10. klasse løser en samfundsopgave

Af Troels Borring
Formand for Efterskoleforeningen

Efterskolernes 28.500 elever udgør en mangfoldig flok. Det er unge med mod på livet, som udfolder sig inden for idræt, musik og boglige fag. De prøver sig af og opnår kompetencer i at netværke blandt mange forskellige mennesker. Det er de ressourcestærke unge.

Men på efterskolerne er også grupper af unge, som kommer fra hjem med en mere begrænset social og økonomisk kapital. Nogle af disse unge er stødt på problemer i deres skolegang, de har måske svært ved at indgå i sociale relationer, nogle har selvdestruktiv adfærd og så videre.

Efterskolens styrke er et pædagogisk rum med plads til alle typer af elever, hvor forskelligheden er med til at udvikle hver eneste ung, når de bor sammen 24 timer i døgnet.

Bryder den negative sociale arv
Capacent Epinion har tidligere belyst, hvordan efterskolernes 10. klasser i højere grad end andre skoleformer er med til at byde den negative sociale arv for en stor del af de sårbare unge. Netop disse unge, oplever vi, fylder mere på skolerne i disse år.

Selvom vi har et stærkt tilbud til de unge, og selvom vi som skoleform beviseligt sætter spor i form af, at flere får en ungdomsuddannelse, så er alt ikke op ad bakke. Efterskolens succes er udfordret.

For samtidig med, at de sårbare unge fylder stadig mere, så oplever vi, at det bliver sværere og sværere at få ressourcerne til at slå til. Cirka en tredjedel af efterskolernes elever kommer fra hjem, hvor der kun er en forsørger, hvor familiens indkomstgrundlag er lavt, og hvor forældrenes uddannelsesniveau er begrænset, eller hvor familien er omfattet af sociale foranstaltninger.

De sårbare unge kræver mere opmærksomhed, mere pædagogisk personale og råd til løbende efteruddannelse.

For den enkelte skole er der altså flere udgifter forbundet med at have sårbare elever. Disse elever har større frafald, hvilket trækker fra på både skolens bundlinje og på den unges selvværd.

Mere markedsorienterede
Vi ønsker egentligt ikke at pibe. Vi driver frie skoler, hvor staten giver et tilskud, men hvor vi må hente resten af finansieringen ved at være markedsorienterede. Det sidste betyder, at efterskolerne de senere år har udvidet antallet af sengepladser for at gøre driften mere rentabel. Det ser indtil videre ud til at lykkes rigtig godt, idet skoleformen atter i år sætter elevrekord.

Vores bekymring er derimod de sårbare og svage unge. Vi vil som skoleform gerne bidrage til at nedbringe frafaldet på ungdomsuddannelserne og til fortsat at bryde negativ social arv. Men det kræver, at alle familier fortsat har råd til at sende deres børn på efterskole.

Vi oplever år efter år, at tilskuddet til 10. klasse forringes. I år er det godt 8000 kroner lavere end tilskuddet til 9. klasse, selvom de pædagogiske udfordringer er nok så store for denne årgang. Samtidig aftaler staten velfortjente lønstigninger til lærerne, men uden at kompensere efterskolerne med et højere tilskud.

Behov for mere tilskud
Det betyder, at efterskolerne må hæve forældrebetalingen, og det går især ud over familier med de laveste indkomster, altså i høj grad de sårbare unge.

Efterskolernes mission er ikke at drive forretning. Det er at give et pædagogisk tilbud, der flytter de unge, og som giver muligheder for unge, uanset hvem de er.

Vi har behov for, at politikerne kvitterer med tilskud, der matcher de samfundsopgaver, vi gerne vil bidrage til at løse.

Tiden er inde til politiske løsninger, så tilskuddet til 10. klasse ikke år efter år forringes. Der er også brug for at se på, hvordan det sikres, at unge fra hjem med få økonomiske ressourcer fortsat kan få et efterskoleophold.

Drivkraften i dette arbejde skal være hensynet til de unge, og hvordan efterskolerne også i fremtiden kan bidrage til et løft af unges dannelses- og uddannelsesniveau.

Det er en farbar vej i bestræbelserne på at nå målet om 95 pct. unge med en ungdomsuddannelse.

debat@altinget.dk