co. på vigtigheden af livslang læring til dem, der har mindst uddannelse. Det er jeg glad for. Der er nemlig behov for en massiv styrkelse af de basale færdigheder.

Vi har i årtier haft et velfungerende voksen- og efteruddannelsessystem. Men alligevel mangler knap 600.000 danskere i dag helt basale kompetencer inden for dansk og regning, og endnu flere mangler kompetencer inden for sprog og it.

Samtidig må vi konstatere, at aktiviteten på VEU-området er dykket de senere år. Færre tager efteruddannelse, og institutionerne lider økonomisk. Det er katastrofalt, når vi ser på udviklingen på arbejdsmarkedet og behovet for et kompetenceløft hos arbejdsstyrken.

Tager ikke en uddannelse for sjov

Der er brug for en enorm investering for at løfte voksen og efteruddannelsesområdet til et niveau, hvor det kan bidrage til den grønne omstilling. Der er samtidig brug for nemmere og mere fleksible veje mod at blive faglært som voksen.

Den grønne omstilling kalder på flere faglærte, og det skaber vi kun ved at løfte folk fra ufaglært til faglært. Endelig er der helt akut brug for en massiv styrkelse af AMU, der hurtigt og effektivt skaber de kompetencer, der efterspørges i erhvervslivet her og nu.

Øget investeringer i kompetenceudvikling for de lavest uddannede er en vigtig brik i udvikling af det danske velfærdssamfund. Men det kræver et større engagement fra arbejdsgiverne, der i højere grad end i dag skal planlægge uddannelse og efteruddannelse for deres medarbejdere. Ufaglærte og faglærte lønmodtagere vil nemlig gerne uddanne sig trods påstande om det modsatte.

Ufaglærte og faglærte er parate til at gå på skolebænken, når de ved, at det er virksomhedens ønske, at de erhverver sig bestemte færdigheder. En murer tager gerne et kursus i at lægge terrazzogulve, hvis mureren ved, at det er firmaets strategi at tilbyde denne ydelse for kunderne. En murer tager ikke uddannelse for sjov. Der skal være mening med galskaben, og det kræver større planlægning og engagement fra virksomhedernes side.

Ambitionerne kunne være højere

Der er nogle ansatser i Nina Smith-rapporten til at styrke uddannelsesplanlægningen. Det er godt, men det er desværre ikke helt stærkt nok. Rapporten peger på, at der er noget at hente ved at tilbyde digitale værktøjer, som kan bruges i uddannelsesplanlægningen. Det er et fint.

Men mange virksomheder, især de mindre og mellemstore, står et helt andet sted, og de kan ikke bare tage fat på et digitalt hjælpeværktøj. De har brug for mere håndholdt servicering, som handler om hjælp til at komme fra strategiske overvejelser over omsætning til kompetencebehov til konkret planlægning og igangsættelse af efteruddannelse.

Grundlæggende synes jeg, det er en fin rapport, Reformkommissionen er kommet med. Men måske kunne ambitionerne være endnu højere.

Offentlig udbudt efteruddannelse til ufaglærte og faglærte er blevet halveret de seneste ti år, og det samtidig med, at kompetencebehovene er stærkt stigende, og vi står over for store udfordringer med klimaomstilling og digitalisering. Jeg håber, at kommissionens anbefalinger er stærke nok til løfte behovene. På mørke dage kan jeg have mine tvivl.

{{toplink}}

debat@altinget.dk