Fra folkeskole til ungdomsuddannelse uden forhindringer
DEBAT: Næsten alle unge starter på en ungdomsuddannelse, men frafaldet på især erhvervsskoler betyder, at 95-målsætningen stadig er langt væk. Ungdomsuddannelserne trænger i høj grad til et 360-graders-eftersyn, skriver KL's børne- og kulturformand Jane Findahl (SF).
Af Jane Findahl (SF)
formand for KL's børne- og kulturudvalg
Flere unge skal have en ungdomsuddannelse. Det skal de, fordi arbejdsmarkedet efterspørger kvalificeret arbejdskraft både nu og i fremtiden. Den konkrete erfaring med ungeledighed fra dagligdagen i jobcentrene sætter endnu mere fokus på vigtigheden af, at flere unge får en ungdomsuddannelse.
KL har udsendt debatoplægget "Nysyn på folkeskolen", hvori vi anerkender folkeskolens centrale rolle for de unges videre færd på ungdomsuddannelserne. Men selv et 360 graders-eftersyn af folkeskolen kan ikke indfri 95 procent-målsætningen. Kun de statslige ungdomsuddannelser kan i sidste ende give de unge et svendebrev eller en studenterhue. Derfor er det nu vigtigt, at rette blikket mod overgangen fra kommunen til ungdomsuddannelserne og på ungdomsuddannelserne.
Overgangen til ungdomsuddannelse fungerer godt
Alle unge går i gang med uddannelse efter folkeskolens 9. klasse. I foråret valgte 97 pct. af de unge i 9. klasse enten en ungdomsuddannelse eller 10. klasse. Blandt de sidste tre procent valgte langt størstedelen anden uddannelse såsom erhvervsgrunduddannelse (EGU), uddannelse for unge med særlige behov (STU), et ophold på en produktionsskole, en højskole, VUC eller et andet forløb som kvalificerer til en ungdomsuddannelse. Blandt 9.-10.-klasseelever i 2010 siger tre ud af fire, at den kommunale UU-vejledning har hjulpet dem meget eller noget i deres uddannelsesvalg.
Valget af ungdomsuddannelse er frit for de unge, men UU-vejledningen har ansvaret for at de unge får valgt. Og med den nye ungepakke skal UU-vejledningen også fremover vurdere, om de unge er parate til at tage en uddannelse. Det vil få større indflydelse på uddannelsesvalget for de unge, som for eksempel mangler modenhed, motivation og almene kvalifikationer. Et tæt samarbejde mellem kommunerne og erhvervsskolerne omkring disse unge er en forudsætning for, at de nye tiltag kan få den ønskede effekt.
360 graders-eftersyn af ungdomsuddannelserne
Ungdomsuddannelserne trænger til et samlet grundlæggende eftersyn på tværs af både gymnasier, erhvervsskoler, social- og sundhedsskoler m.v. Frafaldet er den største hindring for at nå 95 pct.-målsætningen. Det koncentrer sig omkring erhvervsuddannelserne, hvor søgningen gennem de sidste 10 år har været faldende samtidig med, at frafaldet er stigende. Erhvervsskolerne har svært ved at tiltrække de unge, som i stort tal søger over på de gymnasiale uddannelser. Den ubalance bliver på sigt et problem, fordi arbejdsmarkedet har behov for den fagligt uddannede arbejdskraft.
AKF har i en undersøgelse vist, at når man korrigerer for, hvordan de unge har klaret sig i grundskolen, så er der stadig store forskelle i frafaldet, der ikke kan forklares ud fra de unges baggrund og sociale forhold. Der er altså også andre forhold på den enkelte erhvervsskole, der har stor betydning for om de unge gennemfører en uddannelse. Det kan være den ledelsesmæssige indsats og de pædagogiske rammer. Den verserende mangel på praktikpladser er blot endnu en udfordring for ungdomsuddannelserne.
Det er de danske virksomheders konkurrenceevne, produktivitet og fremtidens velfærd, som står på spil. Spørgsmålet er, om ungdomsuddannelsernes struktur, indhold og effektivitet er gearet til udfordringerne?
