Kæmpeklasser kvæler fagligheden

Undervisning i vindueskarme og mere end 30 klassekammerater har længe været virkeligheden på vores handelsskoler og gymnasier. Når det ringer ind til første skoledag efter sommerferien, må også folkeskoleeleverne vænne sig til de tætpakkede lokaler. I hvert fald hvis det står til regeringen og Tina Nedergaard.

Trods ministerens forsøg på at pakke kæmpeklasserne ind i floskler om frihed er det veldokumenteret, at flere elever i klasserne betyder lavere fagligt niveau.

Når virkeligheden overgår fantasien
Regeringens skoleudspil indeholder en lang række ekstra opgaver. Mere efteruddannelse, flere timer og krav om dokumentationsrapporter om blandt andet testresultater og brugertilfredshed. Ressourcerne kniber det til gengæld med. Og desværre er der næppe tvivl om, at de økonomisk trængte kommunalbestyrelser vil benytte sig af det redskab, regeringen nu vil stille til rådighed: flere elever i klasserne.

Tina Nedergaard har igen og igen forsikret os alle om, at der absolut ikke er grund til at frygte kæmpeklasser. For kommunerne er ansvarlige og vil jo det bedste for vores børn. Jovist. Det tror jeg såmænd også, rektorer og bestyrelser på landets ungdomsuddannelser ønsker. Alligevel er klassekvotienterne steget støt, siden loftet over klassekvotienten blev ophævet. Ifølge en optælling fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) sidder der i år mere end 30 elever i snit i de nystartede klasser på handelsskolerne.

Da jeg selv var gymnasieelev, malede vi bannere og lavede landsdækkende strejker, fordi der sad 29 elever i en enkelt klasse i Nakskov. Selvom vi dengang advarede imod, at det ville blive en glidebane, var der ikke nogen af os, der i vores vildeste fantasi havde forestillet os, at klasser med over 30 elever ville blive hverdag.

Imod bedre vidende eller bare uvidenhed?
For et par uger siden var Tina Nedergaard i samråd i Folketingets uddannelsesudvalg. Her stillede jeg hende et simpelt spørgsmål. Nemlig om ministeren slet ikke mener, at der er sammenhæng mellem undervisningens kvalitet og klassekvotienten? Hun svarede nej - men tilføjede dog, at hun ikke selv havde lyst til at undervise mere end 28 elever i svømning.

Om landets undervisningsminister simpelthen ikke kender til forskningen på området, eller om hun bevidst taler imod bedre vidende, kan vi kun gætte på. Begge muligheder er temmelig bekymrende.

En af de hidtil mest grundige undersøgelser af spørgsmålet er gennemført af AKF (Anvendt KommunalForskning) og er baseret på godt 6.000 elever. Da undersøgelsen blev offentliggjort i juni i år, udtalte forskningsleder Eskil Heinesen:

"Det her og mange andre studier viser, at hvis man hæver klassestørrelsen, skal man være opmærksom på, at det især går ud over de bogligt svage elever."

I et indlæg i Politiken den 7. september i år påpeger Eskil Heinesen - sammen med henholdsvis Helena Skyt Nielsen og Nina Smith, begge professorer ved Aarhus Universitet - at den danske forskning på området er helt i tråd med de konklusioner, som udenlandske forskere har fundet inden for de sidste ti år. De henviser derudover til cost-benefit-analyser, der viser, at den økonomiske gevinst ved at øge klassestørrelsen er mindre end det økonomiske tab, ved at elevernes læring forringes.

Mindre klasser, tolærerordninger og efteruddannelse
Med andre ord: Hvis vi for alvor ønsker at hæve det faglige niveau i folkeskolen, kræver det tid og opmærksom til den enkelte elev. At fjerne loftet over klassekvotienten vil medføre det stik modsatte.

I oppositionen er vi enige om, at der maksimalt skal sidde 24 elever i klasserne. Kombineret med tolærerordninger, massiv efteruddannelse af lærerne, flere timer og en styrket læreruddannelse vil vi kunne hæve kvaliteten i folkeskolen markant.

Mindre klasser kræver naturligvis flere ressourcer. Også selvom det på lang sigt ved være en god forretning. I Enhedslisten har vi mange forslag til, hvor de kan findes. Vi kunne f.eks. starte med at afskaffe de nationale test og de standardiserede elevplaner. Og hvis vi lader de ti procent rigeste danskere - nemlig dem, der tjener over 500.000 kroner om året - betale det samme i skat i 2011, som de gjorde i 2009, får vi mere end 7 milliarder kroner ind om året. Penge der kan bruges til at forbedre velfærden i kommunerne. Herunder til et massivt kvalitetsløft af den danske folkeskole.

Kære Tina Nedergaard: 30 elever i et klasselokale har intet med frihed at gøre. Og det er ikke kun i svømmeundervisningen, at kæmpeklasser er et problem.

debat@altinget.dk