Forældede erhvervsskole-idéer fra regeringen

Regeringen har fremlagt et oplæg for Vækstforum, der ganske vist kaldes "Erhvervsuddannelse i et fremtidsperspektiv", men desværre minder det mere om fortidens end fremtidens bud på uddannelser, der giver vækst.

Oplægget indeholder et par løsrevne forslag om, at de unge, der har sværest ved at klare sig i uddannelsessystemet, skal spises af med AMU-kurser, ligesom regeringen planlægger at udvikle nye uddannelser uden om arbejdsmarkedets parter.

Udgangspunktet for det hele er tal, der viser, at flere unge får en ungdomsuddannelse. Og det er jo glædeligt, hvis det ellers passede. Det ved vi nemlig ikke, for desværre har regeringen ændret beregningsgrundlaget, så den reelle udvikling skjules for offentligheden, der ikke kan sammenligne tallene med dem fra tidligere år. Det er synd og skam og skaber unødig tvivl om, hvordan det går med målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

De stærkeste elever skal udfordres mere
Den fremtidige vækst i Danmark afhænger i høj grad af erhvervsuddannelsernes kvalitet. Vi skal gøre uddannelserne mere attraktive, så skolerne og virksomhederne tiltrækker flere unge - og vi skal udvikle niveauet, så det passer til produktionskravene efter krisen.

Det er en myte, at mange forlader erhvervsuddannelserne, fordi niveauet er for lavt. Det ved vi, fordi kun under 10 procent af dem, der afbryder uddannelsen, bagefter går i gang med en gymnasieuddannelse.

Men derfor skal vi stadig gøre uddannelserne mere attraktive ved at sikre niveauer, der passer til alle. Det kan blandt andet overvejes at indføre højniveautilbud til de stærke ligesom mere målrettede tilbud til andre grupper, så alle kommer så langt som evner og lyst rækker. Og ikke mindst er det afgørende, at eleverne får en garanti for at kunne afslutte uddannelsen med kvalitet. Derfor skal der etableres skolepraktik med en så høj kvalitet, at den er et reelt alternativ, som anerkendes af arbejdsmarkedet.

De svageste skal ikke spises af med AMU-kurser
Alle undersøgelser tyder på, at efterspørgslen efter ufaglærte eller "specialarbejdere" til stadighed vil være faldende. Samtidig tyder meget på, at en faglig uddannelse er et stærkt grundlag for en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. En faglig uddannelse er desuden en forudsætning for, at Danmark kan have et fleksibelt arbejdsmarked. Samtidig indeholder erhvervsuddannelserne en mulighed for, at de unge erhverver sig nogle af de almene færdigheder, som desværre ikke alle har med sig fra folkeskolen.

Især er det vigtigt for ens fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet, at læsefærdighederne er i orden. Derfor vil det være et stort tilbageskridt at opgive målet om, at 95 procent af alle unge skal have en ungdomsuddannelse og erstatte det med et tilbud om målrettede AMU kurser, der reelt blot vil fastholde situationen, som den er i dag.

LO anbefaler, at alle unge sikres mindst 3 års ungdomsuddannelse efter folkeskolen, og at der evt. udvikles særlige uddannelsesveje for dem, der ikke umiddelbart kan eller vil begynde på gymnasiet eller en erhvervsuddannelse. Vi skal udbygge vurderingen af realkompetencer, således at dem over 25 år får nemmere ved at få en faglig uddannelse på faguddannet niveau.

Nye uddannelser kan udvikles med de nuværende muligheder
Det er vigtigt for LO at gøre opmærksom på, at der allerede i dag findes gode muligheder for at udvikle uddannelserne. Undervisningsministeren har for eksempel i adskillige år haft mulighed for at nedsætte udviklingsudvalg for at sikre udvikling, hvor man mener, de faglige udvalg ikke løser opgaven. Men muligheden er aldrig brugt.

De faglige udvalg skal hvert år indsende udviklingsredegørelser, hvor de bl.a. redegør for den teknologiske udvikling og de nye kompetencekrav i den forbindelse. Der er endelig en række muligheder i eud-loven for at etablere forsøgsuddannelser både som individuelle forløb og hold, samt lave lokale tilpasninger.

Det er LO's opfattelse, at det også igennem de seneste år tydeligt er dokumenteret, at den stærke involvering af arbejdsmarkedets parter samt de faglige udvalg, er det stærkeste redskab til at sikre, at uddannelserne lever op til de behov, der opstår på arbejdsmarkedet. Er der imidlertid problemer med at sikre dækningen af tværgående kompetencebehov eller udviklingen af uddannelser i nye og svagt organiserede brancher, vil parterne naturligvis gerne se på, hvordan det kan løses.

Eftersyn af de erhvervsrettede uddannelser
Regeringen lægger i deres oplæg op til et eftersyn af erhvervsuddannelserne. LO er altid klar til at deltage i et arbejde, der forbedrer den vækstmotor, som de faglige uddannelser er. Men for LO er det helt afgørende, at et eftersyn inddrager arbejdsmarkedets parter, eleverne og skolerne, således at eventuelle ændringer og anbefalinger tager udgangspunkt i virkeligheden. Vi skal ikke gentage fiaskoen med reform 2000, hvor eksperternes ideer viste sig at ramme helt ved siden af de unges behov og arbejdsmarkedets ditto.

Med vekseluddannelsessystemet har vi allerede et unikt og levedygtigt system, som både de unge og virksomhederne har glæde af. Men der er ingen tvivl om, at der er behov for at kigge på en række problemer indenfor erhvervsuddannelserne. Da der imidlertid er tale om 110 uddannelser med meget forskellige struktur, indhold, niveau og arbejdsmarked, så er det vigtigt, at det gøres omhyggeligt og af folk, der har grundigt kendskab til områderne.

Det er derfor LO's opfattelse, at kommissoriet samt fremgangsmåden for et sådant eftersyn bør afstemmes med arbejdsmarkedets parter og skolerne, så der findes en form, der sikrer, at eftersynets resultater bliver præget af reel viden om muligheder og behov og ikke enkeltpersoners ideer og fordomme.

Hvis et eftersyn skal give mening, skal det fokusere på:

1. Problemerne omkring praktikuddannelsen.
2. Udvikling af niveauer, der dækker behovene hos forskellige grupper af elever, herunder de stærke. 
3. Udvikling af sammenhængende uddannelsestilbud til de svageste elever, f.eks. i form af en flexuddannelse.
4. Vurdering af forholdet mellem eud, egu og VEU området.
5. Evaluering af hvordan eud-systemet evner at dække nye kompetencebehov.

debat@altinget.dk