Skolelederne skal kæmpe sig ud af sumpen
DEBAT: Folkeskolereformen har bragt skolelederne ud i sumpen, og de skal arbejde konstruktivt for at komme ud af den igen. Men det kan godt lykkes, mener lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Lejf Moos.
Af Lejf Moos
Lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet
Relationerne mellem arbejdsgivere og arbejdstagere har på skoleområdet ligget ganske fast i mange år: De centrale og kommunale aftaler blev forhandlet og indgået og var dermed et givet udgangspunkt og en fast struktur for skolelederne og de professionelle, når de skulle planlægge arbejdet på skolen. En meget lille del af rammen kunne forhandles på skoleplan, men det var ikke meget, som kunne forstyrre turen på den slagne vej.
Politikerne i Folketinget valgte i foråret – med stærk opbakning fra de kommunale og statslige forhandlere - at forhandlingerne om de velkendte strukturer og relationer skulle flyttes fra statsligt og kommunalt niveau. Aftalerne blev ikke afskaffet, men lagt ned på individuelt niveau. Her kan skolelederen godt opleve at være blevet bragt fra den slagne vej ud i sumpen. Ikke meget ligger mere fast, så meget skal udarbejdes og forhandles helt lokalt.
Ud i sumpen
Groft set kan skolelederne nu placere sig i én af to positioner:
De kan vælge at benytte sig af de redskaber og procedurer, som kan skydes ind imellem dem selv og skolens professionelle: regnearkene, testresultater, benchmarking, målstyrings-redskaber, resultatløns-kontrakter osv. Fælles for de redskaber er, at de fokuserer på resultaterne. Flytningen af regler og procedurer besvares med indsættelse af nye interne regler og procedurer. Redskaberne giver indtryk af, at der er styr på tingene, og de giver en ny afstand mellem arbejdsgiver og arbejdstager.
Skolelederne kan også vælge at benytte den nye situation til at opfinde og indføre ’nye’ strukturer og relationer mellem ledere og de professionelle. Udover at give gode løsninger på planlægningen af samarbejdet om skolens opgaver og fælles indsigt i, hvordan de løses, giver det også mulighed for at bearbejde eftervirkningerne af lockouten og de nye relationer på arbejdspladsen: De kan bevæge sig helt ud i sumpen, hvor meget lidt er givet og meget skal konstrueres af de involverede, hvor forhandlinger og konflikter er de vigtigste mekanismer.
’Problems can be complicated. Solutions cannot’
Det er ’Implement Consulting Group’, der bruger ordene i dets branding, og det er muligt at dette enkle verdensbillede passer i et management consulting firma. Men det passer ikke i en skole.
Den kompleksitet, som før har ligget i de nationale og kommunale forhandlingers sammenstød og kompromiser – og som har beredt vejen for skolelederne og de professionelles konsensusbårne samarbejde på skolerne – skal med lovindgrebet flyttes fra statsligt og kommunalt niveau til skoleniveau. På dette niveau kan man vælge at møde kompleksiteten med forenklinger, som de moderne styringsværktøjer. Det vil næppe føre til bedre planlægning og slet ikke til bedre relationer. Der er kun tilbage at acceptere kompleksiteten – sumpen – og arbejde konstruktivt og forhandlende med den.
Det bliver ikke let, men situationen er givet fra lovgivningens side, og sideeffekterne kan meget vel vise sig at være et større professionelt engagement og større gensidig tillid.
Efteruddannelse er en investering - ikke en udgift
