Erhvervsskoler vil mere end 95-målsætning

Af Kim Simonsen
formand for Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne

Vækst er blevet et mantra i bestræbelserne på at få vendt vores økonomiske krise, og ingen er vel heller i tvivl om, at vi skal have sparket vækstmotorerne i gang, hvis vi skal klare os i den globale konkurrence. I den forbindelse skal politikerne huske alle vores erhvervsskoler. De er en overset, men rigtig vigtig medspiller i bestræbelserne på at få skudt væksten i gang.

De danske erhvervsskolerne indeholder en guldgrube af viden og ekspertise, der kan bidrage til at øge væksten og erhvervsudviklingen i Danmark, og det skal vi udnytte. Erhvervsskolerne ligger inde med en stor praktisk erfaring, som især de små og mellemstore virksomheder har så hårdt brug for netop nu i globaliseringskapløbet.

En række erhvervsskoler, vi kunne kalde dem spydspidsskoler, er heldigvis selv gået i gang med at udvide tilbuddene og samarbejdet med små og mellemstore virksomheder, og de har allerede gjort sig nogle værdifulde erfaringer i forhold til, hvordan erhvervsskoler kan hjælpe virksomheder med fx at øge produktionen. Et eksempel på et vellykket samarbejde, der har resulteret i både vækst og udvikling, er Komproment fra Ålborg.

Succesrigt samarbejde
Virksomheden Komproment syd for Aalborg er gået fra at være en traditionel handelsvirksomhed til - med hjælp fra erhvervsskolen Tech College Aalborg - at blive en succesrig leverandør af sammenhængende tagløsninger.

Komproments udfordring var, at de blev involveret i alt for mange sager om fejl på bygninger. Til trods for, at det ikke var materialerne, men selve udførelsen blandt de andre håndværksvirksomheder, der var problemet. Komproment satte sig derfor for at udvikle en række nye sammenhængende tagkoncepter og ønskede samtidig at uddanne et korps af kompetente håndværkere, som havde den viden og erfaring, der kræves for at lægge taget korrekt og undgå fejl.

Komproment tog kontakt til den lokale erhvervsskole, der både havde den dybe faglige viden, de fysiske rammer samt det ledelsesmæssige engagement, som Komproment mente, var nødvendigt for at løse opgaven. Komproment indledte et samarbejde med faglærerne om at teste og validere nye tagkoncepter, og der blev udviklet en certificeret uddannelse TagProff.

Resultatet blev rigtig godt. Mere end 110 selvstændige håndværksvirksomheder er nu certificeret som "Tagproffer", og op mod 1000 primært tømrere har været gennem uddannelsen, og antallet af sager om byggefejl blev kraftigt reduceret. På den baggrund lykkedes det Komproment i 2009 at øge virksomhedens overskudsgrad med 2-3 procent på trods af en general nedgang i hele sektoren - en fremgang virksomheden var meget tilfreds med.

Oplagt ide til Vækstforum
Eksemplet illustrerer, hvordan kombinationen af en erhvervsskoles faglige viden, faciliteter, kendskab til en branche og lokale udfordringer gør, at en skole i en periode kan fungere som en form for ekstern udviklingsafdeling for en mindre virksomhed. - Ligesom en af skolens traditionelle kerneydelser - her efteruddannelse - og de nye ydelser inden for innovation og forretningsudvikling kombineres og anvendes i praksis.

På fredag den 21. januar afholder regeringens Vækstforum et møde, hvor man blandt andet vil diskutere og prioritere, hvilke initiativer der skal sætte skub i væksten i Danmark. Erhvervsskolernes rolle på dagsordenen handler desværre kun om, hvordan vores skoler kan bidrage til at nå regeringens 95 procent målsætning om at få vores unge igennem en ungdomsuddannelse. Det er bestemt ikke uvæsentligt, men for snæversynet. Erhvervsskolerne kan nemlig tilbyde langt mere end uddannelse i traditionel forstand, og det er på tide, at politikerne får øjnene op for det. Men det kræver selvfølgelig midler.

Potentialet udnyttes ikke
Potentialet i at udnytte erhvervsskolernes viden er stort. Erhvervsskolerne bør derfor spille en vigtig rolle i den fremtidige erhvervs- og innovationspolitik. Men mulighederne skal naturligvis kortlægges, og der skal lægges en samlet strategi for, hvordan vi kommer i gang - en opgave Danske Erhvervsskoler gerne vil tilbyde at stå i spidsen for.

Sidste år offentliggjorde REG LAB (en organisation, der arbejder for regional erhvervsudvikling) en meget interessant rapport udarbejdet af IRIS Group for blandt andre Undervisningsministeriet og Erhvervs- og byggestyrelsen.

Rapporten har foretaget en grundig analyse af vores skolers potentiale og påpeger en lang række områder, hvor dansk erhvervsliv kunne udnytte erhvervsskolernes store knowhow langt bedre, end man gør i dag. Ifølge Reg-Lab udnyttes erhvervsskolernes store potentiale slet ikke - og det er også Danske Erhvervsskolers klare opfattelse. Rapporten konkluderer, at erhvervsskolerne kan blive en væsentlig bidragsyder i forhold til at fremme innovation, øge iværksætteriet og skabe produktionsudvikling.

Målgruppen er mindre virksomheder
Men hvorfor skal erhvervsskolerne bruge kræfter på at bidrage til vækst i erhvervslivet og ikke bare koncentrere sig om at uddanne flest mulige unge og arbejde for at nå regeringens 95 procent målsætning, vil mange måske spørge sig selv? Andre aktører fx universiteterne har jo i årevis arbejdet på at fremme samarbejdet med erhvervslivet.

Svaret er enkelt. Det skal vi, fordi vi ude på erhvervsskolerne har en ganske særlig viden i forhold til specielt de små og mellemstore virksomheder, en viden, der kan bidrage aktivt til væksten. En stor force er også vores skolers lokale forankring og tætte samarbejde med det lokale erhvervsliv. Skolerne har årelang erfaring i samarbejdet, og det er brandærgerligt ikke at udnytte den.

En tredje stærk kompetence på erhvervsskolerne er vores evne til at omsætte ny viden operationelt ude på de mindre virksomheder. I forhold til mange andre aktører er vi eksperter i at tilpasse ny viden specifikt til den enkelte virksomhed, ligesom vi er praktikere i forhold til kompetenceudvikling af medarbejdere.

Fokus på erhvervsudvikling vil ikke kun gavne væksten, det vil også gavne erhvervsskolernes kerneydelse, nemlig undervisning. Vi ved af erfaring, at samarbejde med erhvervslivet bidrager til skolernes faglige miljøer, hvilket tiltrækker dygtige lærerkræfter samt ikke mindst de mere ressourcestærke elever, som vi jo meget gerne vil have flere af på vores uddannelser, ikke mindst set i lyset af 95 procent målsætningen.

Danske Erhvervsskoler vil derfor af flere gode grunde gerne kortlægge de konkrete muligheder, der ligger på erhvervsskolerne i forhold til, hvordan vi som sektor kan bidrage til at fremme vækst og erhvervsudvikling - og efterfølgende vil vi udarbejde et inspirationskatalog til erhvervsskolerne, så vi kan komme i gang.

debat@altinget.dk