Hvorfor skal vejledningen afprofessionaliseres?
DEBAT: Efter regeringens planlagte indhug i de gymnasiale uddannelsers vejledning vil andelen af unge med en ungdomsuddannelse fortsat falde, skriver formanden for gymnasielærerne, Gorm Leschly.
Af Gorm Leschly
Formand for GL
Regeringen og et flertal i Folketinget lægger med aftalen "Flere unge i uddannelse og job" fra 5. november 2009 op til at bryde markant med mange års politisk arbejde for at styrke og professionalisere vejledningen i uddannelsessystemet.
I aftalen vil partierne afskaffe lovens krav om gennemførelsesvejledning og vil fjerne 35 millioner kroner fra uddannelsernes bevilling til vejledning i 2012. Allerede i 2004 fjernede man 25 procent af resurserne til vejledning fra uddannelsesinstitutionerne.
Regeringens påstand er, at hvis skolerne får frihed til at afprofessionalisere vejledningen kan de bedre modvirke frafald i uddannelserne. Regeringen antager, at kun et mindretal af såkaldt svage unge har behov for vejledning på skolen. Elever med uddannede forældre har ikke behov for skolernes vejledning. Det store flertal af elever skal derfor - ifølge den politiske aftale - søge og finde vejledning sammen med deres forældre på nettet.
Ud fra den "analyse" vil regeringen afskaffe gennemførelsesvejledning og erstatte den med en "frafaldsvejledning" for de frafaldstruede.
Vejleder om studieteknik og sociale problemer
Elevernes behov for vejledningen varierer og kan eksempelvis dreje sig om alt fra valg af fag og niveauer i uddannelserne, fravær, karakterer, SU, boligforhold, eksamensteknik, eksamensangst, studieteknik, arbejdsvaner og ikke mindst personlige og sociale problemer. Sidstnævnte kan eksempelvis være misbrugsproblemer (alkohol og spiseforstyrrelser), problemer med lavt selvværd og et pres fra forældrene til at følge et bestemt uddannelsesspor uagtet, at eleven hverken har lyst eller evner til at indfri forældrenes forventninger og ønsker.
Gennemførelsesvejledningen hjælper eleverne med at gennemføre deres uddannelse med det bedst mulige resultat, og den støtter elever med behov for omvalg i at vælge en anden uddannelse.
De professionelle vejledere på ungdomsuddannelserne yder en stor indsats for at hjælpe alle elever med en række faglige, personlige og sociale forhold, der kan volde den enkelte elev så store problemer, at det i perioder er vanskeligt at bevare gnisten og lysten til at gå i skole. Vejlederne kender elevernes kompetencer og interesser, og kan træde til umiddelbart, når behovet er der. Denne nærhed både mentalt og fysisk er meget vigtig for eleverne.
Eleverne er tilfredse
At eleverne er yderst tilfredse med gennemførelsesvejledningen, viser den seneste undersøgelse fra september 2009, som UNI-C - på Undervisningsministeriets initiativ - har foretaget blandt eleverne på alle gymnasiale uddannelser. Over 70 procent af de vejledningssøgende elever mener, at gennemførelsesvejledningen har en positiv effekt i forhold til at vælge eller gennemføre en uddannelse. Tilsvarende er 74 procent af eleverne tilfredse eller meget tilfredse med måden, vejledningstilbuddene foregår på.
Afskaffelsen af gennemførelsesvejledningen og afprofessionaliseringen af vejledningen er også et brud med det seneste årtis politiske arbejde og beslutninger.
Den store vejledningsreform fra 2004 havde netop som mål at professionalisere vejledningen f.eks ved at gøre op med den kvalitative uensartethed i uddannelsesområdernes 26 forskellige vejledningsordninger.
Målet var at skabe bedre sammenhæng og et helhedssyn i vejledningsindsatsen. Vejledernes kompetencer skulle styrkes gennem en fælles landsdækkende vejlederuddannelse.
Flere års arbejde er spildt
På den baggrund virker det uforståeligt, at aftalen om "Flere unge i uddannelse og job" også lægger op til helt at afskaffe uddannelseskrav til vejledere på ungdomsuddannelserne. Beslutningen er et alvorligt tilbageslag og underminerer de senere års evalueringer og politiske initiativer til at styrke og professionalisere vejledningen på ungdomsuddannelserne.
Nu risikerer flere års arbejde for at øge vejledernes kompetenceniveau at falde på gulvet, fordi der fremover ikke længere vil være krav om en grundlæggende fælles vejlederuddannelse, der afsluttes med en specialisering inden for det konkrete uddannelsesområde, vejlederen kommer fra.
For de fleste unge vil en udmøntning af aftalen betyde endnu et perspektivløst tilbageslag, som risikerer at få alvorlige konsekvenser for deres videre færd i uddannelsessystemet. Det er i enhver henseende et eklatant fejlgreb at spare penge på de gymnasiale uddannelsers vejledning. Besparelserne skal derfor tages af bordet. Ellers vil andelen af unge, der gennemfører en gymnasial uddannelse sandsynligvis fortsætte den faldende tendensen fra de seneste år - stik imod regeringens politiske 95-procentsmålsætning.
