Skole og Forældre: Folkeskolereformen løser konkrete problemer

Af Mette With Hagensen
Landsformand for Skole og Forældre

Helt overordnet er vi tilfredse med folkeskolereformen, fordi den forsøger at løse de problemer, der er i folkeskolen i dag. Det er en visionær reform. Folkeskolereformen er en nødvendig reform, fordi en del elever i dag lærer for lidt i folkeskolen. Der er også problemer med uro og larm i for mange klasser, ligesom en gruppe elever, ofte drenge, ikke i tilstrækkeligt omfang bliver motiveret af den undervisning, som de får i dag.

Fra undervisningsmål til læringsmål
Folkeskolereformen forsøger at løse disse problemer med blandt andet flere timer, mere aktivitetsbaseret undervisning, mere bevægelse, et forpligtende samarbejde med det lokale foreningsliv og lektiecafeer.

Samtidig vil folkeskolereformen gøre op med en kultur, hvor det er tilstrækkeligt, at læreren har gennemgået matematikbogen. Reformen lægger i stedet vægt på, hvad eleverne rent faktisk lærer. 

Reformen vil med andre ord flytte lærerens fokus væk fra undervisningsmål, hvor eleverne bare skal udregne ti gangestykker. I stedet skal der være fokus på læringsmål og på elevernes udbytte af undervisning. Det er vigtigere, at eleverne forstår udregningerne. Samtidig skal der lægges vægt på evaluering og feedback mellem lærer, elev og forældre.

Skolerne mødes af forskellige krav
Når folkeskolereformen skal implementeres, er det vigtigt først at gøre sig klart, at de langt over tusinde folkeskoler i Danmark alle er forskellige. Mange lærere og skoler har allerede i dag implementeret en række af reformens elementer. Mange skoler har i dag lektiecafeer, mere idræt og bevægelse og aktivitetsbaserede undervisningsformer. Mange lærere og skoler arbejder også systematisk med læringsmål.

Målsætningen for disse skoler er derfor at kigge på det, de allerede gør i forhold til de kasser, som folkeskolereformen angiver, og derefter spørge sig selv: Mangler vi noget? Skal vil tilpasse noget? Skal vi lave noget nyt?

De skoler, som hovedsageligt betjener sig af ”gammeldags” klasseundervisning, får et større implementeringsarbejde. Det er disse skoler, der er det egentlige mål for folkeskolereformen. De ”gammeldags” skoler får med reformen et kontant udviklingspres lagt på skuldrene. Der skal oprettes lektiecafeer og indføres bevægelse til alle klasser hver dag. Undervisningen skal udvikles med aktiviteter, som eksempelvis kan laves i samarbejde med pædagogerne i SFO’en eller lokale foreninger.

Kommunen og skolen skal sætte rammerne
I øjeblikket er lovforslaget med første del af folkeskolereformen i høring, og reformen træder i kraft 1. august næste år.

Kommunalbestyrelsen har nogle vigtige opgaver i forbindelse med implementeringen af reformen. Det er kommunen, der fastlægger de overordnede budgetter for skolerne. Finansieringen af reformen forudsætter for eksempel, at lærerne i gennemsnit skal undervise to timer mere om ugen, ligesom reformen kræver et øget samarbejde mellem skolen og pædagogerne i SFO’en om blandt andet den understøttende undervisning. Det er vigtigt, at kommunalbestyrelsen i god tid laver disse rammer.

Den bedste måde at implementere folkeskolereformen på er ved at begynde de indledende drøftelser i skolebestyrelsen allerede nu. Skolebestyrelsen er et samarbejdsorgan, hvor alle skolens parter er repræsenteret. Her sidder både personalerepræsentanter, elever og forældre sammen. 

Skolebestyrelsen skal sætte de overordnede rammer for hele skolen ved at vedtage principper, og det gælder selvfølgelig også i forbindelse med de nye initiativer, som reformen giver anledning til.

Reformen lægger op til en længere skoledag med tid og rum til flere undervisningsformer og mere bevægelse i løbet af dagen. Det er vigtigt, at det ikke blot bliver en længere skoledag med mere af det samme, men at vi får en skoledag, hvor der er fokus på, at alle børn skal lære mere, og at børn lærer forskelligt.

Som forælder glæder jeg mig til, at folkeskolereformen bliver til virkelighed.

debat@altinget.dk