3-årige videregående uddannelser en god ide

Af Ingo Østerskov
Rektor på Københavns Erhvervsakademi

Videnskabsminister Helge Sander har netop begået en debatbog, hvori det beskrives, at mange studerende med fordel kunne tilegne sig en 3-årig bacheloruddannelse.

Det er inden for områder, hvor det ikke er en nødvendighed, at man har en 5-årig universitetsuddannelse.

Det er meget svært at være uenig med Helge Sander. Også selvom mange - både organisationer, politikere og universiteter straks er "ude med riven". Det er en slags "automatreaktion", som er forudsigelig og massiv. Men det gør ikke synspunkterne mere rigtige. Helge har en pointe.

5 år er spild af ressourcer
I mange brancher/sektorer er det ganske naturligt med 3-årige uddannelser. Det er spild af tid og ressourcer at bruge 5 år på mange uddannelser - 3 år kan fint gøre det.

De nye professions- og erhvervsakademiuddannelser er rigtig gode bud på uddannelser med høj relevans og nytte for samfundet. Og så er de kun på 3 - 3½ år. Lige som Helge Sander foreslår.

Uddannelsernes retter sig både mod den offentlige "velfærdssektor" - med uddannelserne til sygeplejerske, socialrådgiver, pædagog og lærer. Der er flere, men her blot de "store uddannelser" nævnt.

Samme type uddannelser kan man nu få på de nyetablerede erhvervsakademier, som tilbyder uddannelser, der funktionelt retter sig mod det private arbejdsmarked. Her er en række uddannelser, der fokuserer på forskellige funktioner i virksomheden. For at nævne nogle enkelte; bygningskonstruktør, markedsføringsøkonom, designteknolog og finansøkonom. Her er såvel mulighed for at tage erhvervsakademiuddannelsen på 2 år, eller en professionsbachelor på 1½ år, således at man er færdig efter 3 ½ år.

Retter sig mod velfærdsområderne
Det er fleksible uddannelser, hvor både de uddannelser, der retter sig mod velfærdsområderne og det private erhvervsliv, er funderet på begreberne praksis- og udviklingsorientering. Hvad er så det?

Ja, de fleste vil uden så meget tøven turde udtale sig om, hvad forskningsbaserede universitetsuddannelser er for en størrelse - men hvad med dette "praksis- og udviklingsbasering"?

Lad os først lige dvæle ved den forskningsbaserede viden. Hvad er det udtryk for? At den viden, der formidles, har været offentliggjort i en A-journal, at det er en forsker, der formidler det, at vedkommende er bedømt forskningskapabel - eller at vedkommende har forskningstid i sin ansættelse (er det i øvrigt et kriterium, at denne forskningstid er overenskomstaftalt).

Som det måske fornemmes, er det altså ikke helt let at definere begrebet "forskningsbaseret" når man først "tuner tæt på begrebet". Ikke desto mindre er det nok et af de begreber der udløser flest "automatrektioner" både hos organisationer, politikere og universiteter. Det har altid undret mig, at begrebet har virke så "manifest" når det slet ikke er det!

Tilbage til praksis- og udviklingsbasering.

Det er et nyt begreb under udvikling. Et begreb der dækker over, at de praksis- og udviklingsbaserede uddannelser skal være tæt koblet til de professions og erhverv, de er målrettet mod. At der er et samspil mellem disse erhverv og virksomheder og uddannelserne. At viden fra uddannelserne transformeres fra uddannelser til erhverv - og at viden og praksis transformeres fra disse erhverv og "ind i uddannelserne".

Helge har en pointe
Uddannelserne skal derudover basere sig på den nyeste evidensbaserede viden inden for faget (sagde nogen forskningsbasering?).

Det betyder, at erhvervsakademierne og UC'erne skal etablere nye spændende videncentre og partnerskaber, der sikrer dette samspil i viden, forståelse og udvikling - af såvel erhverv som uddannelser. Det er særdeles spændende - og jeg tror måske at sådanne modeller kan anvendes for etablering af nye spændende 3-årige uddannelser.

Så vi kan undgå spild af tid og ressourcer på 5-årige uddannelser på en række områder.

Universiteterne har en række spændende efteruddannelsestilbud på masteruddannelser, som kan fungere som glimrende efteruddannelse for en række af de bachelorer, der har gennemført en 3-årig uddannelse. Ikke alle skal starte på universiteterne - Helge har virkelig en pointe. En stor pointe.

debat@altinget.dk