Bertel: Indvandrerdrenge er det største problem

Kun knap 80 procent af en ungdomsårgang får taget en studentereksamen eller anden ungdomsuddannelse. Det tal har været jævnt faldende og ikke så lavt siden 1993.

Men for indvandrerdrenge ser billedet endnu mere dystert ud. Kun 58 procent af indvandrerdrengene vil opnå en ungdomsuddannelse, viser de seneste tal fra Undervisningsministeriet.

Vænner sig til et liv uden uddannelse
Og netop den store del af drenge med indvandrerbaggrund, der går tabt i uddannelsessystemet, ser undervisningsminister Bertel Haarder (V) som det største problem for at opnå regeringens mål om 95 procent af unge med en ungdomsuddannelse i 2015.

"Indvandrerdrenge bliver skræmt af uddannelsessystemet, og de falder fra i voldsomt omfang i erhvervsuddannelser. Det er langt over halvdelen af drengene, der falder fra på de tekniske skoler. De falder fra for at tage et job, hvor de kan tjene penge. Og med tiden vænner de sig til et liv uden uddannelse. Det er et problem," siger Bertel Haarder til Altinget.dk.

Indvandrerdrenge har altid ligget lavere rent uddannelsesmæssigt end det generelle billede blandt unge. Men mens tallet for alle unge er faldet fra omkring 82 procent i 2001 til knap 80 procent i 2006 er indvandrerdrenge i samme periode faldet fra 62 procent til 58 procent - altså et hurtigere fald.

Reform 2000 en fiasko for indvandrerdrenge
Kurven knækkede omkring 2001, og ifølge Bertel Haarder kan den negative udvikling tilskrives reform 2000, hvor erhvervsuddannelserne fik en helt anden og mere individualiseret profil.

"Reformen individualiserede efter bedste hensigter erhvervsuddannelserne til gavn for de stærke. Men man kom derved til at fjerne trygheden for de nye elever. De kom ind i individualiserede forløb i stedet for at komme i almindelige stamklasser. Problemet er, hvis ingen lærer eller anden fra skolen reagerer, hvis man bliver væk og bliver liggende i sengen. Det er det værste," siger Bertel Haarder.

For både indvandrerdrenge og drenge med en dansk baggrund gælder, at de er mindre tilbøjelige til at tage en uddannelse i forhold til piger. Og sammen med en stigende fokusering på teori kan det afskrække drengene, mener undervisningsministeren.

Mere praktik end teori
"Man snakker om akademiseringen, der stiller mange boglige krav til drengene, som har det mere i praktikken end i teorien. Men de drenge har vi også brug for i fremtidens samfund. Det handler om, at vi i fremtiden bliver nødt til at indrette uddannelserne efter de unge og ikke omvendt," siger Bertel Haarder.

Han mener, at de tekniske skoler og handelskolerne gør alt, hvad de kan. De har ifølge ministeren fået penge til fastholdelsesprogrammer, og fra i år skal alle desuden have en mentor, hvis de er i problemer

"Der er så mange ting i gang, at noget af det vil virke. Nu gælder det om at se, hvad der rent faktisk virker," siger Bertel Haarder, der dog ser et lys blandt de mørke tal over uddannelsesniveauet.

Bertel: HTX er mit håb
"Det giver mig et lille håb, at der har været en stigende tilgang til HTX og til ingeniøruddannelserne. Jeg håber, at især HTX kommer ind på lystavlen for især indvandrerdrengene som vejen til ingeniør-, sygepleje- eller lægejobbet. De hvide kitler er i høj kurs i indvandrerkredse, og HTX er vejen til de hvide kitler," forklarer undervisningsminister Bertel Haarder.

Andelen af unge indvandrerdrenge, der får en ungdomsuddannelse, er faldet støt de seneste mange år. Har regeringen gjort nok?

"Jeg synes, vi har løbet om kamp med problemet hele vejen igennem. Jeg fik genindført mesterlære, som blev en succes. Grundforløb og mentorordninger er også indført med succes," siger Bertel Haarder.

Er der brug for nye tiltag for at vende udviklingen?

"Jeg sover med støvlerne på og gevær ved fod, for vi skal have skarpt fokus på dette problem hele tiden. Alle gode ideer er velkomne, og enhver erhvervsskole, der beder om forsøg, får ja, så det vil jeg opfordre til," siger undervisningsministeren.

ah@altinget.dk