Hvorfor lære noget man allerede kan?

Kender du historien om Søren? Søren er 33 år og uddannet forsikringsmægler fra en privat uddannelsesinstitution. Søren er ansat i et af landets førende forsikringsselskaber, og han er ambitiøs og drømmer om at læse videre på HD 2. del ved siden af sit arbejde.

Men Søren kan ikke blive optaget på HD 2. del, fordi det offentlige uddannelsessystem ikke anerkender hans forsikringsmægleruddannelse. Søren kan heller ikke få merit for enkelte dele af uddannelsen. Det betyder, at Søren enten må opgive sin drøm om at videreuddanne sig af den vej eller starte helt forfra med HD 1. del.

Historien om Søren er et tænkt eksempel, men for mange personer er det desværre virkeligheden. Det ærgrer mig meget, når jeg tænker nærmere over konsekvenserne. Hvis Søren opgiver sin drøm om at videreuddanne sig, går samfundet måske glip af et ungt talent, der ikke får så højt et uddannelsesniveau, som han har potentiale til. Hvis Søren vælger at bide i det sure æble og tage alle de fag/eksamener, der skal til for at blive optaget på drømmestudiet, har Søren spildt sin tid på at lære noget han allerede kan - og samfundet har spildt ressourcer på det.

Øget samspil mellem offentlige og private uddannelser
Hvis vi virkelig ønsker at hæve uddannelsesniveauet i Danmark og give alle let og lige adgang til livslang læring, skal der gøres op med nogle af de gamle traditioner, der desværre stadig hersker i uddannelsessystemet i dag.

Det er stadig svært at opnå formel anerkendelse af uddannelser, som er taget uden for det offentlige uddannelsessystem. Mange arbejdsgivere uddanner deres medarbejdere via private uddannelsestilbud. Men det er ikke altid godt nok for de offentlige uddannelsesinstitutioner, som selv vælger, hvem de vil give adgang eller merit til efter- og videreuddannelse. Uddannelser taget i privat regi er tilsyneladende ikke altid gode nok i deres øjne, eller også mangler incitamenterne bare til at anerkende dem.

Derfor skal der bygges bro mellem offentlige og private uddannelser og gerne hurtigt. Jeg er nemlig overbevist om, at et øget samspil mellem det offentlige uddannelsessystem og private uddannelser vil løfte uddannelsesniveauet i Danmark.

Bedre vurderinger af merit og realkompetencer kan bane vejen
Bedre anerkendelse af uddannelser taget i privat regi kan ske af to veje, som med fordel kan styrkes.

Den ene vej går gennem et mere fleksibelt og gennemsigtigt meritsystem. Kriterierne for merit skal være synlige, og uddannelser skal anerkendes for deres faglige indhold og niveau - ikke for, hvilke uddannelsesinstitutioner der udbyder dem.

Den anden vej går gennem en optimeret anvendelse af realkompetencevurderinger. Vurderingerne skal foretages af uafhængige aktører. De skal besidde de faglige kompetencer, der er nødvendige for at gennemføre ensartede og dermed legitime og holdbare vurderinger. Sidst, men ikke mindst, er det afgørende, at kendskabet til realkompetencevurderinger udbredes blandt uddannelsesaktører, arbejdsgivere og borgere.

Jeg kan se i regeringens nye lovprogram, at undervisningsministeren har lovgivningen om anerkendelse af realkompetencer på sin "to do"-liste. Der er i hvert fald noget for hende at tage fat på.

Fra tradition til motivation
Jeg er sikker på, at bedre anerkendelse af kompetencer opnået uden for det formelle offentlige uddannelsessystem kan motivere den enkelte til at videreuddanne sig - til gavn for arbejdsmarkedet og samfundet.

Derfor skal traditionelle tankegange ikke stå i vejen for Søren og alle de andre, som gerne vil tage en uddannelse mere uden at skulle lære det samme to gange. Vi skal have et moderne uddannelsessystem, som altid motiverer til at læse videre, og som ikke hænger fast i forældede traditioner.

debat@altinget.dk