Ministeren tager fejl om GSK
DEBAT: Den stigende GSK-aktivitet er tegn på et sygdomstegn ved gymnasiereformen. Haarder tager derfor fejl ved at ville fordele aktiviteten til flere udbydere, skriver DI.
Af Casper Venbjerg Hansen
Uddannelsespolitisk konsulent i DI
Undervisningsministeren vil have, at guldkalven, GSK, skal fordeles mellem flere uddannelsesinstitutioner (se link). GSK-aktiviteten er næsten tredoblet over de seneste år, og derfor vil flere institutioner gerne have mulighed for at få del i aktiviteten. Men det er helt forkert tænkt, for det er ikke et mål i sig selv, at GSK-aktiviteten skal være stor.
Som ministeren jo rigtigt peger på, skyldes stigningen i GSK bl.a. gymnasiereformen og det, at de studerende træffer nogle forkerte valg i starten af uddannelsen.
Nogle valg, som de senere hen fortryder, fordi det er andre fag, de har behov for, for at komme ind på den ønskede videregående uddannelse. For selv om adgangskravene på visse uddannelser er skærpet, mener jeg ikke, at det alene kan forklare den voldsomme stigning i GSK. Vi skal se på gymnasiereformen, når vi skal finde forklaringen.
Et sygdomstegn
Reformen havde blandt andet til formål at styrke de naturfaglige fag, og selv om eksempelvis matematik og kemi på B-niveau er styrket, er matematik på A-niveau og fysik på B-niveau til gengæld svækket.
Og når man sammenligner det med, at det jo hovedsageligt er matematik og derefter fysik og kemi, der tages som GSK, så kan det tolkes som et sygdomstegn. Det er et sygdomstegn, når man tager i betragtning, at stx har til formål at være studieforberedende. Gymnasiereformen har ikke for alvor ændret det billede, at mange studerende i højere grad vælger humanistiske fag i gymnasiet og senere hen supplerer med naturfaglige fag.
I stedet for at fordele guldkalven mellem flere institutioner bør vi bruge mere energi på at sikre, at GSK-aktiviteten formindskes eller normaliseres, så de studerende ikke skal spilde tid på at kvalificere sig efter studentereksamen. Eksempelvis ved at sikre, at eleverne fra starten får de naturfaglige fag, de senere hen får brug for.
Mange studerende oplever jo, at de ikke kan bruge studentereksamen til det, der er meningen, nemlig at sikre dem optagelse på den ønskede uddannelse.
Afbureaukratisering? - vi venter stadig
Så kom ungepakken
